Se hvordan du laver lækre makronsnitter med hindbærmarmelade, der er en dejlig kage til kaffen. Opskriften giver nemme 15 makronsnitter.
Makronsnitter har altid været en af mine favoritkager, og de er ret nemme at bage selv.
Der skal en del sukker (flormelis) til, men sådan er det jo med mange kager 🙂
Køb en god hindbærmarmelade til midten af makronsnitterne - det giver lidt modspil til den søde kage.
Makronsnitter minder en smule om hindbærsnitter - blot er de en smule mere raffinerede.
Til 15 store makronsnitter skal du bruge:
Til bund
200 gram hvedemel
100 gram flormelis
1 teskefuld (med top) bagepulver
125 gram smør
4 pasteuriserede æggeblommer
1 spiseskefuld koldt vand
Til makronmasse
3 pasteuriserede æggehvider
125 gram revet marcipan
225 gram flormelis
+ 200 gram økologisk hindbærmarmelade
Sådan laver du makronsnitter med hindbærmarmelade:
Bland hvedemel, flormelis og bagepulver i en skål, og kom så køleskabskoldt smør i mindre tern ned i dejen. Med fingrene smuldrer du nu smørret ud i melet.
Tilsæt så de pasteuriserede æggehvider og lidt vand, og saml dejen med hænderne i skålen.
Kom dejen ud på et bord, og ælt den hurtigt igennem. Hvis den er meget klistret, kan du komme en smule mel på bordet.
Tryk dejen let ud med hænderne, og smør et fad på 26 gange 19 centimeter med lidt smør eller bagespray.
Læg dejen i fadet, og tryk den forsigtigt ud i alle hjørner. Stik i den med en gaffel, så den ikke buer op under turen i ovnen. Bag nu bunden ved 180 grader varmluft i cirka 15 minutter.
Imens laver du makronmassen, der er det øverste lag på makronsnitterne.
Pisk ganske let de pasteuriserede æggehvider sammen (de skal IKKE være stive, men blot samles), og bland groftreven marcipan i. Rør også flormelis i.
Tag bunden ud af ovnen efter et kvarter, smør den med et godt lag hindbærmarmelade, og fordel så makronmassen oven på, uden at blande den sammen med hindbærmarmeladen. Så du skal være lidt forsigtig her.
Bag nu makronsnitterne færdige ved 200 grader varmluft - den skal bages cirka 22-24 minutter, så toppen bliver sprød.
Tag fadet ud, lad makronkagen køle helt af, og skær den så ud i lækre makronsnitter, så du får ialt 15 styk.
Gode makronsnitter med bund, hindbærmarmelade og en top af makronmasse. Foto: Guffeliguf.dk.
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.