Opskrift med hakket oksekød og spidskål, der tilberedes i ovnen med gode krydderier. En ret for både børn og voksne.
Se her hvordan du laver den populære ret med hakket oksekød og spidskål i ovn.
Opskriften er til fire personer.
Opskrift på hakket oksekød og spidskål
Ingredienser
- 250 gram gulerødder i små tern
- 250 gram spidskål fintsnittet
- muskatnød revet
- 400 gram hakket oksekød med 10 procent fedt
- 1 rødløg finthakket
- 4 fed hvidløg finthakket
- Lidt cayennepeber pas på med cayennepeber, da det er stærkt - jeg bruger en kvart teske
- 0,5 teske stødt spidskommen
- 2 teskefulde paprika
- 2 teskefulde oregano tørret
- 1 dusk persille
- 4 deciliter kalvefond eller hønsebouillon
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Gulerødder skæres i små tern og spidskålen snittes og hakkes fint.
- Varm lidt olie på en meget varm pande, og sauter gulerødder og spidskål i tre minutter. Gør det ad to (måske tre) omgange, og kom det i et ildfast fad. Riv lidt muskatnød over.
- Kom lidt mere olie på panden, og brun nu det hakkede oksekød grundigt.
- Hak rødløg og hvidløg fint, og lad det sautere med.
- Kom cayennepeber, spidskommen, paprika og oregano ved, og steg det hele et par minutter.
- Hæld det over i fadet, og tilsæt også grofthakket persille, et lille drys salt og friskkværnet peber.
- Vend det hele godt rundt, så det bliver blandet, og hæld så kalvefond ved.
- Stil fadet i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft, og steg det i cirka 30 minutter. Vend det gerne nogle gange undervejs, så kålen ikke bliver alt for mørk/karamellistet.
Se video til opskrift
Tips
Server fadet sammen med en lækker tomatsalat.
Du kan også blande den færdige ret med kogte ris - det giver ekstra fylde. Men er ikke nødvendigt.
Du er måske også interesseret i opskriften på slagterens frikadeller eller den bedste æggekage.
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Kan retten fryses?
Hej Bjarne
Du kan sagtens fryse retten ned. Men husk at gøre ret hurtigt efter.
Alt det bedste
Holger
Hej og tusind tak for alle dine opskrifter, jeg elsker alle slags kål og dem har du heldigvis meget af i dine opskrifter, så jeg vil bare sige tusind tak for dem hej fra Grethe Andersen