Mørbradgryde med ris er nem og lækker aftensmad, som alle kan lide. Her er min opskrift med bla. mørbrad, peberfrugt og champignon.
Opskriften på mørbradgryde med ris er beregnet som hovedret til fire personer.
Altså som en mættende aftensmad til hele familien - det her er nemlig en ret, som alle vil elske.
Du skal selvfølgelig også bruge ris til fire personer, og her kan du anvende ris som du synes.
Opskrift på mørbradgryde
Mørbradgryde med ris - nem opskrift på god aftensmad
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 150 gram bacon i tern
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 200 gram champignon
- 3 gulerødder
- 2 røde peberfrugter
- 1 svinemørbrad
- Lidt hvedemel
- 3 teskefulde paprika
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 spiseskefulde tomatpasta
- 2 deciliter piskefløde
- 1 deciliter vand
- 1 potte persille
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Løg og hvidløg snittes fint og sauteres ved middel varme i en god sjat olie sammen med bacon i tern.
- Champignon børstes rene for jord, roden skæres fra og champignonerne skæres derefter i tynde skiver. Sauteres med i gryden.
- Gulerødder skæres i tynde skiver og peberfrugterne i mindre tern. Kommes i gryden når champignonerne har fået en god farve. Lad det sautere 3-4 minutter, hvorefter det hele tages op på en tallerken.
- Svinemørbrad soigneres for sølvsene og fedt, og skæres i en centimeter tykke skiver. Kom hvedemel i en tallerken og vend kødet i det.
- Ved en god varme brunes mørbradskiverne nu en i lidt olie og smør, og gør det gerne ad to omgange, så kødet til din mørbradgryde med ris får en god stegeskorpe.
- Kom grøntsagerne tilbage i gryden til kødet, og tilsæt også paprika, hakkede tomater, tomatpure, piskefløde og vand.
- Lad mørbradgryden simre i cirka 30 minutter under låg.
- Imens koges risene, og jeg foretrækker basmatiris til min mørbradgryde med ris, men du bruger jo bare de ris du synes.
- Smag mørbradgryden til med salt og friskkværnet peber, og der kan også tilsættes mere paprika. Er sovsen for tyk, kan du komme lidt mere vand i.
- Lige inden servering vendes finthakket persille i.
Tips
Mørbradgryde med ris serveres straks - gerne med et godt stykke brød til.
Gryderetten kan sagtens fryses ned.
Se også mine opskrifter på:
Kom med din kommentar her