Her får du min bedste opskrift på tortilla wraps. De lækre tortillas fyldes med guacamole, kylling og salat. God som hovedmåltid, madpakken eller på tur.
Tortilla wraps er super lækker mad, der samtidig er utrolig nemme at lave.
Her har jeg fyldt dem med en nem guacamole, strimler lækre kyllingbøffer og salat. Plus selvfølgelig sød chilisauce.
De nemme tortilla wraps er meget mættende, og derfor er de perfekte som et nemt hovedmåltid.
Men prøv dem også i madpakken, eller når du skal på tur i skoven eller til strande. Sundt og godt.
Vil du gøre dem endnu sundere, kan du skifte de almindelige hvedetortillas ud med fuldkorns tortillas.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.
Opskrift på tortilla wraps
Tortilla wraps - nem opskrift med kylling og guacamole
Ingredienser
- 1 portion fars til kyllingbøffer - opskrift på kyllingefars er her
- 3 store tomater
- 2 avocado
- 1 fed hvidløg
- 1 lime
- Lidt salt
- 1 iceberg salat
- chilisauce - sød
- 8 store hvedetortillas
Sådan gør du
- Lav en portion fars af min opskrift på kyllingbøffer, og steg dem på en pande i lidt olie og smør. Du skal lave otte styk, som trykkes let flade på panden. Steges cirka 4-5 minutter på hver side. Lægges til side.
- Guacamole laves ved at skære tomaterne i små tern, som kommes i en skål. Fjern skrællen fra avocadoerne, tag stenen ud og mas kødet med en gaffel. Kommes ved tomaterne.
- Pres et fed hvidløg i, tilsæt lidt salt og saften fra en halv lime. Mas det godt sammen og smag til med salt og mere lime. Du kan også bruge en stavblender, hvis du ønsker en fin guacamole til dine tortilla wraps.
- Iceberg salat snittes i tynde strimler.
- De otte hvedetortillas varmes på en varm pande.
- Så er det tid til at samle dine tortilla wraps. Smør den lune hvedetortilla med guacamole og læg salat på. Skær en burgerbøf i tynde strimler og læg på. Slut af med sød chilisauce.
- Fold tortillaen lidt op fra neden, og rul den derefter sammen fra siden. Fortsæt på samme måde med de øvrige.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Note
De lækre tortilla wraps med kylling og guacamole serveres straks.
De kan også bruges til madpakken dagen efter.
Se også mine opskrifter på:
Del dine ideer og tanker med os andre her: