Wraps med kylling og spidskål er nem aftensmad, hvor du fylder tortillas med lækre råvarer og en skøn dressing.
Wraps med kylling er dejlig, sund og nem mad til et hovedmåltid, og du kan jo sådan set fylde dem med dit favoritindhold.
Her er de med snittes spidskål, gulerod og tomater, som jeg synes passer godt til.
Hvis du vil peppe disse wraps mere op, kan du eventuelt lægge en teskefuld (eller to) salsa på toppen.
Jeg har beregnet to tortillas ti lhver person, men afhængig af sult kan det være du skal lave lidt mere.
Og så har jeg anvendt de mellemstore tortillas og ikke de helt store, da jeg synes de er for voldsomme.
Opskriften er til fire personer.
Opskrift på wraps med kylling
Nemme wraps med kylling og spidskål
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 8 mellemstore tortillas
- 3 stykker kyllingebryst
- 1 lille spidskål
- 4 tomater alm. størrelse
- 2 gulerødder
Dressing laves af
- 4 spiseskefulde olivenolie
- 1 spiseskefuld citronsaft
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Start med at stege kyllingefileterne i ovnen. Skær fedt og urenheder fra, og pensl kødet med olivenolie. Krydr med paprika, salt og peber, og steg dem i ovnen.
- Kyllingebrysterne skal have 20 minutter ved 190 grader varmluft. Efter lidt afkøling skæres kyllingebrystfileterne i tynde skiver.
- Spidskål snittes i helt tynde strimler fra spidsen og ind, mens gulerødderne snittes i tynde strimler med kartoffelskræller.
- Tomaterne vaskes og skæres i tynde skiver.
- Rør olivenolie, citronsaft, sat og peber sammen til en nem dressing. Du kan eventuelt også tilsætte en teskefuld sennep, det smager også godt.
- Varm tortillas på en meget varm pande i ti sekunder på hver side.
- Fordel lidt snittet spidskål på hver tortilla, dernæst nogle strimler gulerod. Så kommes nogle skiver kyllingebrystfilet på, hvorefter der lægges et par tomatskiver øverst.
- Kom lidt dressing på, og fold så tortillaen let sammen som et kræmmerhus, og hold den fast med en tandstikker.
- Fortsæt på samme måde med de øvrige tortillas.
Tips
De færdige wraps med kylling serveres straks, men de kan sagtens laves lidt i forvejen.
Se også mine opskrifter på disse wraps:
Kom med din kommentar her