Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Kager › Chokoladecookies

Chokoladecookies

billederesultat for chokolade cookies [novashare_inline_content] Kager
Lækre og sprøde chokolade cookies, der laves med mørk chokolade. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 9. oktober 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.7 fra 119 stemmer
Gå til opskrift

Chokoladecookies med sprøde kanter, blød midte og store stykker chokolade. Dejen røres hurtigt sammen, og opskriften giver 16 cookies.

Jeg laver dejen med både brun farin og almindeligt sukker. Det giver cookies, der bliver sprøde langs kanten, men stadig har en blødere midte.

Du kan bage dem med det samme eller sætte dejen på køl først. En tur i køleskabet giver typisk lidt tykkere cookies, mens dejen flyder mere ud, hvis den bages med det samme.

Chokoladecookies

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.7 fra 119 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 5 minutter min
Tilb. tid: 15 minutter min
Samlet tid: 20 minutter min
Bag sprøde og chewy chokoladecookies med masser af grofthakket chokolade. Nem opskrift på 16 cookies med blød midte og sprød kant.
Antal: 16 stk.

Ingredienser

  • 80 g brun farin
  • 45 g sukker
  • 60 g smør (blødt)
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk natron (strøgen teske)
  • 90 g chokolade (mørk, lys eller hvid)
  • 30 g hasselnøddeflager

Fremgangsmåde
 

  1. Ovnen forvarmes til 180 grader almindelig over- og undervarme.
  2. Find skål og grydeske frem, og kom 80 g brun farin, 45 g sukker og 60 g smør i. Rør det luftigt - det er faktisk ret nemt.
  3. Rør derefter 1 æg i - igen så det bliver luftigt.
  4. Tilsæt 2 tsk vaniljesukker, 150 g hvedemelog 1 tsk natron, og rør det sammen.
  5. Hak 90 g chokolade groft og vend i dejen sammen med 30 g hasselnøddeflager. Her kan du nu sætte cookiedejen på køl i mindst en time og gerne til næste dag. Eller hoppe videre til næste trin nu.
  6. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  7. Fordel nu cookiedejen i 16 lige store portioner - hvilket svarer til ca. 30 gram pr. styk.
  8. Placeres med afstand på bagepladen, da cookiedejen flyder en del ud, men du kan godt have 16 på samme plade.
  9. Bages midt i ovnen i cirka 15 minutter.

Næringsindhold

Kalorier137kcalKulhydrater19gProtein2gFedt6gMættet fedt3gKostfibre1gSukker11gSalt0.4g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Brun farin og sukker

Jeg bruger både brun farin og almindeligt sukker i dejen.

Den brune farin bidrager med fugt og en let karamelliseret smag, mens det almindelige sukker er med til at give en mere sprød kant.

Du kan læse mere om de forskellige typer sukker og hvordan de bruges i køkkenet.

Brug blødt smør

Smørret skal være blødt, men ikke smeltet.

Tag det gerne ud af køleskabet lidt før bagningen, så det er nemt at røre sammen med sukkeret.

Er smørret meget varmt eller næsten flydende, kan cookiesene flyde mere ud under bagningen.

Vej hvedemelet

Jeg anbefaler at veje de 150 gram hvedemel frem for at måle det med et decilitermål.

For meget mel kan give tørre cookies, der samtidig har sværere ved at flyde ud.

Til småkager og cookies fungerer almindeligt hvedemel fint. Du kan læse mere om hvedemel og forskellen på meltyper til bagning.

Skal cookiedejen på køl?

Det er ikke nødvendigt at sætte dejen på køl.

Bager du den med det samme, bliver cookiesene typisk lidt fladere.

Vil du have dem tykkere, kan du sætte dejen i køleskabet i mindst en time og gerne til næste dag.

Form gerne dejen i portioner først. Så er den nem at lægge direkte på bagepladen senere.

Vælg den chokolade, du bedst kan lide

Jeg bruger gerne mørk chokolade, men både mælkechokolade og hvid chokolade kan bruges.

Hak chokoladen forholdsvis groft, så der kommer tydelige stykker i de færdige cookies.

Du kan også blande flere slags chokolade, men behold den samlede mængde på cirka 90 gram.

Hasselnødder kan udelades

Hasselnøddeflagerne giver lidt ekstra knas, men de er ikke nødvendige for selve dejen.

Du kan derfor udelade dem uden at ændre resten af opskriften.

De kan også erstattes med grofthakkede hasselnødder. Læs mere om hasselnødder og deres anvendelse i bagværk.

Sådan får du en blød midte

Tag cookiesene ud af ovnen, mens midten stadig ser lidt blød ud.

De bager videre på den varme bageplade og bliver fastere, mens de køler af.

Lader du dem bage, til hele cookien ser fast ud inde i ovnen, kan de ende med at blive hårdere efter afkøling.

Opbevaring og frysning

Lad cookiesene køle helt af, inden de lægges i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Både færdigbagte cookies og rå cookiedej kan fryses.

Fryser du rå dej, er det praktisk først at forme den til kugler. De kan bages direkte fra frost, men skal typisk have lidt længere tid.

Du finder flere cookies, småkager og andre søde favoritter under Kager.

Er du glad for cookies, finder du endnu flere varianter i min samling af opskrifter på cookies - blandt andet med chokolade, havregryn, nødder og karamel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe skal chokoladecookies bage?

Cirka 15 minutter ved 180 grader over- og undervarme. Tag dem ud, mens midten stadig er lidt blød.

Skal cookiedejen på køl?

Nej. Du kan bage den med det samme. En tur på køl giver typisk lidt tykkere cookies.

Hvor store skal cookiesene være?

Del dejen i 16 portioner på cirka 30 gram hver.

Hvorfor flyder mine cookies for meget ud?

Det kan blandt andet skyldes meget blødt eller varmt smør. Stil eventuelt dejen på køl inden bagning.

Hvorfor flyder mine cookies ikke ud?

For meget mel eller meget kold dej kan være årsagen. Vej melet præcist og tryk eventuelt dejkuglerne en anelse flade.

Kan hasselnødderne udelades?

Ja. De kan udelades uden at blive erstattet.

Kan jeg bruge hvid chokolade?

Ja. Mørk, lys og hvid chokolade kan alle bruges.

Kan cookiedejen laves dagen før?

Ja. Opbevar den tildækket i køleskabet, gerne allerede formet i portioner.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Susanne Clausen skriver

    november 22, 2025 at 7:26 am

    5 stars
    De er gode

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 22, 2025 at 4:35 pm

      Hej Susanne
      Dejligt at høre - mange tak 🙂
      Jeg er også vild med dem - så det vist snart på tide med noget cookie-bageri igen.
      BH Holger

      Besvar
  2. A skriver

    maj 11, 2025 at 9:39 am

    Der er alt for meget natron og bagepulver i opskriften. Giver kagerne en grim eftersmag.

    Besvar
  3. Ida skriver

    april 14, 2025 at 10:02 pm

    Mangler klart sukker!

    Besvar
  4. Laila Nielsen skriver

    februar 06, 2025 at 5:07 pm

    Opskriften har vist glemt sukker

    Besvar
  5. Maria Johansen skriver

    august 09, 2024 at 9:40 am

    Kan man lave dejen om morgenen og først bage dem senere på dagen, eller vil natron og bagepulver så miste dets effekt? Jeg mindes at have hørt noget med, at når natron og bagepulver kommer i kontakt med “det våde”, så skal det bages relativt hurtigt efter? ☺️

    Besvar
  6. Helle skriver

    februar 17, 2024 at 12:12 pm

    Kagerne flyder ikke ud - hvad gør jeg forkert? Mvh H.J

    Besvar
  7. Sarah Jane Honrado petersen skriver

    december 17, 2023 at 3:41 pm

    Bagte dem idag, desværre har vores en bi smag af noget.
    Vi har fuldt opskriften dog ikke med det strøgne natron osv.. Kan det have en påvirkning?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 17, 2023 at 6:42 pm

      Hej Sarah
      Godt du skriver, men det lyder underligt. Umiddelbart bør den manglende natron ikke betyde noget for smagen, så det kunne tyde på at en af ingredienserne måske har taget smag af andre fødevarer.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  8. Sofia skriver

    september 26, 2022 at 4:35 pm

    De var rigtig gode og lette at lave men jeg fik alså kun 9 Cookies i alt ?❤️🤔

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      september 26, 2022 at 4:51 pm

      Hej Sofia
      Tak for det - men du er jo bare for vild med store cookies 🙂
      Størrelsen er dog heller ikke så vigtig - nogle gange laver jeg dem mindre, andre gange lidt større, og dermed færre.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  9. Ananda skriver

    september 08, 2021 at 5:26 pm

    5 stars
    Rigtige gode og og lette cookies at lave. Jeg havde slet ikke regnet med at de hævde sor meget.😁

    Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required