Her er min opskrift på blomkål med bacon, som du nemt kan bage i din ovn. Den baconsvøbte blomkål er god som snack eller lækkert tilbehør.
Blomkål med bacon er genialt, og så er den så super simpel at tilberede.
Sådan er det ofte med mad. Det helt simple er ofte det bedste, og det gælder i høj grad også her.
Her vikler du blot en skive bacon rundt om en buket blomkål, og efter 20 minutter i ovnen smager det himmelsk godt.
Bacon kan i øvrigt erstattes med eks. parmaskinke eller serranoskinke, hvis du mere er til det.
Opskriften giver to stykker ovnbagt baconkål pr. person, men mængden afhænger selvfølgelig af, hvad du skal bruge den til. Så lav flere eller færre som du synes. Se også min populære opskrift på farseret blomkål.
Opskrift på blomkål med bacon
Blomkål med bacon bagt i ovn
Ingredienser
- 8 buketter blomkål - gerne middelstore buketter
- 8 skiver bacon
- Lidt olivenolie
- purløg - til pynt
- flagesalt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Smør et ildfast fad - eller læg et stykke bagepapir i det. Det letter rengøringen bagefter.
- Skær otte gode buketter ud af din blomkål. Ikke for små - men heller ikke kæmpestore.
- Vikl et stykke bacon om hvert stykke blomkål, og læg dem i fadet.
- Hæld lidt olivenolie over.
- Blomkål med bacon bages nu ca. 20 minutter midt i ovnen.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Den færdigbagte blomkål med bacon tages ud af ovnen, og der klippes lidt purløg over.
Serveres straks som en snack, nem forret eller som tilbehør til hovedretter.
Se også mine opskrifter på:
Del dine ideer og tanker med os andre her: