Langtidsstegt flæsk i ovn bliver mørt ved lav varme og sprødt, når temperaturen skrues op til sidst. En nem metode, hvor flæsket passer sig selv det meste af tiden.
Jeg synes, det er en af de nemmeste måder at lave stegt flæsk på, især når hele portionen skal være færdig samtidig.
Flæskeskiverne ligger på en rist over en bradepande, så fedtet kan dryppe væk. Først steges de langsomt ved 100 grader varmluft, og til sidst skrues ovnen op til 230 grader, så flæsket bliver gyldent og sprødt.
Langtidsstegt flæsk i ovn
Ingredienser
- 800 g flæsk (i skiver)
- 2 tsk salt
Fremgangsmåde
- Dup 800 g flæsk i skiver grundigt tørre med køkkenrulle, og bank dem ganske let med håndfladen.
- Læg en rist over en bradepande. Kom eventuelt bagepapir i bunden af bradepanden, så den er lettere at gøre ren bagefter.
- Fordel flæskeskiverne på risten med lidt afstand mellem hver skive. De må ikke overlappe eller ligge tæt op ad hinanden.
- Drys flæsket med 2 tsk salt, og lad det stå i 15 minutter.
- Forvarm ovnen til 100 grader varmluft.
- Sæt flæsket i ovnen, og steg det i 1 time ved 100 grader varmluft.
- Lad flæsket blive i ovnen, og skru temperaturen op til 230 grader varmluft.
- Steg videre i cirka 20 minutter, til flæsket er gyldent og sprødt. Hold øje de sidste minutter, da ovne varmer forskelligt, og flæsket hurtigt kan få for meget farve.
- Tag flæsket ud, og server det med det samme. Undgå at stable skiverne oven på hinanden, da dampen kan gøre dem bløde.
Næringsindhold
Sådan bliver flæsket sprødt
Det vigtigste er, at flæskeskiverne er tørre, inden de kommer i ovnen.
Jeg dupper dem derfor grundigt med køkkenrulle og lægger dem med lidt afstand på risten. Hvis skiverne ligger tæt eller overlapper, kan der samle sig damp mellem dem, og så bliver overfladen ikke lige så sprød.
Risten sørger samtidig for, at fedtet kan dryppe ned i bradepanden.
Derfor steger jeg først ved 100 grader
Den første time ved 100 grader varmluft giver flæsket god tid til at blive tilberedt, mens en del af fedtet langsomt smelter fra.
Derefter skruer jeg op til 230 grader varmluft. Den kraftige varme til sidst giver farve og den sprøde overflade.
Det er netop kombinationen af de to temperaturer, der gør denne metode anderledes end almindeligt ovnstegt flæsk.
Hvor tykke skal skiverne være?
Skiver på cirka 6-8 millimeter fungerer godt til denne metode.
Det vigtigste er, at skiverne har nogenlunde samme tykkelse, så de bliver færdige samtidig.
Meget tynde skiver kan blive tørre, inden de tykkere skiver er helt sprøde, mens meget tykke skiver kan kræve lidt længere tid ved den høje temperatur.
Skal flæsket vendes?
Nej, jeg plejer ikke at vende flæsket undervejs.
Når skiverne ligger på en rist, kan den varme luft cirkulere omkring dem, og fedtet kan dryppe væk.
Hvis din ovn varmer meget ujævnt, kan du selvfølgelig vende skiverne eller dreje bradepanden undervejs, men normalt er det ikke nødvendigt.
Klassisk tilbehør til stegt flæsk
Den klassiske servering er selvfølgelig kogte kartofler og persillesovs.
Du kan lave min klassiske persillesovs med mælk og masser af frisk persille.
Er du i tvivl om kartoflerne, kan du se min guide til kogetid på kartofler.
Syltede rødbeder passer også rigtig godt til og giver lidt syre til det salte flæsk og den milde sovs.
Vil du lave hele den traditionelle ret samlet, finder du min opskrift på stegt flæsk med persillesovs.
Hvor meget flæsk skal man beregne?
Jeg beregner cirka 200 gram råt flæsk pr. person, når det serveres med kartofler og persillesovs.
800 gram passer derfor fint til fire personer.
Stegt flæsk laves af svinebryst, og skiverne kan købes færdigskårne eller skæres af et stykke svinebryst eller ribbensteg uden ben.
Du kan læse mere om udskæringer og anvendelse i min guide til gris og svinekød.
Opbevaring og genopvarmning
Rester af stegt flæsk skal hurtigt på køl og opbevares i en lukket beholder.
Flæsket mister noget af sin sprødhed i køleskabet, men kan blive sprødt igen ved genopvarmning.
Jeg lægger skiverne på en rist og varmer dem ved cirka 200 grader varmluft, til de er gennemvarme og sprøde.
Mikroovn er mindre velegnet, hvis du gerne vil bevare den sprøde overflade.
Har du rester, kan de også bruges som tilbehør til en æggekage med stegt flæsk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe skal langtidsstegt flæsk have i ovnen?
Flæsket skal først have 1 time ved 100 grader varmluft og derefter cirka 20 minutter ved 230 grader varmluft.
Skal ovnen være varm, inden flæsket kommer ind?
Ja. Jeg forvarmer ovnen til 100 grader varmluft, inden flæsket sættes ind.
Skal flæsket vendes undervejs?
Nej. Når flæsket ligger på en rist med luft omkring skiverne, er det normalt ikke nødvendigt at vende det.
Hvorfor skal flæsket ligge på en rist?
Risten lader fedtet dryppe væk og giver den varme luft mulighed for at cirkulere omkring skiverne.
Hvorfor bliver mit flæsk ikke sprødt?
Flæsket kan være for fugtigt, skiverne kan ligge for tæt, eller ovnen kan varme lidt mindre end angivet. Giv eventuelt flæsket nogle ekstra minutter ved 230 grader og hold godt øje.
Kan man bruge flæsk direkte fra frost?
Nej, jeg anbefaler at tø skiverne helt op først og duppe dem grundigt tørre inden stegning.
Hvor meget flæsk skal jeg beregne pr. person?
Beregn cirka 200 gram råt flæsk pr. person, når det serveres med kartofler og persillesovs.
Kan stegt flæsk varmes op igen?
Ja. Varm det gerne på en rist ved cirka 200 grader varmluft, så overfladen kan blive sprød igen.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content]
Bente Andreasen skriver
Martin skriver
Har eksperimenteret med at få den perfekte stegte flæsk i mange år, dette er ubetinget den bedste opskrift jeg har prøvet.
Hans Jørgen såby skriver
Stegt flæsk i ovn
Anders skriver
Den bedste opskrift jeg har prøvet, og det er mange. Kødet bliver ikke tørt, og samtidig bliver sværen sprød.
Kjeld skriver
Rigtig god opskrift.
Anna Østerskov skriver
Super lækkert, men pas på med varmen som nævnt🤗
Torben skriver
Super
Anne Fabech skriver
Jeg har lavet det nogen gange på din beskrevne måde og det fungerer fantastisk. Vi får gæster på mandag, hvor jeg vil lave det igen. Der vil jeg dog prøve at panere dem; er det samme stegetider?
Mvh. Anne
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Anne
Tak for de pæne ord omkring langtidsstegt flæsk - og ja, det bør være samme stegetid 🙂
God fornøjelse.
Alt det bedste
Holger
Mia skriver
Skal flæsket ud af ovnen mens ovnen varmer op til de høje grader eller skal det bare blive i ovnen?
Charlotte skriver
Skal skiverne vendes undervejs for at de bliver sprøde på begge sider?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Charlotte
Det kan du godt, men det er ikke nødvendigt 🙂
Alt det bedste
Holger
ronaldo skriver
nej
Jørn Albertus skriver
Rigtig god opskrift. Det bliver ikke sidste gang, jeg steger flæsk på den måde!
Jan Lyngdam skriver
Jeg plejer at stege flæsk på panden, men agter nu at afprøve din metode. Det ville være en god ide, at skrive hvor mange skiver man skal skære de 800 gram kød ud i, - altså ca. tykkelse og antal. Hvor mange skiver kan man f.eks. have plads til på risten over en bradepande? Hvis man skal have mange gæster, - kan man så evt have to bradepander i ovnen på en gang, når der bruges varmluft, - evt om man så skal justere temperaturerne. Eller kan man stille skiverne på højkant i mellem ristens riller?
Dennis Eliasen skriver
Det er den bedste måde at på sprøde og saftigt flæsk på👌 mange tak for opskriften!
Marianne Steiner skriver
Har sjældent fået så godt et stykke flæsk sprød svær og mørt jeg gav det 10min ved 230°varmluft tilsidst mvh M. Steiner
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Marianne
Det er super godt at høre - mange tak. Og ja, så bliver flæsk ikke meget bedre 🙂
Alt det bedste
Holger
Sanne skriver
Kan man stege ad to omgange og så varme den første portion når anden portion er færdig?
Anni skriver
Du får ug med krys og slange her fra 👍
Dorthe skriver
Kan man "forstege" flæsket tidligere på dagen eller en dag i forvejen og så kun give dem de sidste 20 min inden de skal serveres?
Danni skriver
Holger, du kan ikke give mig grå hår, da jeg er skaldet 😄 men du kan dæleme gi’ mig lange løg, først læser jeg om stegt flæsk på grillen og nu, langtidstegt flæsk i ovnen som værende det bedste, er du klar over hvor forvirret jeg bliver 🤪 😁
Tak til jer for nogle gode opskrifter.
Mvh. Danni
Kenny Nielsen skriver
Bedste stegte flæsk længe!! Tak for det lille tip!
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Kenny
Tak og velbekomme - det lyder godt 🙂
Alt det bedste
Holger
Kim skriver
Muligvis et fjollet spørgsmål, men virker det ligesådan med røget bacon. Tak for de skønne opskrifter
Jannie skriver
Super nem og ikke mindst lækker opskrift. Aldrig er det lykkedes at få samtlige flæskeskiver så perfekte sprøde. Og bedst af alt- det hele er klart samtidig, og uden man skal gøre andet end at skrue op for ovnen og holde øje.
GENIALT👍👍👍👍👍
Stefan Møller skriver
Det er godt nok en forfærdelig dårlig opskrift. Sprødt ja, men også knastørre og uden smag. De er tørre som kiks. Det var absolut sidste gang jeg brugte ovnen til stegt flæsk, det bliver panden fremover.
Michael skriver
Er netop i gang igen, jeg synes dog at 800g Erik underkanten til 4?
Vi bruger ca. Et kilo til to det passer osse på risten.
Men ellers er dine opskrifter absolut perfekte, tak for det👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍
Klara skriver
Denne opskrift dur desværre ikke til min ovn, øv. Kødet blev ikke nært så sprødt, som når jeg sætter det i ovnen ved høj temperatur fra start af (225 grader).
Pk skriver
Jeg vil bare tilslutte mig flertallet og sige at denne her opskrift/ fremgangsmåde virkelig fungerer!!! Det blev rigtig godt!
- og jeg glemte endda at trykke flæsket og lade det ligge 15 min…
Tak for god opskrift
Holger Rørby Madsen skriver
Tusind tak, dejligt at høre 🙂
Alt det bedste
Holger
Jan Jakobsen skriver
Grill de sidste 10 minutter
Kristina skriver
Vi er fans herhjemme. Dog skruede jeg oven op på max, da de ikke var færdige efter 1 time og 20 som i opskriften. Så lige 5 min mere på max 😊💪
Suro skriver
Hej Holger, trät af at skulle acceptere cookies for at se/läse dine ellers gode opskrifter. Har fulgt dig i flere år og gemt de fleste af dine opskrifter, men nu må det efterhånden väre nok. Jeg er enlig, så jeg køber ikke et helt bladselleri, for at bruge een stängel af samme slags. Hjälp alle os enlige. Der er mange af os.
Vh Susanne Routledge
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Susanne
Mange tak for det. Det med cookies er standard, og noget loven simpelthen kræver. Det er ikke anderledes på Madens Verden end på andre sider på nettet.
Omkring mad til enlige, så er det en rigtig god ide. Der kommer en række nye tiltag i 2020, og en af dem er helt sikkert hvordan man kan undgå madspild - herunder med nemme opskrifter til enlige. Så her er der hjælp på vej. Og ellers skal jeg nok blive bedre til at skrive hvad man ellers kan bruge, hvis man ikke vil købe bladselleri for at bruge en enkelt stængel. For det kan jeg faktisk godt forstå.
Med de allerbedste hilsner og ønsket om en god jul
Holger
Malene skriver
Når jeg læser din opskrift har jeg fået forståelsen af du kun salter den ene side af kødet med fint salt, er det korrekt? Tænkte bare normalt salter man kødet på begge sider 🙂
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Malene
Du kan vælge at salte den ene eller anden side. Min erfaring er, at det ikke betyder det vilde for smagen. Har prøvet begge dele af mange gange 🙂
Alt det bedste
Holger
Jesper skriver
Hej Holger
hvad tykkelse flæsk bruger du til denne opskrift?
Erik skriver
Superopskrift, jeg lavede samtidig råstegte kartofler med lidt salt og olivenoile, man kunne næsten høre engelene synge
Madensverden.dk skriver
Hej Erik
Tak for det, og det lyder sørme lækkert. God ide med råstegte kartofler til flæsket 🙂
Alt det bedste
Holger
Helene Nilsson skriver
Okay, nu har jeg prøvet dem og hold nu fast hvor er de gode! De er så sprøde at de minder om de flæskesvær man køber hos slagteren. Og det er uden at de er tørre. Aldrig mere stegt flæsk der er hårdt som sten 😄😛 Tusinde tak for en god opskrift! 🙏👍
Helene Nilsson skriver
Det lyder godt nok lækkert! Sætter du flæsket ind i en kold ovn eller lader du den varme op til 100 grader først?
Madensverden.dk skriver
Hej Helene
Tak for det - og det ER lækkert 🙂
Jeg varmer ovnen op først, det giver det bedste resultat.
Bedste hilsner
Holger
Anders skriver
Jeg stikker en tynd stålpind, som dem man bruger til grillspyd, gennem et antal skiver, og lader dem hænge ned mellem ribberne i risten. Det giver mulighed for at tilberede et meget stort antal skiver på én gang. Og resultatet bliver fantastisk hver gang;)
Madensverden.dk skriver
Hej Anders
Mange tak - det var da et super godt trick, som jeg skal have prøvet af. Det er nemlig et problem at få plads nok til mange skiver flæsk ad gangen 🙂
De bedste hilsner
Holger
Mads Johansen skriver
Ej hold nu... Du er lidt for god til at rose din egen opskrift... Mørt og sprødt.. JA, men det er chips også, så hold k..... det bliver noget tørt flæsk.... Jeg var dum nok til at prøve, men går tilbage til min egen opskrift med at panere flæsk, så får man da i det mindste saft, smag og sprødhed...
Madensverden.dk skriver
Hej Mads
Tak for tilbagemeldingen, men sådan er flæsket nu aldrig blevet her. Jeg ved ikke om det skyldes tykkelsen på flæskeskiverne eller andet, men tør er de aldrig blevet. Tværtimod.
Paneret flæsk smager i øvrift også godt 🙂
Bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Anne Marie skriver
Man skal ikke vende flæsket undervejs?
Madensverden.dk skriver
Hej Anne Marie
Det kan du sagtens gøre, men det er ikke nødvendigt 🙂
De bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk.
Krestina Hansen skriver
Hejsa..
Kan man lave flæskene på grillen og få samme succes som hvis det var i ovnen??
Madensverden.dk skriver
Hej Krestina
Det kan du sagtens - og det bliver godt. Jeg har skrevet lidt om det her: https://madensverden.dk/grillet-flaesk-opskrift-stegt-flaesk-grill/
God fornøjelse.
Bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Vivi skriver
Er det mindre gr i en industri ovn eller de samme grader?
Madensverden.dk skriver
Hej Vivi
Jeg tror temperaturen er den samme. Det vil jeg i hvert fald gå ud fra 🙂
De bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Jose skriver
De smagte FANTASTISK! Det skal snart laves igen. TAK for en skøn opskrift!
Madensverden.dk skriver
Tak for det, Jose - det glæder mig. Og det er også min favoritmåde at lave stegt flæsk på 🙂
De bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Jose skriver
Kan man have flere riste i ovnen på samme tid? Hvis man f.eks. skal lave det til mange mennesker? 🙂 Har én rist inde nu og er meget spændt! Tak for opskriften
Madensverden.dk skriver
Hej Jose
Det kan du sagtens - når blot du steger flæsket ved varmluft 🙂
God fornøjelse - og glæd dig.
Bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Lilly Buhl skriver
Hvor mange grader ved varmluft
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Lilly
Det er 230 grader varmluft - har lige præciseret opskriften 🙂
Bedste hilsner
Holger
Rene skriver
Many thanks from a Dane in Australia.....Nothing in the world is as good as Danish food
Guffeliguf.dk skriver
Thanks, Rene - I'm glad to hear that.
Best wishes to you downunder.
Holger
Guffeliguf.dk
Frank Hartvig skriver
Det er simpelt den bedste gang stegt flæsk jeg nogensinde har serveret,mørt og lækkert og med den sprødeste sværd,herefter bliver det aldrig lavet anderledes.
Guffeliguf.dk skriver
Hej Frank
Tusind tak for de rosende ord, dem er jeg meget glad for at hære.
Jeg synes også det giver en fantastisk god, stegt flæsk.
Med de bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
Freja skriver
1000 tak for hjælpen Holger.
Freja skriver
Hvis ens ovn ikke har varmluft, hvad gør man så?
Guffeliguf.dk skriver
Hej Freja
Fortvivl ikke. Stil ovnen 10-15 grader varmere, og du vil få denne samme og lækre flæsk. Så det kan du sagtens lave uden varmluft.
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
Ulla skriver
Lækker opskrift ! Man kan med fordel sætte flæskeskiverne op i risten, så de står op og får samme luft og temp. på begge sider ❤
Guffeliguf.dk skriver
Hej Ulla
Tak for tippet - det er hermed givet videre. Og langtidsstegt flæsk er virkelig godt 🙂
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
Annelise Glud skriver
Rigtig gode opskrifter og mange gode tips og tricks men hold dog op, hvor er det irriterende med alle de reklamer. Man skal virkelig passe på hvor man sætter fingeren ellers ryger du direkte ind i en eller anden helt irrelevant og dum reklame.
Guffeliguf.dk skriver
Tak Annelise - og det er vi ved at regulere på. Det er nemlig vigtigt, at det er en god oplevelse at se opskrifter på siden. Det skal ikke være irriterende.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk