Bag for BørneTelefonen er en bageglad måde at samle ind på. Konceptet: I bager sammen og sælger jeres kager, pengene går til BørneTelefonen.
Bag for BørneTelefonen er et koncept, som både skoler, institutioner og familier derhjemme kan være med til.
Det er en måde at støtte verdens bedste sag - nemlig arbejdet for børn med problemer - samtidig med at man får hyggetid med familien i køkkenet.
Bag for BørneTelefonen går i al sin enkelthed ud på, at vi bager kager eller andet bagværk og sælger det. Pengene fra salget bliver så overført til BørneTelefonen.
Gorm og Ditte Julie Jensen har udviklet opskrifter som inspiration til de mange deltagere. Her er Gorms pizzasnegle:
Pizzasnegle med salami af Gorm og Ditte Julie
Det gør BørneTelefonen
BørneTelefonen er en vigtig del af Børns Vilkår. Her sidder frivillige rådgivere fra morgen til aften og taler med børn, der har problemer, som de har behov for at vende med en voksen.
Det kan være alt fra mobning til skilsmissekonflikter og overgreb. Da børn og unge kan ringe anonymt og få en god samtale med en person, der giver sig tid til at lytte, kan de tale frit.
Og det er der mange, som benytter sig af hver eneste dag. Alle børn og unge kan ringe på telefonnummer 116111 mellem kl. 7 og frem til kl. 2 alle hverdage og fra kl. 11 til kl. 2 om natten i weekenden.
Selvom telefonpasserne arbejder frivilligt, koster driften penge. Derfor er Bag for BørneTelefonen en god måde at indsamle penge på.
Og der er brug for penge. Hvert år får BørneTelefonen 220.000 henvendelser fra børn med problemer. Kun 80.000 kan nå at blive besvaret.
Sådan overfører du pengene fra kagesalget
Som nævnt kan både institutioner og private deltage i oktober måneds bagesalg.
Det handler om at slå kreativiteten løs. I forvejen er det hyggeligt at bage med sine børn. Især kager, der skal pyntes med en masse glasur og krymmel, for det elsker børn.
At bage for at hjælpe deres jævnaldrende er en sidegevinst, da det er sundt at lære børn at støtte dem, der har det svært.
Lav en kagebod på vejen, inviter familien og sælg muffins for en femmer eller find på andre muligheder for at sælge hjemmebag.
Pengene fra salget skal overføres via mobilpay eller til BørneTelefonens konto. Du finder oplysninger, tilmeldingsskema og opskrifter på Bag for BørneTelefonens hjemmeside.
Her er forslag til lækre cookies og kager:
Kom med din kommentar her