Skildpadde muffins fyldt med Toms chokolade skildpadder. Så har du et sikkert hit. Her er min opskrift - plus historien om de lækre skildpadder.
Du skal helt sikkert prøve disse lækre skildpadde muffins - naturligvis med de lækre chokolade skildpadder fra Toms. Og nej, dette er ikke en betalt artikel! Og Toms har ikke haft noget med opskriften at gøre. Jeg elsker bare skildpadderne.
Længere nede får du historien om skildpadderne - og den bliver du muligvis overrasket over.
I opskriften har jeg puttet en mini skildpadde i hver muffin. Jeg synes det fungerer fint som en skjult overraskelse, men der er flere måder at lave dem på.
Du kan også komme to mini skildpadder i hver - eller måske en af de store chokolade skildpadder. Så er der til gengæld ikke plads til meget dej, og derfor foretrækker jeg blot en enkelt skildpadde i hver muffin.
Du kan også tilsætte 25 gram kakao i dejen, hvis du ønsker muffins, der smager mere ad chokolademuffins.
Opskriften giver 12 store og lækre muffins med chokolade skildpadder.
Bemærk: Rent juridisk er Skildpadde® et registreret varemærke tilhørende Toms Gruppen, som ikke sponsorerer, autoriserer eller godkender denne hjemmeside. Og som altså ikke har noget med denne opskrift at gøre, da den udelukkende er udviklet af Madens Verden.
Opskrift på skildpadde muffins
Ingredienser
- 300 gram hvedemel
- 2 teske bagepulver
- 1 teske natron
- 1 nip salt
- 200 gram sukker
- 1 æg
- 300 gram yoghurt
- 125 gram smør blødt
- 12 mini skildpadder
Sådan gør du
- Ovnen forvarmes til 200 grader varmluft.
- I en skål blandes mel sammen med bagepulver, natron og en smule salt.
- I en skål rører du sukker sammen med ægget, og du skal bare bruge en grydeske. Rør indtil massen er luftig - det tager ikke lang tid. Rør så smør i sammen med yoghurt.
- Kom det ned til melblandingen - og vend det hurtigt rundt uden at røre for meget.
- Fordel lidt af dejen i 12 store muffins forme - ca. en spiseskefuld i hver.
- Stik derefter en mini skildpadde ned i hver, og læg lidt dej ovenpå, så skildpadden lukkes inde. Pas ikke at overfylde formene. Måske har du dej til at lave lidt flere muffins.
- Bag dine skildpadde muffins i ca. 20 minutter.
Næringsindhold
Fakta om Toms chokolade skildpadder
Toms chokolade skildpadde fremstilles af en tyk skal af mørk chokolade, og fyldet består af en romcreme og karamel. Skildpadde® er et registreret varemærke, der tilhører Toms.
Vidste du, at der hvert år sælges mere end 40 millioner chokolade skildpadder i Danmark? Tallet dækker over salget af både de store og almindelige skildpadder, samt de mindre mini skildpadder.
Chokolade skildpadden er dermed det mest solgte stykke chokolade i Danmark.
Toms Skildpadde kom på markedet tilbage i 1948, og årsagen er faktisk noget speciel.
Her var tropiske læderskildpadder skyllet i land, og det skabte selvfølgelig en masse opmærksomhed landet over.
Skildpadderne skabte store overskrifter i aviserne, og det gav ideen til at lave chokolade skildpadden. Siden er der i øvrigt blandt andet også skyllet en stor tropisk læderskildpadde i land på Langeland, men det er en anden historie.
I 1967 blev den velkendte Toms kæmpe skildpadde lanceret i den form vi kender i dag, og resten er sådan set bare historie.
Og dem spiser vi altså mere end 40 millioner af om året.
Se også mine opskrifter på:
Kan det være alt slags yoghurt eller skal det være natural
Hej Holger, i morgen kommer familien til strandrens og jeg vil lave nogle skildpadde muffins. Ville det være ok at bage dem i dag, og så nyde i morgen? Venlig hilsen Jette.
Hej Jette
Det lyder hyggeligt. Og ja da - det kan du sagtens gøre 🙂
Rigtig god fornøjelse.
Alt det bedste
Holger