Drømmemuffins er mini drømmekage muffins, og her er den bedste opskrift. Med en lækker sandkagedej og den uimodståelige kokostopping. Mums!
Drømmemuffins er de perfekte muffins til dig, der er helt vild med den populære og klassiske drømmekage.
Her laver du nemlig drømmekagen i portionsform, og det er altså et sikkert hit.
Naturligvis med den uimodståelige kokostopping, og kagerne er nemme at bage.
Opskriften giver 12 lækre drømmemuffins (drømmekagemuffins).
Opskrift på drømmemuffins
Ingredienser
- 250 gram bagesukker
- 3 æg
- 250 gram hvedemel
- 15 gram bagepulver
- 5 gram vaniljesukker
- 150 gram smør smeltet
- 150 gram sødmælk
Kokostopping
- 250 gram brun farin
- 40 gram fløde
- 110 gram kokosmel
- 150 gram smør
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 210 grader almindelig over- og undervarme.
- Bagesukker og æg piskes til en luftig masse i røremaskine med piskeris. Bagesukker kan erstattes med alm. sukker.
- Vej hvedemel af sammen med bagepulver og vaniljesukker, og bland det sammen.
- Pisk det ind i dejen sammen med smeltet smør og sødmælk.
- Fyld dejen til dine drømmemuffins i 12 store muffinsforme.
- Bages 20 minutter ved 210 grader over- og undervarme.
- Imens laver du kokostopping. Kom brun farin i en gryde sammen med fløde, kokosmel og smør Kog det op og rør det godt sammen.
- Tag de bagte muffins ud af ovnen. med en skarp kniv skærer du nu toppen af dem (de smager godt og spises straks!).
- Kom en stor spiseskefuld kokostopping på hver af dine drømmemuffins.
- Stil dem tilbage i ovnen - stadig ved 210 grader over- og undervarme. Bages nu seks minutter.
Næringsindhold
Tips
De færdigbagte drømmekagemuffins køles lidt af inden de nydes.
Se også mine opskrifter på:
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Er de stadig kode dagen efter? Skal nemlig lave 50 stk til en konfirmation og vil helst lave dem dagen før 🤞🏻
Hej Julie
Det kan du tro - jeg synes næsten de er bedre dagen efter, hvor kagen har fået lov til at sætte sig.
Rigtig god bagelyst - og god konfirmation 🙂
Alt det bedste
Holger
Kære Holger.
Tak for en dejlig hjemmeside .
Jeg vil høre om man kan bruge mælk i dine skildpadde muffins Grunden til at jeg spørger. Det er fordi der er flere i familien. Der er allergisk over for yoghurt. På forhånd tak
De Bedste Hilsner fra Lisbeth Hansen
Hej Lisbeth
Tak for din søde besked - det er dejligt at høre. Jo, du kan sagtens udskifte yoghurt med mælk.
Alt det bedste
Holger