Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Kager › Håkonskager

Håkonskager

billederesultat for håkonskager [novashare_inline_content] Kager
Smørbagte håkonskager, der er skønne småkager til jul. Håkonssmåkagerne er meget nemme at bage, og de opbevares i en lufttæt beholder. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 13. november 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 30 stemmer
Gå til opskrift

Håkonskager er sprøde, smørbagte småkager med vanilje og perlesukker. Dejen formes som ruller, sættes på køl og skæres i tynde skiver inden bagning.

De klassiske småkager er nemme at bage, men dejen skal hvile mindst tre timer på køl. Det gør rullerne faste og lettere at skære i ensartede skiver.

Håkonskager kaldes også håkonkager eller håkonssmåkager. Jeg kender dem især fra julen i Vestjylland, hvor de findes i flere forskellige udgaver.

Håkonskager

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 30 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 8 minutter min
Dej på køl: 3 timer t
Samlet tid: 3 timer t 23 minutter min
Nemme, smørbagte håkonskager med vanilje og perlesukker. Dejen formes som ruller, køles og skæres i tynde skiver inden bagning.
Antal: 80 håkonskager

Ingredienser

  • 275 g hvedemel
  • 100 g flormelis
  • 10 g vaniljesukker (eller kornene af en hel stang vanilje)
  • 175 g smør
  • 1 æg
Pynt
  • pasteuriserede æggehvider
  • perlesukker

Fremgangsmåde
 

  1. Vej 275 g hvedemel af i en skål sammen med 100 g flormelis og 10 g vaniljesukker. Blandes sammen.
  2. Skær 175 g smør i mindre tern og kom det ved. Smuldr smørret godt ind i dejen, og her bruger du fingrene.
  3. Saml dejen med 1 æg. Tag den ud på køkkenbordet, der er drysses med lidt mel. Dejen er lidt blød i det, og sådan skal den være.
  4. Del dejen i fire lige store stykker, som trilles ud til pølser med en diameter på ca. 3-4 centimeter.
  5. Kom perlesukker i en tallerken.
  6. Pensl hver pølse småkagedej med pasteuriserede æggehvider hele vejen rundt, hvorefter pølserne trilles i perlesukker.
  7. Hver pølse lægges på et stykke bagepapir og rulles sammen som en nytårsknallert. Læg dejen på køl i mindst tre timer, så du kan skære skarpe skiver til dine håkonsmåkager.
  8. Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme - altså ikke varmluft. Bruger du alligevel varmluft, skal ovnen stilles på 180 grader.
  9. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  10. Skær pølserne i ca. 3 millimeter tykke skiver, som lægges på bagepladen. Hold en smule afstand, da dine håkonskager flyder lidt ud i ovnen (ikke voldsomt meget).
  11. Håkonsmåkager bages ca. 8 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme, så kanterne er mørkegyldne (men ikke for mørke). Bagetiden afhænger af, hvor hårdt din ovn varmer.
  12. Afkøl håkonkagerne på bagepapiret på en rist, hvor de hurtigt bliver sprøde og lækre.

Næringsindhold

Kalorier37kcalKulhydrater5gProtein0.5gFedt2gMættet fedt1gKostfibre0.1gSukker2g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Sådan samles dejen

Smørret skal fordeles grundigt i mel og flormelis, inden ægget tilsættes. Det giver en ensartet dej og en fin konsistens i de færdige småkager.

Saml dejen hurtigt, og undgå at ælte den. Hvis den føles meget blød, skal du ikke tilsætte store mængder ekstra mel. Den bliver fast, når den kommer på køl.

Du kan bruge vaniljesukker eller vaniljekorn. Bruger du en vaniljestang, kan kornene blandes med lidt af flormelissen, så de fordeles jævnt i dejen.

Formning og køletid

Del dejen i fire ruller med samme tykkelse. Ensartede ruller gør det lettere at få småkager med nogenlunde samme størrelse og bagetid.

Æggehviden fungerer som lim for perlesukkeret. Pensl kun med et tyndt lag, så sukkeret sidder fast uden at blive vådt.

Køletiden på mindst tre timer er vigtig. En blød dej bliver presset flad under udskæringen, mens en kold dej kan skæres i pæne, runde skiver.

Udskæring og bagning

Brug en skarp kniv, og skær skiverne cirka tre millimeter tykke. Drej eventuelt dejrullen en smule mellem hvert snit, så den beholder sin runde form.

Kagerne bages ved 200 grader over- og undervarme eller 180 grader varmluft. Bagetiden er cirka otte minutter, men kan variere fra ovn til ovn.

Tag dem ud, når kanterne er gyldne. De kan stadig virke lidt bløde midt på, men bliver faste og sprøde under afkølingen.

Variationer

Den klassiske udgave smages til med vanilje, men dejen kan også tilsættes fintrevet citron- eller appelsinskal.

Vil du bage dem med marcipan, kan du tilsætte en mindre mængde fintrevet marcipan til dejen. Det giver en mere fyldig smag, men kan også gøre dejen lidt blødere. Sørg derfor for, at rullerne er helt kolde inden udskæring.

Perlesukkeret kan eventuelt blandes med finthakkede mandler eller hasselnødder.

Opbevaring og frysning

Lad småkagerne køle helt af, inden de kommes i en kagedåse eller anden lufttæt beholder. Er de stadig lune, kan der dannes kondens, som gør dem bløde.

De færdigbagte kager kan fryses i en tæt beholder. Lad dem tø op ved stuetemperatur uden låg, så fugten kan slippe væk.

Den ubagte dej kan også fryses som færdige ruller. Tø dem delvist op i køleskabet, til de er faste, men mulige at skære, og bag dem derefter som beskrevet.

Flere klassiske småkager

Vil du bage flere småkager til jul, kan du prøve de helt enkle pleskner eller smørbagte chokoladespecier. De klassiske vaniljekranse og jødekager med kanelsukker passer også godt på samme kagefad.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal dejen på køl?

Køletiden gør dejrullerne faste, så de kan skæres i tynde, runde skiver uden at blive trykket flade.

Hvor tykke skal skiverne være?

Skær dem cirka tre millimeter tykke. Tykkere skiver skal have lidt længere tid i ovnen.

Hvorfor bliver småkagerne bløde?

De kan være bagt for kort eller være lagt i kagedåsen, før de var helt kolde. Lad dem køle af på en rist.

Kan dejen laves dagen før?

Ja. Dej­rullerne kan stå tildækket på køl til næste dag og skæres direkte fra køleskabet.

Kan jeg tilsætte marcipan?

Ja. Lidt fintrevet marcipan kan æltes forsigtigt ind i dejen, men sørg for at køle rullerne grundigt.

Kan håkonskager fryses?

Ja. Både de færdigbagte småkager og de ubagte dejruller kan fryses.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Ole skriver

    november 30, 2025 at 2:18 pm

    5 stars
    Super lette at lave. Børnebørnene elsker dem

    Besvar
  2. Jolanda skriver

    november 29, 2024 at 9:37 am

    5 stars
    Håkonskager er dejlige, men jeg plejer at lave dem efter min svigermors opskrift, som er med lidt marcipan i. Nu tror jeg, jeg vil prøve din opskrift. Må de bedste vinde.😉

    Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required