Få min opskrift på en nem italiensk chokoladekage, hvor dejen er med smeltet chokolade. Kagen nydes med is eller flødeskum og friske bær.
En italiensk chokoladekage er lavet med mørk chokolade, der smeltes med smør og røres ind i dejen.
Chokoladekagen er ret simpel, og nem at bage. Der bruges blot få ingredienser, og den færdige chokoladekage pyntes med sigtet kakao.
Den italienske chokoladekage er god som dessert, hvor den nydes med en lækker vaniljeis og friske bær. Den kan også serveres med en letpisket flødeskum.
Opskriften giver en chokoladekage til fire personer.
Opskrift på italiensk chokoladekage
Italiensk chokoladekage med rigtig chokolade
Ingredienser
- 100 gram mørk chokolade - med en kakaoprocent på 70
- 50 gram smør
- 150 gram sukker
- 3 æg
- 100 gram hvedemel
- 1 nip salt
Sådan gør du
- Chokolade hakkes i grove stykker og kommes i en kasserolle. Kom også smørret ved.
- Smelt chokolade og smør ved lav varme, og rør det godt sammen. Stil til side.
- Vej sukker af i en skål og kom æggene i. Pisk det luftigt med en håndpisker.
- Hvedemel og et lille nip salt blandes sammen, og vendes derefter forsigtigt i æggemassen. Brug gerne en dejskraber og pas på med, at slå for meget luft ud af dejen.
- Vend derefter den smeltede chokolade og smør i chokoladekagedejen, og fortsæt indtil dejen er jævn og glat. Men stadig med en vis forsigtighed.
- Beklæd en form med bagepapir – formen må gerne være omkring 14 gange 20 centimeter eller lignende størrelse. Drys bunden med lidt sukker.
- Fordel forsigtigt dejen i formen.
- Italiensk chokoladekage med chokolade bages ved 170 °C almindelig over- og undervarme, og her skal den have 18-20 minutter. Ikke længere, da kagen så kan blive tør.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Noter
Italiensk chokoladekage sigtes med lidt kakao, når den lige er kommet ud af ovnen.
Det er som sagt en perfekt dessertkage, der passer perfekt til festlige lejligheder.
Du kan nemt lave en større portion ved at gange mængden op. Brug gerne knapperne under mængde i opskriftsboksen.
Se også disse populære opskrifter:
laerke
En lækker opskrift i god tid til jul.