Gammeldags fastelavnsboller med creme

Her får du min opskrift på gammeldags fastelavnsboller med creme. De er nemme at lave, og her bliver cremen inde i fastelavnsbollerne.

Fastelavnsboller med creme er meget nemme at bage, og så smager de lige, som de skal.

De er lette at have med til et fastelavnsarrangement, da de ikke er fyldt med flødeskum, men derimod den dejligste vaniljecreme.

Pynt gerne bollerne med en god klat chokoladeglasur og lad børnene dekorere med glimmer og krymmel, hvis de har lyst.

Og husk så: 'Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade'.

Det går selvfølgelig ikke, så derfor skal vi da have gode, gammeldags fastelavnsboller efter at have slået katten af tønden.

Opskriften giver 12 lækre fastelavnsboller, og du kan se min video med fremgangsmåde og samling af bollerne.

Opskrift på gammeldags fastelavnsboller

Noter

Husk, at du først kan pynte fastelavnsboller når de er kølet af. Ellers løber glasuren af bollerne.

Og fastelavnsbollerne kan sagtens fryses, men vent så med at give dem glasur til de skal bruges.

Tip: I stedet for kagecreme kan du også fylde fastelavnsbollerne med eks. hindbærmarmelade, hvis du mere er til det.

Hvorfor spiser vi fastelavnsboller?

Hvorfor spiser vi fastelavnsboller til fastelavn? Ja, ud over at navnet fortæller os, at de hører sammen med fastelavn.

Vi skal mange hundrede år tilbage, før de første fastelavnsboller dukkede op herhjemme.

Ligesom med mange andre af vores traditioner menes de, at de hvide fastelavnsboller kom fra Tyskland i slutningen af 1600-tallet.

De tyske boller bagt på hvedemel hed heisswecken, og var en fin spise, netop fordi de var bagt på hvedemel i stedet for de mere grove meltyper.

Her begyndte det danske borgerskab at spise hvedeboller tirsdag efter fastelavn. Hvorfor tirsdag? Fordi det var dagen før, man skulle faste i 40 dage frem til påske.

De tre fastelavnsdage blev dengang kaldt flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag. Navnet hvide tirsdag opstod, da vi kun måtte spise hvidt den dag.

Bollemælk blev til fastelavnsboller

Så hvad gjorde man, før fastelavnsbollerne for alvor gjorde sit indtog hos den almindelige borger? Smovsede i bollemælk tirsdagen før fasten.

Udtrykket 'ikke stille op for bollemælk' kommer direkte fra retten bollemælk, der bestod af varm mælk med mel- eller brødboller og dertil et drys kanelsukker på toppen.

Flæskedagene søndag og mandag, som er de dage, vi i dag kalder fastelavn, handlede om at spise sig godt mæt i kød inden fasten, hvor kød var forbudt mad.

Opskrifter på hjemmelavede fastelavnsboller

I dag slår vi hverken katten af tønden eller riser vores forældre med et fastelavnsris tirsdag efter fastelavnssøndag. I stedet er det om søndagen, vi markerer det, der nu er blevet børnenes fest.

Fastelavn falder altid syv uger før påskedag, og datoen skifter fra år til år.

Nu, hvor du har fået svar på spørgsmålet 'Hvorfor spiser vi fastelavnsboller?', kan det være, at du har lyst til at bage dine egne. Og dem finder du så her på siden. God fornøjelse.

Se flere opskrifter:

Semlor - opskrift på den svenske fastelavnsbolle semla

Fastelavnsboller af vandbakkelser med flødecreme

Åbne fastelavnsboller med creme og glasur