Hjemmebagt kringle er et lækkert stykke bagværk, og denne opskrift er med en dejlig remonce med marcipan, og kringlen drysser du med mandler.
Her får min opskrift på en virkelig lækker og hjemmebagt kringle, der smager ligesom en kringle skal smage.
Kringlen er håndæltet, men du kan sagtens bruge en røremaskine. Her skal dejen køre ti minutter på lav hastighed.
Og ellers har jeg forsøgt at lave opskriften så udførlig som muligt, så du får bagt den bedste kringle.
Opskrift på hjemmebagt kringle
Hjemmebagt kringle med marcipan og mandler
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
Gærdej
Fyld til kringlen
Pynt på kringlen
- 1 æg sammenpisket
- 40 gram mandelflager
- 2 spiseskefulde sukker evt. perlesukker
- 1 knivspids salt
Sådan gør du
- Smuldr gæren i en stor skål og kom derefter æg, sukker, kardemomme og salt i. Varm mælken op til ca. 37 grader. Det er nemt at afgøre om temperaturen er rigtig ved at stikke en lillefinger i mælken. Hvis du nærmest ikke kan mærke en temperaturforskel er den korrekt.
- Hæld mælken i skålen, efterfulgt af melet. Ælt det hele godt igennem.
- Derefter smuldrer du smørret i med fingrene og ælter dejen igennem igen og tilsætter om nødvendigt lidt mere mel. Det er meget vigtigt, at dejen ikke bliver for hård, for så bliver kringlen tør.
- Lad dejen hæve i ca. 45 minutter.
- Mens den hæver, laver du fyldet til din kringle. Skær marcipan og smør i mindre tern og bland det med de øvrige ingredienser og ælt det godt igennem med fingrene.
- Når dejen er færdig med at hæve, ælter du den lidt igennem og ruller den med hænderne til en lang pølse på ca. 90 cm.
- Med en kagerulle ruller du pølsen flad, så den nu er ca. 20 cm. bred og 90 cm. lang.
- Så fordeler du fyldet på et 3-4 cm. bredt bælte på midten af det lange stykke dej.
- Fold nu ca. en tredjedel af dejen ind over fyldet og fold den sidste tredjedel ind over denne, så fyldet er helt lukket inde.
- Læg et stykke bagepapir på en bradepande og form din dejpølse til en klassisk, hjemmebagt kringle. Husk den hæver en del, når den bliver bagt. Læg et rent viskestykke over og lad din kringle hæve en times tid.
- Tænd ovnen på 200 grader. Pisk æg sammen med salt og pensl hele din kringle grundigt. Drys mandelflager og sukker over.
- Bag nu din kringle ca. 15 minutter. Afhængig af din ovn, kan det være, den skal have et par minutter mere. Se på billedet, hvordan den færdige kringle skal se ud.
Tips
Hjemmebagt kringle med marcipan er allerbedst, når den er nybagt og lun - men den kan også fryses.
Kan efterfølgende varmes op i ovnen ved 175 grader i ca. 10 minutter.
Se også mine opskrifter på:
Kom med din kommentar her