Her får du en stribe nemme ideer til hovedretter, så du ikke altid laver de sammen retter om og om igen. Hovedretterne er nemme at tilberede.
Det kan indimellem være svært at finde på nye ideer til nye hovedretter, men her er der god hjælp at hente.
For til tider kan man blive lidt fastlåst i hvad man laver til aftensmad, og det er godt at få brudt den cirkel.
Som hjælp til det følger her 15 nemme opskrifter på gode og nemme hovedretter, og det er retter med alt fra ris til kylling, pasta, oksekød og spidskål. Kendere af Madens Verden vil vide, at jeg elsker spidskål, så det er der selvfølgelig også et par retter med.
Alle opskrifterne er rimelig nemme at gå til, de er nogenlunde billige at lave og som udgangspunkt også børnevenlige. Her er alt fra klassiske frikadeller til kylling og meget mere, og sikkert også et par nye livretter til dig.
Nemme hovedretter til hele familien
Herunder følger en række lækre opskrifter på nemme hovedretter til dig og familien, men du kan også hente mere inspiration her:
Laks med porrer og spidskål i ovn
En af de populære opskrifter er dette fad med laks, spidskål og porrer. En rigtig skøn hverdagsret, der også er hurtig at lave.
Svenske kødboller a la IKEA
IKEAs kødboller er som regel altid et hit, og hvorfor ikke lave dem til aftensmaden derhjemme. De smager super godt i denne version.
Kylling i fad
Opskrifter på kylling i fad er et hit som familiemad, og du skal bestemt også prøve denne lækre ret på med kartofler og en lækker champignon flødesovs.
Kartoffel porre suppe
Kartoffel porre suppe er skøn aftensmad, der sagtens kan gå som en hovedret. Suppen er nem at lave, og den mætter altså godt.
Laks med asparges og spidskål
Du får lige en opskrift mere med laks, og denne ret er også hurtig at bikse sammen på travle dage. Og generelt bør vi jo spise mere fisk.
Oksekød med kål
Nogle af de mest populære opskrifter her på Madens Verden er med spidskål og oksekød. En fortrinlig blanding, og her i en version til ovnen.
Spinatpandekager
Spinatpandekager er super nemme og hurtige at blende sammen, og så er de jo flotte at servere. Fyldet kan altid varieres, men her er det med kylling og avocado.
Mørbradgryde
Prøv en lækker og velsmagende mørbradgryde med blandt andet pølser. Her er den nok bedste opskrift på den populære gryderet:
Hakkebøffer med bløde løg
Så hopper vi ind i mormors køkken, hvor den står på klassiske hakkebøffer med bløde løg og den gode sovs. En god og dansk ret med masser af smag.
Vegetar lasagne
Indimellem er det rart med retter uden kød, og med denne lasagne vil du slet ikke savne kødet. Vegetar lasagnen er nemlig særdeles fyldig og mættende.
Pølsemandens gryderet
Pølseretter er også blandt de meget populære retter, og pølsemandens gryderet er ingen undtagelse. Kan nydes med ris eller en cremet kartoffelmos.
Chili con carne på 30 minutter
Den mexicanske nationalret er også et hit i de danske køkkener, og hvis man tilpasser styrken af gryderetten, ja så er det en lækker hovedret til både børn og voksne.
Se også her hvordan du laver den populære chiliret:
Boller i karry
Boller i karry er altid et hit til aftensmad, og her er min velsmagende version. Og den er nem at lave.
Kromutters sigøjnerpande
En af de retter jeg er glad for at have udviklet, er denne skønne ret med kylling.
Nemme kyllingenuggets
Skal det være børnevenligt, så er hjemmelavede kyllingenuggets altid en vinderopskrift. Fastfood på den gode måde.
Se også disse opskrifter:
Sussi Frølich
I havde en opskrift på abehjerner