Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Koteletter med æbler

Koteletter med æbler og løg

Koteletter med æbletern og løg i cremet sauce med fuldkornsris, smørdampede porrer og frisk timian. [novashare_inline_content] Aftensmad
Koteletter med æbler og løg i en cremet sauce med timian. Serveret med fuldkornsris og meget møre, smørdampede porrer. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 29. oktober 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Gå til opskrift

Koteletter med æbler og løg i en cremet sauce med timian. En nem og dejlig panderet, der serveres med fuldkornsris og meget møre, smørdampede porrer.

Koteletter med æbler og løg er en skøn ret til aftensmad, hvor det møre svinekød får selskab af søde løg, æbletern og en cremet sauce med timian.

Jeg bruner først koteletterne på panden, inden løg og æbler steges i det samme fedtstof. Derefter laver jeg en god sauce med hønsebouillon, madlavningsfløde og timian, som jævnes let, så den får en passende konsistens.

Til retten serverer jeg fuldkornsris og smørdampede porrer, der får god tid under låg, indtil de er helt bløde og møre.

Koteletter med æbler og løg

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 1 stemme
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 40 minutter min
Samlet tid: 55 minutter min
Nem opskrift på koteletter med æbler og løg i en cremet sauce med timian. Serveret med fuldkornsris og meget møre smørdampede porrer.
Antal: 4 personer

Ingredienser

Koteletter med æbler og løg
  • 4 svinekoteletter (på ca. 175-200 g/stk.)
  • 1 stort løg
  • 1 stort æble
  • 1 spsk. olivenolie
  • 20 g smør
  • 2 dl vand
  • 1 terning hønsebouillon
  • 2 dl madlavningsfløde
  • 1 tsk. timian (tørret)
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 2 tsk. majsstivelse
  • 2 spsk. vand (koldt, til jævning)
  • salt og friskkværnet peber
  • timian (frisk, til pynt)
Smørdampede porrer
  • 3 porrer
  • 20 g smør
  • 1 dl vand
  • salt og friskkværnet peber
Fuldkornsris
  • 250 g fuldkornsris

Fremgangsmåde
 

  1. Start med fuldkornsrisene. Skyl 250 g fuldkornsris grundigt, og kog dem i letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Fuldkornsris skal typisk koge i cirka 30-35 minutter, men tiden kan variere.
  2. Rens 3 porrer grundigt, så der ikke sidder jord mellem bladene. Fjern den groveste del af toppen, og skær porrerne i stykker på cirka fem centimeter. Halvér eventuelt de tykkeste stykker på langs.
  3. Kom porrerne i en bred gryde sammen med 20 g smør og 1 dl vand. Krydr med salt og friskkværnet peber. Læg låg på, og lad porrerne simre ved svag varme i cirka 20-25 minutter, indtil de er helt bløde og møre. Vend dem forsigtigt undervejs, og tilsæt lidt ekstra vand, hvis gryden er ved at koge tør.
  4. Dup 4 svinekoteletter tørre med køkkenrulle, og krydr dem på begge sider med salt og friskkværnet peber.
  5. Pil 1 stort løg, og skær det i tynde både. Fjern kernehuset fra 1 stort æble, og skær det i mindre tern. Du kan sagtens lade skrællen blive på.
  6. Varm en stor pande op med 1 spsk. olivenolie og 20 g smør. Brun koteletterne ved god varme i cirka 1-2 minutter på hver side, så de får en god stegeskorpe. De skal ikke være gennemstegte endnu. Tag koteletterne af panden, og læg dem på en tallerken.
    koteletterne brunes og lægges til side
  7. Kom løgbådene på panden, og steg dem ved middel varme i cirka fem minutter, indtil de begynder at blive bløde og let klare.
  8. Tilsæt æbleternene til løgene, og steg videre i cirka to minutter. Tag derefter både æbler og løg af panden, og læg dem på en tallerken.
    de stegte løg og æble tages til side
  9. Hæld 2 dl vand på panden, og smuldr 1 terning hønsebouillon i. Rør rundt, så terningen opløses. Tilsæt 2 dl madlavningsfløde, 1 tsk. timian og 1 spsk. æblecidereddike. Lad saucen simre i cirka 3-4 minutter. Skrab samtidig bunden af panden fri for de gode smagsstoffer.
  10. Rør 2 tsk. majsstivelse ud i 2 spsk. vand. Pisk jævningen i den letkogende sauce lidt ad gangen, indtil den har en passende cremet konsistens. Lad saucen simre i cirka et minut.
  11. Læg koteletterne tilbage i saucen sammen med eventuel kødsaft fra tallerkenen. Lad dem simre forsigtigt i cirka 5-8 minutter afhængigt af tykkelsen. Vend dem undervejs.
    læg koteletterne tilbage i sovsen, hvor de tilberess i ca. 5-8 minutter
  12. Tag koteletterne op, når de er færdige, og kom æbler og løg tilbage i saucen. Lad det hele blive gennemvarmt i et par minutter, mens koteletterne hviler. Smag saucen til med salt og friskkværnet peber.
  13. Kontrollér, at porrerne er helt møre. Lad eventuelt den sidste væske fordampe uden låg, så porrerne blot er vendt i lidt smør og stegesky.
  14. Anret koteletterne med æbler, løg og den cremede sauce. Servér med fuldkornsris og de meget møre smørdampede porrer. Pynt med lidt frisk timian.
    servering af koteletter med æble og løg

Næringsindhold

Kalorier674kcalKulhydrater72gProtein47gFedt21gMættet fedt9gKostfibre5gSukker12g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Sådan får du møre koteletter med æbler

Koteletter er nemme at tilberede, men det er vigtigt, at de ikke får for lang tid på panden, da kødet ellers kan blive tørt.

Jeg bruger almindelige svinekoteletter på cirka 175-200 gram stykket. De brunes først ved god varme, inden de simrer færdige i den cremede sauce.

På den måde får du både en god stegeskorpe og en sauce med masser af smag fra kødet.

Stegetiden afhænger af koteletternes tykkelse, og derfor kan det være en god idé at bruge et stegetermometer.

Du kan læse mere om tilberedning af koteletter i min råvareguide, hvor du også finder flere opskrifter.

Æbler og løg giver en god smag

Kombinationen af æbler, løg og svinekød er en klassiker, fordi den lette sødme og syre fra æblerne passer godt til kødet.

Jeg bruger et stort æble, som skæres i mindre tern. Det giver en god fordeling af æble i saucen, så du får lidt med i næsten hver mundfuld.

Du kan eksempelvis bruge Ingrid Marie, Elstar eller Filippa. Gerne et æble med lidt syre, så retten ikke bliver for sød.

Løget skæres i tynde både og steges først, så det bliver blødt og får en mild, sødlig smag.

Æbleternene tilsættes derefter og steges ganske kort sammen med løgene. Begge dele tages af panden, mens saucen laves, så æblerne ikke koger helt ud.

Læs også min guide til æbler, hvor du kan se mere om de forskellige sorter og deres anvendelse i madlavningen.

En cremet sauce med timian

Saucen er en vigtig del af denne ret, og den skal have en god og cremet konsistens uden at være for tyk.

Jeg laver den direkte på panden, hvor koteletter, løg og æbler er blevet stegt. Det giver ekstra smag, fordi alle de gode stegesafter kommer med.

Saucen består af 2 dl vand, en terning hønsebouillon, 2 dl madlavningsfløde, æblecidereddike og timian.

Eddiken giver lidt syre og passer godt til æblerne, mens timian tilfører en mild og aromatisk smag.

Jeg jævner saucen let med majsstivelse udrørt i koldt vand. Det giver en god konsistens, som passer perfekt til både koteletter og fuldkornsris.

Tilsæt jævningen lidt ad gangen, så saucen ikke bliver for tyk.

Til sidst pyntes retten med lidt frisk timian, som giver både smag og et fint udtryk.

Meget møre smørdampede porrer

Smørdampede porrer passer rigtig godt som tilbehør til koteletter med æbler og løg.

Porrerne har en mild løgsmag og bliver dejligt sødlige, når de tilberedes langsomt med smør og lidt vand.

Jeg skærer dem i forholdsvis store stykker og lader dem simre under låg i cirka 20-25 minutter.

Det er vigtigt, at varmen ikke er for høj. Porrerne skal dampe og simre forsigtigt, så de bliver helt bløde uden at brune.

Undervejs vendes de forsigtigt, og der kan tilsættes lidt ekstra vand, hvis det er nødvendigt.

Når de er færdige, må de gerne være så møre, at de næsten smelter i munden, men stadig hænger sammen.

Du kan også læse min guide til porrer, hvor du finder gode råd om rensning, opbevaring og tilberedning.

Fuldkornsris til koteletter

Jeg serverer retten med fuldkornsris, som har en lidt mere fast konsistens og en let nøddeagtig smag.

Det passer godt til den cremede sauce og giver samtidig retten flere kostfibre end almindelige hvide ris.

Jeg beregner 250 gram tørrede fuldkornsris til fire personer, da der også serveres både koteletter, æbler og porrer.

Fuldkornsris kræver typisk længere kogetid end hvide ris, og derfor er det en god idé at sætte dem over som det første.

Følg altid anvisningen på pakken, da både vandmængde og kogetid kan variere.

Se også min guide til kogetid på ris, hvor du finder tider og vandmængder til de forskellige ristyper.

Sådan anretter du koteletterne

Jeg synes, retten bliver rigtig fin, når koteletterne serveres med æbler og løg ovenpå og den cremede sauce omkring.

Fordel fuldkornsris på fire varme tallerkener, og læg en kotelet ved siden af risene. Jeg skærer gerne koteletten ud i tynde skiver inden servering.

Kom lidt af saucen over koteletten sammen med æbletern og løg.

Anret de meget møre smørdampede porrer på den anden side af tallerkenen, så de ligger samlet.

Pynt med et par små kviste frisk timian.

Servér gerne resten af saucen ved siden af, så der er mulighed for at tage mere.

Kan koteletter med æbler og løg forberedes?

Du kan sagtens forberede flere dele af retten, hvis du gerne vil gøre aftensmaden lidt nemmere.

Æblet og løget kan skæres ud i god tid, men vend gerne æbleternene med ganske lidt citronsaft, hvis de skal ligge længe, så de ikke bliver brune.

Porrerne kan også renses og skæres i stykker på forhånd.

Jeg foretrækker at stege koteletterne umiddelbart inden servering, så kødet ikke bliver tørt.

Har du rester, kan de opbevares i køleskabet og varmes forsigtigt igennem dagen efter. Sørg for hurtig nedkøling og grundig genopvarmning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke æbler er bedst til koteletter?

Jeg foretrækker faste æbler med lidt syre, eksempelvis Ingrid Marie eller Elstar. De giver en god balance til den cremede sauce og svinekødet.

Hvor længe skal koteletterne stege?

Koteletterne brunes først i cirka 1-2 minutter på hver side og simrer derefter færdige i saucen i cirka 5-8 minutter. Tiden afhænger af tykkelsen, så brug gerne et stegetermometer.

Kan jeg bruge nakkekoteletter?

Ja, nakkekoteletter kan også bruges. De har typisk mere fedtmarmorering og kan derfor være lidt mere tilgivende under tilberedningen (bliver mere møre).

Hvordan får jeg saucen tykkere?

Saucen jævnes med majsstivelse udrørt i koldt vand. Tilsæt jævningen lidt ad gangen til den varme sauce, og lad den simre kort, indtil konsistensen er passende.

Hvordan får jeg porrerne helt møre?

Lad porrerne simre ved svag varme under låg med lidt smør og vand i cirka 20-25 minutter. De skal have god tid, så de bliver helt bløde uden at brune.

Kan jeg bruge almindelige ris?

Ja, du kan sagtens bruge jasminris eller basmatiris i stedet for fuldkornsris. Vær blot opmærksom på, at kogetiden typisk er kortere.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Holger Rørby Madsen skriver

    oktober 29, 2026 at 9:33 am

    5 stars
    Tak fordi du bruger min opskrift på koteletter med æble og løg. Jeg bliver glad for at høre din mening om retten her.

    Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required