At stege en kotelet er ikke en videnskab, men der er alligevel metoder til at sikre, at dine koteletter altid bliver møre. Se her hvordan du skal gøre.
En kotelet smager altså bedst, hvis den er stegt perfekt og kødet er mørt. Og det kan sagtens lade sig gøre.
Som sagt er stegning af koteletter ikke en videnskab, men der er altså nogle gode råd, der fører til et bedre resultat, og dermed møre svinekoteletter.
Kvalitet på kødet
For det første skal du selvfølgelig købe koteletter af god kvalitet. Eventuelt dry aged koteletter, der er modnet i længere tid.
De må ikke heller ikke være for tynde, så find koteletter, der vejer omkring de 175-200 gram pr. styk.
En kotelet skal saltes
Et andet godt råd er, at salte koteletterne i god tid før de skal steges.
Jeg plejer at give hver kotelet en god omgang salt 20 minutter før stegning, så det vil jeg give videre som det gode råd.
Ingredienser til stegning
Koteletter skal selvfølgelig steges i fedtstof, og her anvender jeg altid udelukkende smør, fordi jeg synes det giver mere smag og den perfekte stegeskorpe.
Når jeg steger fire koteletter, anvender jeg to gode spiseskefulde smør, så det skal du ikke spare på.
Dertil skal du bruge lidt frisk timian og rosmarin, der hakkes groft. Anvend også gerne et par fed hvidløg.
En varm pande
En kotelet skal steges på en meget varm pande. Så varm panden grundigt op.
Er panden ikke varm nok, risikerer du at koteletterne begynder at "koge", og så bliver de altså kedelige.
Så godt med blus på panden, så du får den perfekte stegeskorpe på kødet.
Stegning af koteletter
Kom smørret på den varme pande, og lad det netop bruse af.
Læg koteletterne på panden og tryk dem ganske let ned.
Steg dem knap to minutter nu uden at røre dem, så du får den rigtige stegeskorpe.
Vend koteletter om, og kom også timian og rosmarin ved sammen med grofthakkede fed hvidløg.
Øs løbende lidt af fedtstoffet med krydderurter og hvidløg op over kødet.
Stegetid på den perfekte kotelet
Stegetiden på koteletter afhænger selvfølgelig af hvor store og tykke koteletterne er.
Men en tommelfingerregel er, at almindelige koteletter på omkring 175 gram skal have cirka fire minutter på hver side.
Vend koteletterne hvert andet minut, og samlet skal de altså have cirka otte minutter.
Undervejs øser du stegesky op over kødet, og til sidst krydres med friskkværnet peber.
Lad de færdigstegte koteletter hvile et par minutter inden de serveres.
Se også mine opskrifter på:
Henriette
Hej - er det meningen, at panden skal blive ved med at være meget varm i alle 2 min man ikke rører ved koteletten? Bliver de ikke branket så?
Holger Rørby Madsen
Hej Henriette
Ja, hold panden meget varm - jeg varmer gerne panden op ved 7 - og holder den der. Til slut i stegningen kan der godt skrues en smule ned.
Alt det bedste
Holger
Hans
For mange reklamer...
Holger Rørby Madsen
Hej Hans
Reklamer kan du undgå helt ved at blive medlem af Madens Verden PLUS - så forsvinder de 🙂
Alt det bedste - og godt nytår
Holger