Her får du min opskrift på koteletter i vildtsauce, der smager himmelsk godt. En kotelet i fad med vildtagtig smag og dækket med bacon.
Koteletter i vildtsauce er en lækker udgave af lækre koteletter tilberedt i et fad i ovnen, og denne opskrift er altså super nem at gå til.
Her vender du koteletter i en krydret melblanding, hvorefter de hurtigt brunes af i smør.
I panden laves en opbagning, som bliver til en himmelsk lækker vildtsauce, og du kan sagtens også bruge retten som gæstemad.
Opskriften er beregnet til fire personer som en hovedret.
Opskrift på koteletter i vildtsauce
Ingredienser
- 4 koteletter uden ben, må gerne være lidt tykke
- 4 spiseskefulde hvedemel
- 1 teskefuld paprika
- salt og friskkværnet peber
- 2 spiseskefulde smør til bruning
Vildtsauce
- stegesky
- 1 spiseskefuld smør
- 2 spiseskefulde hvedemel
- 2 deciliter bouillon varm, lavet af 2 dl. vand og en terning
- 2 deciliter fløde
- 4 teskefulde ribsgele
- 1 spiseskefuld engelsk sauce
- Lidt citronsaft
- salt og friskkværnet peber
- 8 skiver bacon
Sådan gør du
- Tænd din ovn på 200 grader varmluft, og smør et ildfast fad med plads til fire koteletter med lidt olie eller smør.
- Kom hvedemel i en skål, og vend med paprika, salt og friskkværnet peber. Dup koteletter grundigt i det krydrede hvedemel.
- Varm en pande op ved en god varme, men heller ikke for varmt. Gerne 7 på en skala fra 1-9. Kom et par spiseskefulde smør på og lad det bruse af.
- Brun nu hurtigt koteletterne på begge sider, men uden at det branker for meget. Jeg plejer at brune to koteletter ad gangen, hvorefter de lægges i fadet.
- Kom en spiseskefuld smør på panden og derefter hvedemel,. og rør det ud. Rør derefter varm bouillon i og derefter fløde. Lad det koge op og skru derefter lidt ned for varmen, så det blot simrer.
- Kom ribsgele i sammen med engelsk sauce, og smag til med lidt friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber. Er saucen for tyk, kan der tilsættes lidt mere vand eller fløde.
- Hæld den lækre vildtsauce over dine koteletter i fadet. Læg derefter skiver af bacon over koteletterne, så de næsten dækker kød og sovs.
- Stil fadet i ovnen på næstnederste rille, hvor dine koteletter i vildtsauce skal have ca. 20-25 minutter.
Note
Koteletter i vildtsauce serveres straks.
Lækkert tilbehør er blandt andet ovnbagt knoldselleri eller kartoffelbåde, som jo kan laves samtidig med retten i ovnen.
Dertil passer en sund spidskålssalat fantastisk godt til.
Ekstra tip
Vil du gøre retten endnu mere vildt-agtig, kan du fordele stegte skiver af champignon over koteletter, inden du lækker baconskiverne på.
Vild med koteletter? Så prøv også disse:
Mums - grillet asparges med parmaskinke
Mør og lækker kalveculotte i grill
Sådan laver du grillet spidskål
Sådan laver du grill koteletter
Hjemmelavet tærte med spidskål og bacon
Tærtedej - lav den perfekte mørdej til tærter
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.