Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Nakkefilet i cider

Nakkefilet i cider med porre og gulerødder

Billede af nakkefilet i cider. [novashare_inline_content] Aftensmad
Nakkefilet i cider med porre og gulerødder er en nem gryderet med en cremet og let syrlig sauce. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 29. september 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
5 fra 1 stemme
Gå til opskrift

Nakkefilet i cider er en nem og smagfuld gryderet med porre og gulerødder. Kødet simrer mørt i cider, og retten serveres med kogte kartofler.

Nakkefilet egner sig rigtig godt til gryderetter, hvor kødet får tid til at simre mørt. Her har jeg skåret kødet i mindre tern og ladet det simre sammen med cider, løg, gulerødder og timian.

Til sidst kommer jeg porre og en smule madlavningsfløde i gryden. Resultatet er en mild og cremet gryderet med en let syrlighed fra cideren, og jeg serverer den med kogte kartofler.

Nakkefilet i cider

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 1 stemme
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 20 minutter min
Tilb. tid: 1 time t 30 minutter min
Samlet tid: 1 time t 50 minutter min
Nem opskrift på nakkefilet i cider med porre og gulerødder. En cremet gryderet med mørt svinekød, der serveres med kogte kartofler.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 600 g nakkefilet (i tern på ca. 2 x 2 cm)
  • 2 spsk rapsolie
  • 1 stort løg (hakket)
  • 2 fed hvidløg (hakket)
  • 150 g gulerødder (i skiver)
  • 3 dl æblecider (tør)
  • 1 terning grøntsagsbouillon (eller anden bouillon)
  • 1 tsk timian (tørret)
  • 2 laurbærblade
  • 1 stor porre (i skiver)
  • 1 dl madlavningsfløde
  • 1 spsk majsstivelse
  • 2 spsk vand (koldt)
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk persille (hakket)

Fremgangsmåde
 

  1. Skær 600 g nakkefilet i tern på cirka 2 x 2 centimeter.
  2. Varm en god stegegryde op med 2 spsk rapsolie, og brun kødet grundigt ved en god varme. Brun eventuelt kødet over to omgange, så det steger frem for at koge. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber, og læg kødet til side.
  3. Hak 1 stort løg groft og 2 fed hvidløg fint. Skær 150 g gulerødder i skiver.
  4. Kom løg og gulerødder i gryden, og steg dem i 3-4 minutter ved middel varme. Tilsæt hvidløg, og steg videre i cirka 30 sekunder.
  5. Kom nakkefileten tilbage i gryden. Hæld 3 dl æblecider ved, og smuldr 1 terning grøntsagsbouillon i.
  6. Tilsæt 1 tsk timian og 2 laurbærblade, og bring retten i kog. Læg låg på, skru ned på lav varme, og lad nakkefileten simre i cirka 1 time.
  7. Rens 1 stor porre grundigt, og skær den i skiver. Kom porren i gryden, og lad retten simre videre i cirka 15 minutter.
  8. Tilsæt 1 dl madlavningsfløde, og varm retten igennem.
  9. Rør 1 spsk majsstivelse ud i 2 spsk vand, og jævn gryderetten lidt ad gangen, til saucen har en passende konsistens.
  10. Fjern laurbærbladene, og smag retten grundigt til med salt og friskkværnet peber.
  11. Vend 2 spsk persille i lige inden servering, og server nakkefilet i cider med kogte kartofler.
    nakkefilet i cider serveret på bund af kogte kartofler

Næringsindhold

Kalorier368kcalKulhydrater23gProtein36gFedt14gMættet fedt3gKostfibre2gSukker13g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Nakkefilet er god til gryderetter

Nakkefilet har mere fedt og bindevæv end de helt magre udskæringer af svinekød, og derfor synes jeg, den fungerer rigtig godt i en gryderet, der får lov til at simre.

Jeg skærer kødet i tern på cirka 2 x 2 centimeter. Det giver passende mundrette stykker, der når at blive møre under tilberedningen.

Er du glad for denne type retter, finder du flere idéer blandt mine opskrifter på gryderetter.

Cider giver smag til saucen

Jeg bruger tre deciliter tør æblecider og tilsætter ikke vand. Sammen med en terning grøntsagsbouillon bliver cideren selve grundlaget for saucen.

Vælg gerne en cider, der ikke er for sød. Den tørre cider giver en behagelig syrlighed, som passer godt til svinekødet og den lille mængde fløde.

Gulerødder og porre

Jeg bruger 150 gram gulerødder, som skæres i skiver og får lov til at simre sammen med kødet.

Porren kommer først i senere. På den måde beholder den mere struktur og smag frem for at koge helt ud. Du kan læse mere om tilberedning og anvendelse af porre.

Lad kødet simre stille

Når cideren er kommet i gryden, skal retten blot stå og simre stille under låg.

Jeg giver kødet cirka en time, inden porren tilsættes, og derefter yderligere cirka 15 minutter. Hold øje med væsken undervejs, men ved lav varme bør der være rigeligt med sauce i gryden.

Kun lidt madlavningsfløde

Der skal kun en deciliter madlavningsfløde i denne gryderet. Det er nok til at runde cideren af og give saucen en let cremet konsistens.

Jeg synes ikke, der skal mere fløde i, da cideren stadig gerne må kunne smages. Madlavningsfløden kan udskiftes med en piskefløde.

Jævning af saucen

Til sidst jævner jeg saucen med lidt majsstivelse rørt ud i koldt vand.

Tilsæt jævningen lidt ad gangen. Gryderetten skal have en sauce, der hænger let ved kødet og grøntsagerne, men den skal ikke blive meget tyk.

Server med kogte kartofler

Jeg serverer nakkefilet i cider med almindelige kogte kartofler. De passer godt til saucen og gør gryderetten til et komplet måltid.

Du kan læse mine råd om tilberedning og forskellige sorter i guiden om kartofler.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken cider skal jeg bruge?

Jeg bruger en tør æblecider. En meget sød cider kan gøre saucen unødigt sød.

Skal der vand i gryderetten?

Nej. I denne opskrift bruger jeg tre deciliter cider og en terning grøntsagsbouillon uden ekstra vand.

Hvor længe skal nakkefilet i tern simre?

Tern på cirka 2 x 2 centimeter får omkring 1 time og 15 minutter i denne opskrift. Kødet skal være helt mørt ved servering.

Kan nakkefilet i cider laves dagen før?

Ja. Gryderetten kan sagtens laves dagen før og varmes forsigtigt op igen. Vent eventuelt med persillen til servering.

Hvad serveres til nakkefilet i cider?

Jeg serverer kogte kartofler til. Kartoffelmos vil også passe fint til saucen.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Holger Rørby Madsen skriver

    september 29, 2026 at 10:32 am

    5 stars
    Tak fordi du bruger min opskrift. Jeg bliver glad for at høre din mening om den her.

    Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required