Hvad er sukker, hvor laves det og hvad er egentlig næringsindholdet i sukkeret? Her kan du blive klogere på hvad sukker indeholder og få opskrifter med det.
Sukker er et produkt, der udvindes af enten sukkerroer eller sukkerrør. I begge tilfælde knuses eller snittes enten sukkerroen eller sukkerrøret, og saften presses ud og koges ind, indtil den begynder at krystallisere.
Der er ingen forskel på sukkeret, hvad enten det er udvundet af sukkerroer eller sukkerrør - der kan dog være forskel på smagen, alt afhængig af fremstillingsprocessen.
Det kan bruges til mange retter, bruges i varme og kolde drikke, og i desserter og bagværk som eksempelvis boller, pølsebrød og pølsehorn.
Sukkeret bruges desuden også til at konservere med, som eksempelvis i marmelade, syltetøj, agurkesalat og hyldeblomstsaft.
Du bruger også sukkeret i en hjemmelavet gastrik, der anvendes til at gøre din sovs bedre.
Når det tilsættes i store mængder, har det en konserverende effekt, da det sænker og binder vandaktiviteten, som gør at svampe og bakterier ikke kan leve.
Sukker indeholder ingen næring
Sukkeret indeholder kun energi, og altså hverken næring, vitaminer eller mineraler. Det anbefales derfor, at en sund og varieret kost allerhøjst bør indeholde sukker svarende til 10% af den daglige kosts energi indhold.
Dette er vel og mærke det tilsatte sukker, som du blandt andet finder i fødevarer som slik, is, kager, sodavand, saft, yoghurt, morgenmadsprodukter med videre.
De anbefalede 10% gælder ikke det den naturlig forekomne sukkerdel, som eksempelvis findes i frugt, grøntsager og mælk.
Denne anbefalede mængde svarer til maks. 50 gram (tilsat) sukker om dagen for en voksen kvinde, og maks. 70 gram om dagen for en mand.
Det er altså derfor muligt både at spise sundt, nærende og varieret, og samtidig indtage sukkeret som en naturlig del af ens kost.
Dog er det værd at huske på, at sukkeret altså ikke er andet end tomme kalorier, da det som nævnt ingen næring, vitaminer eller mineraler indeholder.
Det bør derfor nydes med måde, så det ikke optager pladsen for andre sunde fødevarer. Med andre ord skal man være varsom med for store mængder af sukkeret, og spise det med måde.
Fakta om sukker
Her får du 5 fakta i overblik om sukker.
Sukker kommer fra planter
Det fremstilles primært af sukkerroer (i Danmark og Europa) eller sukkerrør (i tropiske lande). Uanset oprindelsen består det af det samme molekyle: saccharose.
Sukker giver ikke kun smag – men også struktur
I bagværk hjælper sukker med at give farve (karamelisering), saftighed og tekstur. Det fungerer også som konserveringsmiddel i eks. marmelade.
Vi får ofte skjult sukker
Sukker findes ikke kun i slik og kager – men også i mange færdigretter, morgenmadsprodukter, dressinger og brød. Det kan være skjult under navne som glukosesirup, fruktose eller maltose. Her kan du læse mere om skjult sukker i mad.
For meget sukker kan være usundt
Et højt indtag af tilsat sukker forbindes med øget risiko for overvægt, huller i tænderne og livsstilssygdomme som type 2-diabetes. Sundhedsstyrelsen anbefaler at begrænse indtaget.
Der findes mange typer sukker
Hvidt sukker, rørsukker, brun farin, bagesukker, perlesukker, syltesukker, puddersukker, muscovadosukker… – de varierer i smag, farve og brug, men er alle sukkerarter med lidt forskellige egenskaber. Du kan læse mere i vores store sukkerguide, der beskriver de enkelte sukketyper.
Opskrifter med sukker
Der findes naturligvis utrolig mange opskrifter med sukker, da de jo indgår i langt de fleste kager og mange andre opskrifter. Men her er 10 af de gode.
Chokoladekage
Verdens bedste banankage - nem opskrift
Pandekager
Fødselsdagsboller
Kokostoppe opskrift - nemme og lækre
Æblekage med kanel, remonce og creme
Kanelsnegle
Grøn giftkage
Verdens bedste marengs
Drømmekage fra Brovst
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: