Champignon

Få de bedste opskrifter med champignon, plus fakta og info. Champignoner er ikke alene sunde og lækre, men de tilfører også maden noget umami.
Champignon er en almindelig storsvamp, og er én af de mest forhandlede og spiste svampe i hele verden. Her får du de bedste opskrifter og en masse fakta om den.
Champignonen tilhører blandt andet samme art som Portobello-svampen. Svampene vokser vildt i Danmark, men dyrkes også i væksthuse.
De kan købes i supermarkederne hele året rundt. Smagen af champignonerne er bedst fra omkring sensommeren til efteråret.
Champignon kan tilberedes både kolde og varme
Du kan for eksempel bruge dem i en lækker garniture, sammenkogte retter, eller i en frisk salat som fyld.
Se dog denne: Må man spise rå champignon og andre svampe?
Svampene har en lækker nøddeagtig smag, og de indeholder samtidig også smagen umami, som blandt andet er i kød, hvilket også gør dem idéelle til vegetarer.
Umami, er én af de 5 grundsmage, som vi menneskers smagssans kan registrere. De andre fire grundsmage er, sødt, surt, salt, og bittert.
Svampe og sundhed
Svampene indeholder store mængder protein og kostfibre, hvilket sikrer dig et stabilt blodsukker, og en langvarig mæthedsfornemmelse.
Champignoner indeholder desuden vitaminer og mineraler, som alle er vigtige for et sundt og godt helbred.
I champignon er der blandt andet B- vitamin, som er godt for dit nervesystem, hud, hår og negle, og kredsløb.
B-vitamin hjælper desuden kroppen med at omsætte proteiner og kulhydrater til energi. Champignonerne har ligeledes et højt indhold af jern .
Jern er et livsvigtigt mineral, da det indgår som en del af de røde blodlegemer, og da det hjælper ilten fra lungerne med at blive transporteret rundt og ud i kroppen.
Opbevaring
Champignoner holder sig bedst på køl, og kan holde sig op til en uge i køleskabet i egen emballage.
Opskrifter med champignon
Her får du de bedste opskrifter med champignon, der er en populær ingrediens i mange retter.
Mørbrad med champignon a la creme
Kylling i fad med svampe flødesovs
Svinemørbrad i flødesovs med champignon
Pasta med pølser og champignon i flødesovs