Den populære skinkestang havde sin store sejrsgang i 1980erne, hvor især Brugsen var med til at udbrede opskriften. Her er en god opskrift.
Skinkestang kan laves på mange måder, og her er en nem opskrift med færdigkøbte skinkestrimler.
Skinkestangen er klassisk mad fra 1980erne, hvor den virkelig var populær i de danske hjem.
Den dag i dag er skinkestangen stadig en hyppig gæst ved middagsbordet, og den er da også meget nem at lave.
Opskriften her er beregnet til fire personer. Er I flere, laver du selvfølgelig bare et par skinkestænger.
Opskrift på skinkestang
Ingredienser
- 1 rulle butterdej fra køl eller brug 4 plader frosset, optøet og rullet ud så det passer til en bradepande
- 1 pakke skinkestrimler eller 150 g rest af hamburgerryg skåret i tern
- 1 løg skåret i små tern
- 2 fed hvidløg knust og finthakket
- 250 g champignon skåret i skiver
- 250 g flødeost naturel
- salt friskkværnet peber
- friskkværnet peber
- 1 spsk. dijonsennep eller efter smag
- Lidt olie til stegning
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Varm olie op i en gryde og sauter løg, til det bliver blødt og gennemsigtigt, det skal ikke få farve. Tilsæt hvidløg og lad det stege med, til det begynder at afgive duft, rør i det.
- Tilsæt champignon og steg til væden er kogt væk og de får lidt farve, krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt skinken og rør godt rundt, lad det stege med i et par minutter.
- Tag det af varmen og tilsæt dijonsennep og flødeost. Rør det godt rundt, til det er godt fordelt.
- Læg butterdejen på bagepladen og klip "frynser" i siderne.
- Fordel skinkemassen midt på og flet strimlerne ind over.
- Pisk ægget sammen og pensl din skinkestang med æg.
- Sæt i en 175 grader varm ovn (varmluft) og bag i ca. ½ time til det er gyldent og sprødt.
Næringsindhold
Tips
Skinkestang serveres evt. med salat eller gnave-grønt.
God både som aftensmad, frokostret eller på en buffet.
Se også opskrifter på: