Honning

Honning er altid blevet tilskrevet alverdens egenskaber. Her får du facts om det søde produkt, der har været brugt i tusinder af år.

Jeg kan lige så godt få det nævnt med det samme: Honning er ikke mindre fedende end sukker. Kemien er stort set ens i de to søde produkter, men der er en tendens til at tro, at så længe vi bruger honning i stedet for det hvide, forarbejdet sukker, kan vi spise så meget, vi vil.

Så fik vi den myte aflivet. Nok indeholder den kun 80 procent kulhydrater mod sukkers 100 procent, men forskellen er så lille, at det ikke har nogen betydning i forhold til vores blodsukker og kalorieindtag.

Til gengæld er honningens smag sødere end det hvide sukker, så man skal bruge knap så meget af den end af sukker for at få den ønskede søde smag.

Sådan bliver honning til

Honning er et rent naturprodukt skabt af nektar fra blomster og planter, som arbejdsbier henter i naturen. Nektaren suger de op i maven og tilsætter enzymer, nektarens sukker spaltes, så der dannes druesukker og frugtsukker.

Når honningen er færdig, kaster bierne den op og kommer den på lager: Sekskantede vokstavler, som de selv har lavet.

Voksen bruges som et låg, der beskytter honningen, indtil den skal spises. Det er nemlig ikke kun mennesker, der spiser honning, bierne bruger den som vintermad.

Når biavlere holder bier, fodrer de bierne med sukkervand, så de kan høste honningen. Honningen slynges ud af biernes smukke vokstavler, sis og røres – og så er den klar til brug.

Ingen tilsætningsstoffer, farvestoffer eller smagsaroma, det er ren natur på glas.

Forskellige typer

Det er forbudt at kalde et produkt for honning, hvis det indeholder noget som helst andet end biernes produkt. Desværre er der af og til fusk.

I sin seneste honning-test (dec. 2019) fandt Forbrugerrådet Tænk tilsat sukker i to ud af 12 typer. Begge var fra Kina, og begge var økologiske og sælges med danske mærkater.

Honningens smag afhænger af geografi. Flyver bierne rundt i et område med lyng, får honningen smag og farve derefter, er der akacietræer indenfor biernes rækkevidde, smager honningen af det.

Årstidernes skifte ændrer også på farve og smag, om foråret har vi den faste, lyse, milde, om sommeren bliver den danske honning mere gylden og blød.

Konsistensen bestemmer biavlerne til dels regel selv. Det afhænger dels af nektaren, dels af røre-metoden. I Danmark kan vi lide den faste konsistens, der opstår ved at slynge honning, hvor mange andre lande foretrækker en mere flydende form, hvor man har rørt rundt under krystalliseringsprocessen.

Næringsindhold

100 gram indeholder 334 kilokalorier (kcal) alias 1399 kilojoule. Energien fordeles således:

Protein: 0,3 gram
Fedt: 0 gram
Kulhydrat: 82 gram

Honning indeholder blandt andet kalk, kalium, krom og antioxydanter.

Anvendelse

Du kan stort set bruge den til alt det, du normalt bruger sukker til. Blot skal du huske, at sukker ikke er nær så sødt, derfor skal du kun bruge 80 procent af mængden, når du erstatter sukker med honning.

Honning er kendt for sine gode egenskaber. Den har anitbakteriel virkning på sår, er effektfuld som hårkur, smager godt i en smoothie og hvem er ikke blevet rådet til at drikke te med honning, når de er forkølede?

Hemmeligheden er bakteriedræbende enzymer, som kan lindre. Desværre slår man effekten ihjel ved at komme honning i væsker over 40 grader. Enzymerne dør nemlig, hvis de når op på en temperatur over 40 grader.

Af den grund er det bedst at købe danske biavleres honning. De garanterer, at deres produkter aldrig kommer over de 40 grader, hvor udenlandsk honning tappet i Danmark kan være opvarmet for at få en flydende form.