Sådan bager du honningkage fra Christiansfeld. En opskrift på honningkager med inspiration fra den sønderjyske by med de stolte traditioner.
Honningkage fra Christiansfeld er en af Danmarks mest legendariske kager, og opskriften på honningkagerne er omgæret med stor mystik og hemmelighedskræmmeri.
Her er dog en fantastisk udgave af honningkagen fra den sønderjyske by, og den er udviklet af Ellen Jensen efter inspiration fra honningkagebagerne i Brødremenighedens by, Christiansfeld.
Se også: De bedste opskrifter på populære skærekager
Kagen er ikke speciel svær at bage og lave, men den tager samlet lidt tid, da både den bagte honningkage og mousse skal køle af og sætte sig. Men arbejdstiden er ikke voldsom, så kast dig endelig over opgaven.
Og honningkagen kan med fordel bages en dag eller to i forvejen, så den rigtig kan nå at sætte sig. God bagelyst.
Opskrift på honningkage fra Christiansfeld
Ingredienser
Honningkage
- 125 gram honning
- 65 gram brun farin
- 150 gram hvedemel
- ¾ deciliter kaffe kold
- 0,5 teske natron
- 0,25 teske nelliker stødt
- 0,5 teske kanel
Marmelade
- 6 spiseskefulde marmelade evt. solbær eller ribs
Mousse
- 200 gram chokolade mørk eller lys
- 1 æggehvide piskes med 2 spiseskefulde sukker
- 1 æggeblomme piskes med 2 spiseskefulde sukker
- 3 deciliter fløde
- 2 spiseskefulde Kahlua
Overtræk
- 1 deciliter fløde
- 1 teskefuld honning
- 100 gram chokolade hakkes fint
Sådan gør du
- Til honningkage fra Christiansfeld starter du med, at bage selve kagen, Og er ret nemt. Honning og brun farin piskes grundigt sammen i en skål.
- Derefter sigtes hvedemel i sammen med natron, stødte nelliker og kanel. Kom også kold kaffe i, og rør det sammen indtil dejen er glat og fin.
- Honningkagedejen fordeles i en form på 20 gange 20 centimeter, som du har beklædt med bagepapir. Honningkagen bages i ca. 40 minutter ved 170 grader varmluft.
- Lad honningkagen køle af, og du kan faktisk med fordel bage kagen dagen før den skal bruges.
- Mousse til honningkage: Her smeltes chokolade i en gryde ved svag varme, og du kan enten bruge en mørk eller lys chokolade. Lad den smeltede chokolade køle lidt af.
- Imens piskes æggehvide sammen med sukker i en skål, mens æggeblomme og sukker piskes sammen i en anden skål.
- I de piskede æggeblommer vendes lidt Kahlua.
- I en tynd stråle tilsætte den smeltede chokolade nu i skålen med æggeblommer, og du skal røre rundt imens.
- Pisk fløden til flødeskum, og vend den i skålen sammen med de piskede æggehvider. Her skal ikke piskes men blot vendes forsigtigt rundt, så din mousse får luft og fylde.
- Vend det så i chokoladeblandingen, og igen gøres det med forsigtighed. Stil din mousse på køl.
- Smør et tyndt lag marmelade på den afkølede honningkage. Solbær- eller ribsmarmelade er godt, men abrikos er også fin.
- Når din mousse er blevet fast, kan den fordeles over kagen. Bemærk, at du har en stor potion mousse i denne opskrift, så du skal ikke bruge det hele. Kum omkring ca. halvdelen. Det er en god idé, at have noget rundt om. En form der passer, eller andet der giver en forholdsvis fast kant.
- Nu skal kage og mousse stivne helt, så lad den gerne stå til næste dag.
- Her overtrækkes med chokolade, som du laver ved at varme fløde og honning op til kogepunktet. Hæld det over den finthakkede chokolade. Rør det stille rundt, så chokoladen smelter. Lad det køle af, men det skal stadig være lidt flydende. Hæld chokoladen over honningkagen.
Næringsindhold
Tips
Den færdige honningkage fra Christiansfeld køles og skal være helt kold.
Derefter kan den skæres ud i passende stykker. Efter hvert snit tørres kniven af, så snittene bliver pænere.
Se også: Alletiders mumse chokoladekage
S F
Smager dejligt, men jeg synes den er mere sej end andre honningkager?