Her er min opskrift på bagte rodfrugter, der er nemme at lave i ovn. Brug eks. kartofler, knoldselleri og gulerødder sammen med bla. honning.
Jeg elsker bagte rodfrugter, og de passer til både en god oksefilet eller en velstegt bøf på panden.
Du kan jo selv blande sammensætningen, men jeg vil foreslå, at du bruger en ligelig blanding af eks. squash, knoldselleri og gulerødder.
Pastinakker, kartofler persillerødder og rødbeder er også gode at bage i ovnen, men brug hvad du har eller har lyst til.
Mange supermarkeder sælger glimrende blandingsposer, der er sammensat af netop disse rodfrugter. Så køb bare dem.
Du kan også sagtens lave de ovnbagte rodfrugter uden kartofler, men sammensætningen er op til dig.
Opskriften er beregnet til fire personer. Se også min video med fremgangsmåde.
Opskrift på bagte rodfrugter
Ingredienser
- 1 kilo rodfrugter blandede, evt. knoldselleri, kartofler, persillerod, pastinak, rødbede og gulerod
- 3 teskefulde sennep
- 2 spiseskefulde akacie honning
- 2 spiseskefulde balsamico
- 4 spiseskefulde olivenolie
- 1 potte timian spar ikke på den, evt. også rosmarin og persille
- 3 spiseskefulde citronsaft
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Rengør rodfrugterne. Kartofler deles i mindre stykker, knoldselleri i tern. Skær top og bund af pastinakker, persillerødder og gulerødder, men skræl dem ikke. Det synes jeg er synd at gøre, da der sidder mange vitaminer i skrællen.
- Skær dem i mundrette stykker og læg dem i et ildfast fad.
- Bruger du rødbeder til bagte rodfrugter, skal du til gengæld skrælle dem. Pas på farven, da den sætter sig i alt. Skær rødbeden i mindre stykker, og kom også dem i fadet.
- Tilsæt så sennep, balsamico, citronsaft og timian, og vend rodfrugterne godt rundt med hænderne.
- Krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
- Stil fadet ind i en forvarmet ovn på 180 grader almindelig over- og undervarme, og giv nu rodfrugterne cirka 45 minutter derinde. Det afhænger af størrelsen på rodfrugterne, så mærk gerne efter når der er gået 40-45 minutter. Stik i dem med en kødnål eller gaffel.
- Undervejs må du i øvrigt meget gerne vende rodfrugterne, så de bliver bagt jævnt i ovnen. Bagte rodfrugter må gerne have en smule bid, men uden at være rå.
Se video til opskrift
Note
Tag de bagte rodfrugter ud af ovnen, anret i en skål, giv dem lidt mere citronsaft og pynt med nogle kviste frisk timian. Eller anret dem direkte i det ildfaste fad.
De smager altså super godt!
Se mere indhold:
Mums - grillet asparges med parmaskinke
Mør og lækker kalveculotte i grill
Sådan laver du grillet spidskål
Sådan laver du grill koteletter
Hjemmelavet tærte med spidskål og bacon
Tærtedej - lav den perfekte mørdej til tærter
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.