Fuldkornsboller med fuldkornsmel og havregryn, der bliver lette og luftige. Dejen æltes godt, formes til 12 store boller og bages med lidt damp i ovnen.
Jeg bruger både almindeligt hvedemel og fuldkornsmel i dejen. Det giver bollerne mere struktur, uden at de bliver tunge, og havregrynene giver lidt ekstra bid.
Fuldkornsbollerne er gode til både morgenmad, madpakken og sandwich, og de egner sig også rigtig godt til fryseren.
Fuldkornsboller
Ingredienser
- 350 g vand (lunkent)
- 50 g gær
- 350 g hvedemel
- 200 g fuldkornsmel
- 50 g havregryn
- 10 g salt
- 1 æg
- 30 g honning
- 75 g smør
Fremgangsmåde
- Vej 350 g vand af i skålen til en røremaskine. Smuldr 50 g gær i, og rør gæren ud i vandet med dejkrogen.
- Bland 350 g hvedemel, 200 g fuldkornsmel, 50 g havregryn og 10 g salt i en anden skål.
- Pisk 1 æg sammen med 30 g honning. Eventuelt akaciehonning.
- Smelt 75 g smør i en lille gryde eller mikroovn.
- Kom melblandingen i skålen med vand og gær sammen med æg, honning og det smeltede smør.
- Ælt dejen i 2 minutter ved lav hastighed og derefter i 8 minutter ved høj hastighed.
- Tag dejen ud på bordet og virk den op. Se eventuelt her hvordan du nemt virker dej op. Lad kuglen ligge og hvile i 15 minutter.
- Virk derefter dejen op igen.
- Del dejen i 12 lige store stykker. De vejer cirka 90-95 gram hver.
- Tril dejstykkerne til boller, og læg dem på en hulplade smurt med lidt olie eller på en bageplade med bagepapir.
- Pensl grovbollerne med lidt vand og lad dem hæve 30 minutter.
- Forvarm ovnen til 240 grader varmluft. Stil samtidig et lille ildfast fad eller en bradepande nederst i ovnen, og varm ovnen grundigt igennem.
- Drys de færdighævede fuldkornsboller med lidt fuldkornsmel, og stil dem i ovnen.
- Hæld en lille smule vand i det varme fad nederst i ovnen, luk straks ovnlågen, og skru temperaturen ned til 210 grader varmluft.
- Bag fuldkornsbollerne i cirka 12 minutter.
- Tag bollerne ud, og lad dem køle af på en rist.
Næringsindhold
Hvedemel og fuldkornsmel
Jeg bruger 350 gram almindeligt hvedemel sammen med 200 gram fuldkornsmel.
Hvedemelet hjælper med at give dejen en god struktur, mens fuldkornsmelet giver mere smag og en grovere krumme.
Vil du læse mere om protein, gluten og bageevne, kan du se min guide til hvedemel.
Havregryn i bollerne
Der kommer 50 gram havregryn i dejen.
Du kan bruge både finvalsede og grovvalsede gryn. Jeg foretrækker de grovvalsede, fordi de giver lidt mere struktur i de færdige boller.
Du kan læse mere om forskellen på de forskellige typer havregryn.
Ælt dejen godt
Dejen æltes først 2 minutter ved lav hastighed og derefter 8 minutter ved høj hastighed.
Den forholdsvis lange æltning er vigtig, fordi dejen indeholder en del fuldkorn og havregryn. Når dejen er færdigæltet, skal den være samlet og elastisk.
Undgå at arbejde en masse ekstra mel ind i dejen, selv om den kan føles lidt blød.
Sådan virker du dejen op
Efter æltningen virker jeg dejen op og lader den hvile i 15 minutter. Derefter virker jeg den op igen, inden den deles i 12 stykker.
At virke dejen op betyder, at overfladen spændes, så dejen holder bedre på formen under hævningen.
Du kan se teknikken trin for trin i min guide til at virke brød og dej op.
Hævning og gær
Opskriften bruger 50 gram frisk gær og en samlet hvile- og hævetid på 45 minutter.
Hævetiden kan variere lidt med temperaturen i køkkenet, så kig også på bollerne. Efter den sidste hævning skal de være tydeligt vokset og føles lettere.
Vil du vide mere om temperatur, frisk gær og tørgær, kan du læse min guide til gær.
Damp giver en god overflade
Jeg starter ovnen ved 240 grader varmluft og sætter et lille fad ind nederst i ovnen.
Når bollerne kommer ind, hælder jeg en lille smule vand i det varme fad og lukker straks ovnlågen. Derefter sænkes temperaturen til 210 grader.
Dampen hjælper især i begyndelsen af bagningen. Åbn derfor ikke ovnen unødigt de første minutter.
Fuldkornsboller eller almindelige boller
Denne opskrift er til dig, der gerne vil have boller med både fuldkornsmel og havregryn.
Vil du i stedet bage helt almindelige bløde boller uden fuldkorn, kan du bruge min grundopskrift på boller.
Fuldkornsbollerne fungerer godt til både morgenbordet, madpakken og som sandwichboller.
Opbevaring og frysning
Lad bollerne køle helt af på en rist.
De kan opbevares i en lukket pose eller beholder, men er naturligvis bedst, mens de er nybagte.
Fuldkornsbollerne egner sig også godt til fryseren. Efter optøning kan du fugte dem let med vand og lune dem cirka 4-5 minutter ved 200 grader varmluft.
Ofte stillede spørgsmål
Kan fuldkornsboller fryses?
Ja. Lad bollerne køle helt af, og frys dem i en tæt pose. Efter optøning kan de fugtes let og lunes nogle minutter i ovnen.
Kan jeg bruge forskellige slags fuldkornsmel?
Ja. Opskriften kan laves med forskellige typer fuldkornsmel. Jeg har blandt andet brugt fuldkorns ølandshvedemel.
Skal havregrynene være grovvalsede?
Nej. Både finvalsede og grovvalsede havregryn kan bruges. Jeg foretrækker de grovvalsede.
Hvor længe skal fuldkornsboller hæve?
Dejen hviler først 15 minutter. Efter formning hæver bollerne yderligere 30 minutter.
Hvor meget vejer hver bolle?
Dejen deles i 12 stykker på cirka 90-95 gram hver.
Kan jeg bage bollerne uden røremaskine?
Ja, men dejen skal æltes grundigt. Ved håndæltning skal du normalt regne med, at det tager lidt længere tid.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 

Thorbjørn Bruno Schrøder-Hansen skriver
Hvis man er diabetiker skal man vist være meget forsigtig med disse boller da ens blodsukker exploderer
Joan Hansen skriver
Det er nogle helt fantastiske boller - men jeg er også meget interesseret i en mere diabetesvenlig version - Mon ikke man kan gøre dem mere diabetesvenlige ved at udelade honning og erstatte smør med rapsolie.
Anne skriver
Bogi skriver
Fantastiske. Også med smør og med smør og hindbær marmelade.
Marianne Knudsen skriver
Super gode boller, jeg tilsætter yderligere 100 g afskallede hampefrø, hvilket gør bollerne mere lette.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Marianne
Mange tak - og et godt tip, som hermed er givet videre 🙂
BH Holger
Lotte Schluter skriver
Simpelthen de perfekte boller både til min søns lune frokosten og til eftermiddag s madpakken de bliver en fast del af madpakkene
Jill Wadstrøm skriver
Klart de bedst boller jeg har bagt 🌺
Meget nemme og hele familien elsker dem
Mette skriver
Virkelig lækre grovboller. Jeg tilføjede
1 spk hakkede mandler
1 spk hakkede valnødder
1 spk hakkede hasselnødder
1 spk solsikkekerner og
1 spk græskarkerner
Penslede med vand og dryssede med hørfrø
Bagt i airfryer ved 200 grader direkte på risten
Virkelig lækkert også her dagen efter 😊
Evan skriver
Hey. Jeg fik en meget klæ dej, og var nød til at tilføje mere hvedemel, er det normalt?
Sanne Holm skriver
Tænker at du ikke har virket dejen ordentligt op.
Dejen er meget klistret, når den har hvilet første gang, men virk den op igen.
Jeg hældte den ud på bordet og så brugte jeg en dejskærer til at skubbe dejen ind under sig selv (gir det mening).
Vejede dejklumperne af og brugte så igen en dejskærer i den ene hånd og spartel i den anden. Så ska du ikke røre ved den klistrede dej.
De blir helt klart bedst uden at tilsætte mere mel, som jo gør dem tørre.
Majken skriver
De bedste fuldkornsboller friske også efter frost.
Haan skriver
Jeg bagte med emmermel og en lille smule ekstra hvedemel. Det færdige resultat er blevet super godt. Tak for opskrift og inspiration🤓
Michael Changkhaen skriver
Hej
Jeg vil gerne lave bollerne, men uden smør.
Tænker at smørret tælles som væske, ville jeg kunne erstatte med lidt mere vand el. mælk ?
(skal også undgå olie)
Bh. Michael
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Michael
Jo, det kan du godt, men de får selvfølgelig en anden konsistens. Så prøv med lidt mere væske. Skriv gerne her hvordan det blev 🙂
God bagelyst - og god weekend.
Alt det bedste
Holger
Birgit-Marie Silword skriver
Er glad for opskriften ikke skal findes et eller andet sted, men er der sammen med omtalen. Tak
Lone Heinsen skriver
Hej.
Kan man komme chiafrø i dejen, og skal man så evt skære ned på mel eller gryn?
På forhånd tak
Lone
Heidi skriver
Hej nogen der ved om man kan bruge olie i stedet for smør (allergi)?
Anja skriver
som mange andre har skrevet er dejen lidt flydende. den blev mere fast jo længere jeg rørte i den. jeg snuppede et par handsker på da jeg skulle lave bollerne, og istedet for at lave runde kulger blev det klasket på. De smager perfekt!
Og jeg vil gerne takke for at skrive alt i gram. Det gjorde det så meget nemmere for mig.
Jeanet skriver
Lækre boller 🙂
Linda skriver
Ved ikke om mit vand er mere fugtigt end andres... Men har nu efter tilføjelse af ret meget mere mel opgivet at "virke" dejen. Ved ikke hvordan man virker en flydende dej. 🤣 Og så ryger den bare på bagepladen med et par skeer.
Iben skriver
Nem og lave og smager så lækker
Karsten Olesen skriver
Når jeg bruger surdej til disse boller skal de så hæve mere end 30 min på pladen
Anni Strandby skriver
Tak for nogle gode opskrifter
30 g. Honning er det = med en spiseske??
Og 350 g. Vand er vel 3,5 dl. Eller??
Undskyld mine måske dumme spørgsmål
Tak
Brigitte jensen skriver
Glæder mig til at få opskrifter
Carsten Linderup skriver
Super boller 👍👍👍👍
Men jeg har dog tilladt mig at ændre lidt på opskriften.
Jeg kommer kun 200 g hvedemel i. De sidste 150 har jeg erstattet med ca 35 g Proteinpulver m Vanillesmag og 50 g havregryn.
Det får bollerne ned på et kalorier indhold på ca 171 som jeg lige kan regne den ud.
Jane Oelke skriver
Vil det sige yderligere 5o g havregryn ?
HK Nielsen skriver
Hej har netop bagt ovenstående grovboller, men irriteres ved, at der skrives 350 gram vand, 10 gram salt, 30 gram honning, hvad syntes du selv - 3,5 dl. vand - theske salt - 2 spiseske honning - var det ikke bedre eller hvad - jeg ville ellers godt have madopskrifter på mail, men dette er ikke optimal!!! hkn
Ricki skriver
Det burde gøre alt andet end irritere at få præcise mål i gram, idet der er forskel på størrelsen af teskeer og spiseskeer....
Mette Myllerup Mikkelsen skriver
Jeg har nu bagt opskriften en del gange og tilsætter kun minimal mere hvedemel end opskriften. Dejen bliver rigtig fin, hvis den får lov at køre lang tid i røremaskinen.
Mon der er nogen der kan oplyse mig kalorieindholdet i sådan en portion?
Kit skriver
I følge madlog er der 300 kalorier i en bolle. Den er dyr på kalorier synes jeg
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Mette
Tak for det - det er godt at høre 🙂
Jeg har udregnet næringsindholdet i opskriften, og der er ca. 227 kalorier i hver bolle.
Alt det bedste
Holger
Angela Maria skriver
Rigtigt dårligt mel forhold. Dejen blev ved med at være en klæg masse. Ærgeligt, at jeg ikke læste anmeldelserne inden jeg gik i gang. Det undrer mig, at Holger ikke retter opskriften.
Ditte-Marie skriver
Fantastiske boller!
Jeg laver ikke andet nu 😂 vi er blevet afhængige af dem herhjemme. Jeg kommer også nogle hørfrø i. Dejen er lidt klistret før første hævning og der har jeg svært ved at spænde dejen op men efter den har stået i 15 min er den lige til at gå i kast med. Den dej er så lækker at arbejde med. Bollerne er bløde selv på 3. dagen i lynlåspose 👌🏻 Arhmen det er bare lækkert. Tak for en dejlig opskrift med dejligt mættende boller
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Ditte-Marie
Hvor er du sød, og mange tak for den fine tilbagemelding. Det er jeg glad for at høre 🙂
Alt det bedste
Holger
Michelle skriver
Så har jeg igen givet mig i kast med denne opskrift. Jeg tilføjer lidt ekstra mel, som jeg plejer at skulle gøre i diverse opskrifter, når dejen skal æltes. Jeg har forsøgt at udskifte fuldkornsmelet med diverse meltyper, for variationen skyld, med godt resultat. Denne opskrift er en god "grundopskrift" at variere ud fra 😊 Tak fordi du deler!
Dina skriver
Hej. Jeg vil igang med dine fuldkornsboller, men har købt fuldkornshvedemel, kan jeg lave bollerne på samme måde ?
Vh. Dina
Torben Christensen skriver
Fremragende boller, og opskriften var for mig perfekt afstemt. Tak for den.
Christina skriver
Super lækre boller - store, luftige og med god smag! Jeg måtte dog også tilsætte en del ekstra mel, selvom jeg æltede i lang tid på røremaskine.
Karin skriver
Jeg har ingen problemer med vådt / flydende dej. Den var perfekt og nem at virke. Lige nu er de i ovnen så jeg glæder mig til at smage dem.
Maja skriver
Hej,
Tak for du deler denne lækre opskrift med os! Jeg er super spændt på at prøve disse boller.
Men kan man mon erstatte noget af vandet med kærnemælk? Synes kærnemælk giver gode bløde boller.
Ser frem til dit svar.
Mvh Maja
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Maja
Det kan du sagtens - og jeg er enig. Kærnemælk er godt i brød 🙂
De bedste hilsner
Holger
Mette skriver
Har lige lavet dejen og ja - den er som grød. Har æltet på køkkenmaskine som skrevet men har alligevel måtte komme en del mere mel i. Ca 200 gr og så godt med mel på bordet, da den hang fast i bord og hænder. Meget mystisk.
Kit skriver
Jeg kaster mig i koret af klæg masse. Jeg har tilføjet lidt mel og ikke arbejdet mere med den.
Håber alligevel bollerne bliver gode😊
Dorte Laursen skriver
Hej Holger
Jeg har nu bagt dine fuldkorns boller. Måtte som andre her i tråden også tilsætte mere mel. Jeg har i alt tilsat 750 gram mel. Jeg har valgt at bruge halv af hver.
De er blevet super gode 😀😀
Jeg har et program i min ovn der holder på væsken når man bager. Det var nok, så ikke noget vandfad for mit vedkomne 🤓
Venlig hilsen Dorte
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Dorte
Tusind tak for tilbagemeldingen - det lyder som om min vægt har snydt mig. Jeg tror lige jeg testbager dem igen og får rettet til med korrekt mængde mel 🙂
Dejligt det lykkedes for dig.
Alt det bedste
Holger
Anita skriver
Hej
Der står at der skal 350 gram lunkent vand er det rigtig?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Anita
Ja, det er korrekt. Bla. havregryn suger en del væske 🙂
God fornøjelse.
De bedste hilsner
Holger
Trine Jakobsen skriver
Jeg har også fulgt opskriften, og endte også med en meget tynd - nærmest flydende dej. Jeg tilføjede 150g hvedemel og 150g fuldkornshvedemel. Det virkede til at ramme mængden ret godt. Så altså 300g mere end opskriften, men bollerne blev og er super lækre!
Tina Østergaard skriver
Er der mon en fejl i opskriften?
Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, men dejen er fuldstændig flydende... har nu fordoblet mængden af hvedemel, og må se hvordan det går.
Charlotte skriver
Hej
Også her skulle der meget mere mel i.
Det var som tynd grød.
Cecilie Roost Christiansen skriver
Hej. Jeg har også problemer med at der ikke er nok mel i. Måtte tilføje en del mere for at den blev sammenhængende og ikke bare en klæg masse. De står lige nu til hævning, så må se hvordan resultatet bliver 🙂
Bente skriver
Hej Holger
Vil lige høre om jeg kan lave dine fuldkorns boller som Koldhævede
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Bente
Det kan du sagtens, men så skal du sætte mængden af gær meget ned. Måske blot anvende fem gram, hvis du lader den koldhæve natten over.
Alt det bedste
Holger
Lis Heisselberg skriver
Min dej er meget flydende, ikke egnet til "at virke", den er simpelthen for klistret. Nu har jeg tilsat lidt mel, så ser jeg, hvordan det går. Den kunne heller ikke virkes efter hævningen, så jeg formede boller med en ske. Bollerne blev fine, men jeg synes, det er lidt underligt....
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Lis
Tak for tilbagemeldingen, og det lyder underligt. Hvedemel kan opføre sig lidt forskelligt, og nogle gange skal der ikke så meget til før man skal tilsætte en smule mere mel. Og det lyder som om der har manglet lidt mel. Jeg plejer nemlig aldrig at have problemer med at virke dejen op. Dejen skal også æltes længe nok, men det har du sikkert også gjort 🙂
Så det lyder mest som om der blot skulle lidt mere mel til. God fornøjelse med bollerne.
Alt det bedste
Holger