Sådan laver du en sund og lækker rosenkålssalat, der er med de yderste blade fra rosenkål, æble, rucola og en god dressing.
Rosenkålssalat med æble er en nem efterårs- og vintersalat, der indeholder masser af vitaminer.
Pil bladene af de friske rosenkål, og kom dem i salaten, hvor de smager fantastisk.
Opskriften er beregnet som salat med rosenkål til fire personer.
Ingredienser til rosenkålssalat med æble
50 gram rucola
200 gram rosenkål
3 forårsløg
1 lille rødløg
1 æble
50 gram græskarkerner
Dressing laves af
4 spiseskefulde olivenolie
1 spiseskefuld sherryeddike - eller anden eddike
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Rucola skylles i koldt vand og slynges tør. Fordeles derefter i et fad.
- Forårsløg skæres i tynde skiver, og det samme gør du med rødløget. Kom det over rucolaen.
- Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber. Dryp den over salaten og vend det forsigtigt sammen.
- Pil de yderste blade af rosenkålene, og kom dem i fadet. Et trick er at skære stokken af, for så er bladene nemmere at pille af. Pil så mange blade af som muligt.
- Æblet deles i kvarte, kernehuset fjernes og æblet skæres i tynde både, som fordeles over salaten.
- Græskarkerner ristes på en varm pande, og kommes over salaten til sidst, og så er din rosenkålssalat med æble klar til servering.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Rosenkålssalat med æble
Stem her
( stemmer)Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.