Hvad kan man lave med spinat? Spinat er sundt og smager skønt som tilbehør og i retter. Se ti af vores populære opskrifter med spinat her.
Spinat er kendt som grøntsagen, du bliver lige så stærk som Skipper Skræk af!
Om den skønne grønne grøntsag i virkeligheden gør dig stærk er nok uvist - men et er sikkert: Spinat gør dig sund. Derfor har vi samlet nogle af vores mest populære opskrifter med spinat.
De grønne blade er nemlig fyldt med en række vigtige næringsstoffer, mineraler og vitaminer, som er vigtig for din samlede sundhed.
Spinat indeholder blandt andet A- og C-vitamin, folat, der er nødvendig for din produktion af røde blodlegemer og kalium, som kan sænke dit blodtryk, hvis det er for højt.
Den bliver også betragtet som én af de fødevarer, der går ind under kategorien superfood.
Og så smager spinat bare godt! Både som tilbehør og som en del af retter.
Så der er god grund til at spise masser af spinat - og vi har derfor samlet nogle af vores bedste opskrifter med spinat.
Læs også: Må man genopvarme mad med spinat?
Spinatgryde med kylling
En af min absolut yndlingsretter, når det gælder opskrifter med spinat, er denne spinatgryde med kylling. En skøn og hurtig gryderet med masser af spinat, meget mør kyllingefilet, karry og kogte ris.
Se også video med fremgangsmåde:
Blomkålstærte med spinat og bacon
Der er ikke noget som en lækker madtærte fyldt med grøntsager. Den her blomkålstærte er lavet med blomkål, spinat og bacon og er virkelig lækker aftensmad.
Hvis der er en rest tilbage er den også fremragende som kold tærte til frokostbordet eller madpakken.
Spinatsalat med babyspinat, tomater og rødløg
Spinat er perfekt til at putte i en salat - og du kan variere det i det uendelige.
Her får du en nem opskrift på spinatsalat med babyspinat, lækre tomater og fintsnittet rødløg. En sund og frisk salat med spinat, som alle elsker.
Kyllingebryst med frossen spinat og gulerødder i fad
Det gode ved spinat er, at du også kan købe det frossen. Det er nemt at have med at gøre, fordi du altid kan have det lige ved hånden i fryseren.
Hvis du har spinat liggende på frost, skal du prøve den her skønne hverdagsret med kyllingebryst på en bund af frossen spinat, gulerødder og en skøn sauce.
Glaseret laks med blomkålsris og spinat
Spinat og fisk går også godt sammen. Her er det en virkelig smuk anretning med en bund af sauteret spinat og blomkålsris med karry og en skønt stykke glaseret laks på toppen.
En ret, der både er skøn at se på og smager forrygende.
Frisk pasta med laks og spinat
Du kan også lave laks med spinat på en helt anden måde - nemlig i denne lækre pastaret med frisk pasta.
Her bager en hel side laks i ovnen, samtidig med at du laver pastaretten med masser af spinat og ærter.
Spinatpandekager
Spinatpandekager er både nemme at lave og virkelig flotte at stille på bordet. Du laver blot dejen i en blender og blender frisk spinat i, som giver den utrolig flotte grønne farve.
Her er spinatpandekagerne fyldt med frisk spinat, kylling og avocado.
Dampet spinat med hvidløg
Spinat er også genial som tilbehør. Du kan lave dampet spinat med hvidløg på bare fem minutter - og det er virkelig lækkert og sundt tilbehør.
Stuvet spinat
Spinat går også rigtig godt i en stuvning, og med en stuvet spinat får du masser af den sunde spinat i maven. Og så er stuvningen meget nem at lave.
Den stuvede spinat er god til fisk og kylling, men kan også serveres som tilbehør til andre retter.
Ovnbagte æg med spinat
Endelig skal man ikke fornægte spinat til morgenmad. Du skal prøve opskriften på de her lækre ovnbagte æg lavet i små forme sammen med spinat. Det er virkelig lækkert til en brunch.
Husk at skyl din spinat - eller køb det, der er skyllet
Når man høster spinat, kan der nemt sidde jord på bladene - og det er vigtigt, at det bliver skyllet godt, inden man spiser det, så al jorden er skyllet af.
Heldigvis er det nu muligt at købe poser med spinat, der allerede er skyllet.
Det gør det noget nemmere at bruge frisk spinat i madlavningen, når du laver opskrifter med spinat.
Del dine ideer og tanker med os andre her: