Spinat

Spinat er en alsidig bladgrøntsag, der kan bruges både rå og tilberedt. Her får du fakta om frisk og frossen spinat, næring, nitrat og genopvarmning - plus inspiration til retter med spinat.

Spinat er en af de grøntsager, der er nemme at få brugt i mange forskellige retter. De spæde blade passer godt i salater, mens større blade kan komme i alt fra supper og pastaretter til tærter og gryderetter.

Jeg bruger også gerne frossen spinat, især til retter hvor spinaten alligevel skal koges eller stuves. Her er den både nem at dosere og praktisk at have liggende i fryseren.

Hvad er spinat?

Spinat, Spinacia oleracea, er en bladgrøntsag, der hører til amarantfamilien.

Det er bladene, vi spiser, og de kan bruges både rå og varmebehandlede. Unge blade sælges ofte som babyspinat, mens større blade især er gode til tilberedning.

Spinat falder hurtigt sammen, når den får varme, så en stor portion friske blade fylder betydeligt mindre efter få minutter på panden eller i gryden.

Et enkelt og hurtigt eksempel er stegt spinat, hvor bladene blot sauteres kort med blandt andet hvidløg og citron.

Babyspinat, frisk og frossen spinat

Babyspinat er almindelig spinat, der høstes, mens bladene stadig er små og spæde.

Den milde smag og bløde konsistens gør babyspinat særligt velegnet i salater og andre retter, hvor bladene spises rå.

Større friske spinatblade kan også spises rå, men fungerer rigtig godt til stegning, supper, pasta og andre varme retter.

Frossen spinat er især praktisk til varme retter. Den findes både hakket og som hele blade og er god til eksempelvis stuvet spinat.

Der er ikke grund til at betragte frisk spinat som den eneste gode løsning. Både frisk og frossen spinat kan være en fin del af kosten, og valget afhænger mest af, hvad du skal bruge den til.

Næringsindhold i spinat

Spinat har et lavt energiindhold og bidrager med både vitaminer, mineraler og kostfibre.

Ifølge DTU Fødevareinstituttets fødevaredatabase indeholder 100 gram rå spinat omkring:

• 24 kcal
• 2,6 gram protein
• 1,9 gram kostfibre
• 0,6 gram fedt

Spinat indeholder blandt andet betacaroten, folat, vitamin K og forskellige mineraler og passer godt ind som en del af en varieret kost.

Nitrat og genopvarmning af spinat

Spinat har et naturligt relativt højt indhold af nitrat.

Det betyder ikke, at rester med spinat skal smides ud. Retter med spinat kan godt gemmes og varmes op igen, når de håndteres korrekt.

Har du rester, så køl dem hurtigt ned og sæt dem i køleskabet. Når maden skal spises igen, skal den gennemvarmes til mindst 75 grader.

Det er især langsom nedkøling, der skal undgås. Bakterier kan ellers få mulighed for at vokse og omdanne nitrat til nitrit.

Så der er ingen regel om, at spinat kun må varmes én gang. God køkkenhygiejne, hurtig nedkøling og grundig genopvarmning er det afgørende.

Spinat til babyer og små børn

Her er der særlige anbefalinger på grund af spinatens naturlige indhold af nitrat.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at babyer fra 4-6 måneder ikke får spinat og andre nitratrige grøntsager som rødbede, fennikel, selleri og rucola.

Fra 6-12 måneder bør de nitratrige grøntsager højst udgøre omkring en tiendedel af portionen. Hvis de fylder mere, bør de kun serveres en gang imellem.

For større børn kan spinat sagtens indgå som en del af en varieret kost.

Skyl frisk spinat grundigt

Frisk spinat skal skylles grundigt i rent, koldt vand, medmindre emballagen tydeligt angiver, at bladene er skyllede og spiseklare.

Bladgrøntsager kan indeholde både jord, sand og mikroorganismer fra dyrkning og håndtering.

Fjern først beskadigede blade, skyl spinaten grundigt og lad den derefter dryppe godt af eller brug en salatslynge.

Det er især vigtigt, når spinaten skal spises rå i eksempelvis en spinatsalat.

Sæson og opbevaring

Spinat trives bedst ved forholdsvis kølige temperaturer og dyrkes især i foråret og igen fra sensommeren og gennem efteråret.

Der findes også vinterhårdføre sorter, så sæsonen kan strække sig over en stor del af året afhængigt af dyrkningsform og sort.

Frisk spinat er sart og bør opbevares på køl. Vent gerne med at skylle bladene, til de skal bruges, hvis de ikke allerede er vasket, da overskydende fugt kan forkorte holdbarheden.

Slappe, slimede eller tydeligt fordærvede blade bør sorteres fra.

Frossen spinat opbevares naturligvis i fryseren og bruges efter anvisningen på emballagen.

Opskrifter med spinat

Spinat fungerer både som hovedingrediens og som grønt indslag i en ret.

Til aftensmad kan den eksempelvis bruges i lasagne, tærter, gryderetter og pasta. En klassiker er spinatlasagne, hvor spinaten spiller en tydelig rolle i fyldet.

Frisk babyspinat er god i salater, mens frossen spinat passer godt til suppe, stuvning og cremede saucer.

Spinaten fungerer også godt sammen med blandt andet laks, æg, kartofler, feta, fløde, hvidløg og forskellige oste.

Har du en pose spinat, der skal bruges, kan bladene derfor hurtigt komme til deres ret i både en varm hovedret og som enkelt tilbehør.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man spise spinat rå?

Ja. Både almindelig frisk spinat og babyspinat kan spises rå. Skyl bladene grundigt, medmindre de er mærket som skyllede og spiseklare.

Er babyspinat en anden slags spinat?

Babyspinat er almindelig spinat, der høstes tidligt, mens bladene er små og spæde.

Kan man genopvarme spinat?

Ja. Køl resterne hurtigt ned, opbevar dem på køl og gennemvarm retten til mindst 75 grader, når den skal spises igen.

Er frossen spinat lige så god som frisk?

Begge dele kan være gode valg. Frisk spinat passer især til salater og kort tilberedning, mens frossen spinat er praktisk til supper, stuvninger og varme retter.

Hvorfor skal små børn begrænse spinat?

Spinat indeholder naturligt relativt meget nitrat, som kan omdannes til nitrit. Derfor gælder særlige anbefalinger til babyer og små børn.