Råstegte gulerødder med spidskål er både nemt og hurtigt tilbehør, som du kan lave på under 15 minutter. Sundt tilbehør til bla. frikadeller.
Opskriften på råstegte gulerødder med spidskål er beregnet som tilbehør til fire personer.
De enkelte mængder kan du jo justere, som du synes. Antal gulerødder afhænger af hvor store de er.
Opskrift på råstegte gulerødder
Ingredienser
- 1 spiseskefuld smør
- 4-6 gulerødder afh. af størrelse
- 1 lille spidskål
- 1 citron økologisk
- 1 potte persille
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Gulerødder skæres ud i kvarte, som derefter snittes i mindre stykker.
- Varm en pande op, kom en skefuld smør på og lad det bruse af.
- Kom gulerødderne på panden, og lad dem sautere ved middel varme i ca. 5 minutter. Vendes rundt undervejs.
- Pil de yderste blade af spidskålen og del derefter kålen i kvarte. Fjern stokken og snit spidskålen i tynde strimler.
- Kom kålen ved gulerødderne sammen med lidt citronsaft.
- Lad det stege indtil spidskålen falder lidt sammen - det tager 2-3 minutter.
- Hak persille fint og vend det i, og smag til med salt og peber. Kom eventuelt også lidt mere citronsaft ved.
Næringsindhold
Tips
Råstegte gulerødder med spidskål serveres straks som sundt tilbehør til forskellige retter med kød, herunder gammeldags frikadeller.
Se også mine opskrifter på:
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.