Sådan laver du sprøde blomkålsnuggets med cornflakes. En nem opskrift på nuggets af blomkål, der er lækre som forret, snack eller tilbehør.
Blomkålsnuggets er sprøde og lækre nuggets lavet med blomkål og en sprød panering med knuste cornflakes, og så er de meget nemme at tilberede.
Du kender de klassiske kyllingenuggets, men her er det altså nuggets uden kød, og derfor er det også en skøn vegetarisk ret.
Se også: Opskrifter med blomkål - alle vores favoritter
Blomkålsnuggets er gode som snack, som en skøn forret eller brug dem som tilbehør til andre retter. De kan bruges til det hele.
Opskriften her er beregnet til fire personer, hvor jeg har anvendt en lille blomkål, der deles i passende buketter. Lav dem ikke alt for store. Se i min video hvordan du gør.
Opskrift på blomkålsnuggets
Ingredienser
- 1 lille blomkål delt i mindre buketter
- 200 gram mælk
- 75 gram hvedemel
- 1 spiseskefuld paprika
- 1 teskefuld hvidløgspulver
- salt og friskkværnet peber
- 150 gram cornflakes knuses
- Lidt smørspray eller oliespray
Sådan gør du
- Til blomkålsnuggets starter du med, at dele blomkålen i mindre buketter. Til fire personer laver jeg gerne 12 buketter/nuggets.
- I en skål piskes mælk sammen med hvedemel, paprika, hvidløgspulver, salt og friskkværnet peper.
- I en anden skål kommes cornflakes, der knuses. Jeg bruger gerne bare fingrene til det, men du kan også komme cornflakes i en pose, og knuse majsflagerne med en kagerulle eller lignende. Det fungerer dog fint med fingrene, da cornflakes er nemme at knuse.
- Læg et stykke bagepapir på en bageplade.
- Dyp nu først en blomkålsbuket i skålen med det flydende, og derefter i skålen med knust cornflakes. Lægges på bagepladen. Fortsæt på samme måde med resten.
- Sprøjt dem med lidt olie eller smør, og så er de klar til en tur i ovnen.
- Blomkålsnuggets bages ved 180 grader varmluft i ca. 20 minutter. Du behøver ikke dem undervejs.
Se video til opskrift
Næringsindhold
Tips
Så er de sprøde blomkålsnuggets klar til servering, og dem bliver du glad for.
Du kan sagtens bare servere dem som de er, men du kan lave en nem og hjemmelavet chilimayo til. En god ketchup passer også fint til.
Se også: Krydret blomkål i ovn med paprika og hvidløg
Blomkålsnuggets i Airfryer
Du kan også tilberede de lækre nuggets af blomkål i din Airfryer.
Her lægges de blot på risten i kurven, og sprayes med olie eller smør.
De skal have ca. 18-20 minutter ved 160 grader, men kig til dem, så de ikke får for meget.