Oregano

Oregano kender vi fra pizza og andre italienske retter. Men krydderurten er meget mere. Her kan du læse om den sunde urt og finde opskrifter.
Oregano får vi ofte serveret som drys på en varm pizza, og den giver en dejlig og aromatisk smag til mange retter.
Men oreganoen kan bruges til så meget andet end på pizza eller i en lasagne. Den indeholder nemlig æteriske olier, som giver smag og duft, men som også siges at være sunde for os.
Derfor har den også været brugt som lægeplante i tusinder af år, blandt andet for at styrke immunforsvaret og hjælp til fordøjelsen.
De æteriske olier virker som antioxidanter, og menes at være bakteriedræbende.
Viden om oregano
Origanum, som er det latinske navn, rummer 40 arter. Den er en del af læbeblomstfamilien, som også består af blandt andet timian og salvie.
Mange forveksler havemerian med oregano og med rette. De er nemlig også i familie med hinanden.
Der er er masse myter om oreganos magiske virkning. I oldtidens Grækenland forbandt man den til kærlighedsgudinden Afrodite, og derfor var den et symbol på kærlighed og lykke.
I middelalderen brugte man oregano som røgelse for at holde fanden for døren, og munke har lavet te, olier og essens med oregano som lægemidler.
Oregano og sundhed
Der er ingen ende på listen af alle de sundhedsfremmende og helbredende effekter, oreganoen menes at have. Den lille krydderurt skulle blandt andet være bakteriehæmmende, slimløsende, smertelindrende og meget andet.
Et faktum er, at oregano indeholder olier, der har et meget højt indhold af antioxidanter. Derudover indeholder den A-vitamin, C-vitamin, kalium og kalcium.
Men da maden bliver for aromatisk, hvis vi hælder en håndfuld oregano i hvert måltid, skal man ty til en koncentreret olie for at få en effekt.
Mulighederne er mange, og det samme er egenskaberne i oreganoen. Og heldigvis står den i de fleste danske køkkener, både i frisk og tørret form.
Anvendelse, tips og opskrifter
Selvom vi forbinder den med Italien og italienske retter, er den fremtrædende i mange andre køkkener, for eksempel det græske og det tyrkiske.
Prøv for eksempel at lave souvlaki a la Grækenland eller en lækker kylling i tomatsovs eller græske souvlaki.
De friske kviste har mere smag end tørret oregano, så du skal være lidt tilbageholdende med doseringen.
Kom dem i retten 10-15 minutters tid før servering, så de når at afgive smag uden, den tager overhånd. Bruger du tørret oregano, skal de i retten fra starten, da smagen ikke er så intens som de friske blades.
Opbevaring og holdbarhed
Et glas tørret oregano holder i et års tid, hvis du skruer låget ordentlig på, men de friske er mere sarte.
Her skal du helst bruge dem indenfor et par få dage, hvis du vil have fuld udbytte af duft og smag.
Opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet eller sæt plastikpotten i et glas vand på køkkenbordet.
Opskrifter med oregano
Tomater med balsamico og oregano bagt i ovnen