Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Råvareguide › Salvie

Salvie (fakta om den stærke krydderurt)

Billede med salvie. [novashare_inline_content] Råvareguide
Salvie er en fantastisk dejlig krydderurt til de italienske pastaretter, og den er i øvrigt nem at dyrke i køkkenhaven. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 20. oktober 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Indhold
  • Anvendelse
  • En medicinsk urt
  • Opbevaring
  • Opskrifter med salvie

Salvie er en flerårig staude i læbeblomstfamilien, der også rummer krydderurter som timian, oregano og citronmelisse. Planten kan blive op til 70 centimeter høj, og har de kønneste lilla blomster.

Mange har måske oven i købet urten i sin have uden at vide det, for det er en sej plante, der kommer igen og igen. Og dens blomster er så kønne, at den sagtens kan stå som en blomsterstaude i sig selv.

Men salviebladene indeholder en stærk, aromatisk duft og smag. De dunede blade indeholder æteriske olier, der træder meget tydeligt frem, når man rister dem, eller kommer dem i en varm middagsret.

Derfor er det ofte nok at bruge fem blade til en hel ret. Overdoserer man, vil smagen blive bitter i stedet for delikat.

Se også: Kalkun med salvie og pappardelle

Anvendelse

De fine blade har en særlig egenskab. De kan nemlig give et kraftigt modspil til fed mad som flæskesteg og pølser, hvor de fremhæver umami-smagen. Derfor har vi traditionelt brugt bladene som et pift til fede, danske retter.

Men salvie er så meget mere end blot en fedtdæmper. Den kan sagtens være hovedpersonen i en ret - det ved italienerne og franskmændene.

En elsket ret i Italien er gnocchi med brunet smør og sprødstegt salvie. Her sørger salviebladene for at give smag til den nøddeagtige smør og samspillet er helt forrygende.

Du kan sagtens bruge pastapenne eller nye, kogte kartofler i stedet for gnocchi, hvis du følger vores opskrift: Gnocchi med brunet smør. En anden klassiker, hvor bladene er en af de vigtigste ingredienser, er saltimbocca med kalvefilet.

Franskmændene bruger ofte salvieblade i Coq au vin og i deres pateer, da den kraftige smag giver et ordentlig spark til det fede kød.

Salviekartofler serveres ofte til den franske klassiker lammekølle provencale.

En medicinsk urt

Så længe mennesket har kendt til denne urt, så længe har man anset den for at være en medicinsk plante med alverdens egenskaber. Navnet betyder direkte helbrede.

I Italien blev det kaldt en kvinde-urt i middelalderen, da man mente, at den kunne regulere svedproduktion og ubehag i forbindelse med menstruation og overgangsalderen. Selv i dag sælges salvietabletter som kosttilskud mod hedeture.

De små blade siges også at indeholde et stof, der påvirker signalerne til hjernen. Et dagligt indtag af bladene skulle resultere i større koncentration, bedre hukommelse og humør.

Opbevaring

Hvis du køber urten i en potte, kan den holde ca. fem dage i stuetemperatur.

Buketter kan holde sig mindst den dobbelte tid i køleskabet i en pose.

Du kan også fryse salvien, for den mister ikke smag, men husk at skylle og hakke bladene, før du kommer dem i en frysepose.

Opskrifter med salvie

  • Kylling med spidskål, tomater og salvie
  • Svinemørbrad med pasta, salvie og fløde
  • Salviesmør - lækkert smør med salvie til pasta
  • Schnitzler med salvie og lækker salviesauce
Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".