Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
Forside › Opskrifter › Tilbehør › Hasselback kartofler

Hasselback kartofler

Billede af hasselback kartofler. [novashare_inline_content] Tilbehør
Hasselback kartofler kaldes ofte fejlagtigt for hasselbagte kartofler, men uanset hvad du kalder dem, så er her opskriften på de perfekte hasselback kartofler. Kartoflerne pensles gerne med smør nogle gange undervejs. Foto: iStock.com.
Opdateret: 7. maj 2024 Udgivet: 3. august 2023
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 104 stemmer
Gå til opskrift
Gå til
  • Hasselback kartofler
  • Opskrift på hasselback kartofler
  • Tid
  • Som tilbehør
  • Hvorfor hedder det hasselback kartofler?
  • Hvordan laver man hasselback kartofler i grillen?
  • Hvordan laver man hasselback kartofler med ost?
  • Hvordan laver man hasselback kartofler med bacon?
  • Hvor lang tid skal hasselback kartofler have i ovnen?
Billede af hasselback kartofler.

Hasselback kartofler

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 104 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 1 time t
Samlet tid: 1 time t 15 minutter min
Nem opskrift på hasselback kartofler (hasselbagte kartofler). Se også hvordan man laver kartoflerne med ost, bacon, på grill eller med rasp.
Antal: 4 personer
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 800 g kartofler
  • 50 g smør
  • salt
  • rosmarin

Fremgangsmåde
 

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skræl 800 g kartofler og skyl dem under vandhanen. Skær eventuelt lige lidt af bunden, så kartoflerne står bedre på bagepladen.
  3. Kunsten med hasselback kartoflerne er, at skære tynde skiver i kartoflen, uden du skærer igennem. Med en skarp kniv skærer du cirka ¾ dele gennem kartoflen.
  4. Et godt trick er, at lægge kartofler mellem to trægrydeskeer. Så kan du i ro og mag skære ned til træet - uden frygt for at ødelægge kartoflerne ved at skære helt igennem. Se hvordan i videoen herunder.
  5. Læg alle kartoflerne op i et ildfast fad, og pensl dem med 50 g smør (smeltet). De må gerne få et godt lag. Det er i øvrigt også godt, hvis du et par gange under bagningen i ovnen pensler kartoflerne.
  6. Drys dem eventuelt med salt eller hvidløgssalt, og drys rosmarin (friske rosmarinblade) ud over. Timian er også godt, og har du ikke friske krydderurter ved hånden, kan du sagtens anvende tørret rosmarin eller timian.
  7. Bag så dine hasselback kartofler - hasselbagte kartofler - ved 200 grader varmluft i cirka 55-60 minutter - afhængig af størrelsen på dine kartofler. Bliver kartoflerne hurtigt for brune, kan du med fordel skrue lidt ned for varmen.

Dine noter

Klik her for at tilføje dine egne noter.

Næringsindhold

Kalorier244kcalKulhydrater35gProtein4gFedt10gMættet fedt6gFlerumættet fedt0.5gEnkelumættet fedt3gTransfedt0.4gKolesterol27mgNatrium1255mgKalium848mgKostfibre5gSukker2gVitamin A324IUVitamin C40mgCalcium31mgJern2mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video til opskriften

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Gør Madens Verden til din foretrukne opskriftssideFå nemmere adgang til vores opskrifter, når du søger på Google. Klik her for at vælge Madens Verden som din foretrukne kilde.
Kom med din mening

Opskrift på hasselback kartofler

Hasselback kartofler er en populær måde at tilberede kartofler på. Og de smager da også fremragende. Kartoflerne bliver også kaldt for hasselbagte kartofler, men det er altså ikke den korrekte betegnelse.

Grundlæggende er hasselback kartoflerne kartofler, der er skåret næsten helt igennem, hvorefter de steges i ovnen indtil de er møre. Metoden stammer fra en restaurant i Sverige, og det kan du læse mere om længere nede i denne opskrift.

Og jo tyndere skiver du skærer kartoflerne i, jo pænere bliver de under bagningen i ovnen.

I denne opskrift kan du også se hvordan du laver hasselback kartofler på grillen, med ost eller bacon. Vi kommer hele vejen rundt her. Opskriften er beregnet til fire personer.

Se flere opskrifter:

  • Hasselback kartofler i airfryer
  • Kartoffel twistere - lækre kartoffel spiraler
  • Hasselback gulerødder
  • Cremede flødekartofler i ovn

Tid

Som sagt er den normale tid for hasselback kartofler i ovn lige under en time. Men stegetiden afhænger blandt andet af hvor store kartoflerne er, og de lidt mindre kartofler skal måske ikke have mere end omkring 45 minutter.

Derfor er det også en god idé, at vælge kartoflerne med en nogenlunde ens størrelse, for så er de færdige på samme tid. Kartoflerne skal nemlig ikke tilberedes så længe, at de bliver tørre.

Når du nærmer dig de 50 minutter, kan du med fordel lige prikke i dem for at mærke om de er ved at være helt møre.

Hasselbackkartofler med rasp og timian

Vil du have en ekstra sprød overflade, kan hasselbackkartoflerne drysses med rasp og timian inden bagningen.

Til cirka 600 gram kartofler skal du bruge 50 gram smør, 2 spiseskefulde rasp, 1 spiseskefuld tørret timian og lidt flagesalt.

Skær kartoflerne som beskrevet i grundopskriften, og stil dem med snitsiden opad i et smurt ovnfast fad. Smelt smørret, og pensl kartoflerne grundigt, så noget af smørret løber ned mellem skiverne.

Bland rasp og timian, og fordel blandingen over kartoflerne. Drys til sidst med flagesalt.

Bag hasselbackkartoflerne ved 185 grader varmluft i cirka 50 minutter, indtil de er møre indeni og sprøde og gyldne på toppen. Pensl dem eventuelt med lidt ekstra smør undervejs.

Hasselbackkartofler med brunet salviesmør

Du kan give hasselbackkartoflerne ekstra smag med brunet smør og frisk salvie. Det brunede smør får en let nøddeagtig smag, som passer perfekt til de sprøde kartofler.

Til fire personer skal du bruge 50 gram smør og cirka 20 friske salvieblade.

Bag først kartoflerne i 15 minutter som beskrevet i opskriften. Smelt imens smørret i en lille gryde under omrøring. Når smørret bliver gyldent og begynder at dufte nøddeagtigt, tilsættes salviebladene. Rør rundt, og tag straks gryden af varmen.

Fordel det brunede salviesmør og salviebladene over kartoflerne, så smørret løber ned mellem skiverne. Drys med flagesalt, og bag kartoflerne færdige i yderligere 40-45 minutter. Skru lidt ned for varmen, hvis de bliver for mørke.

Servér eventuelt de færdige hasselbackkartofler med et par friske salvieblade på toppen.

Som tilbehør

Hasselback kartoflerne - hasselbagte kartofler - er godt tilbehør til oksekød (eks. culotte eller oksefilet), men kan selvfølgelig sagtens også bruges til svinekød og fjerkræ.

Under alle omstændigheder er hasselback kartoflerne flotte at servere, og noget mere spændende at se på end de almindelige hvide kartofler.

Hvorfor hedder det hasselback kartofler?

Navnet stammer fra Sverige. Nærmere bestemt en restaurant i Stockholm med navnet Hasselbacken, der er et spisested med flere hundrede år på bagen.

Selve begrebet hasselbackkartofler blev dog først opfundet i 1950erne, hvor meningen med de overskårne kartofler var, at man på den måde kunne bage hele kartofler på hurtigere tid.

At det så samtidig smager godt gør det jo ikke dårligere, og kartoflerne er i dag kendte over store dele af verden.

Hvordan laver man hasselback kartofler i grillen?

Du kan også lave lækre hasselback kartofler på grill, og fremgangsmåden er ret simpel. Kartoflerne snittes og pensles med smør. Derefter lægges de på en rist, hvor de drysses med salt, timian eller rosmarin.

Du skal grille hasselback kartoflerne ved indirekte varme, og temperaturen i grillen må gerne ligge på omkring de 200 grader. Her skal kartoflerne have en lille time, men prik i dem for at mærke om de er helt møre.

Her kan du selvfølgelig også slutte af med at drysse lidt revet ost på og lade det smelte ned over kartoflerne de sidste fem minutter. Kartoflerne grilles selvfølgelig med låget på.

Hvordan laver man hasselback kartofler med ost?

Hasselback kartofler med ost er en anden og meget populær variant, og de kan laves på flere forskellige måder.

Dels kan du komme små skiver af parmesan ned mellem kartoffelskiverne, hvor du sætter parmesan og smør skiftesvis. Det giver en god smag. Pensl igen med smør og bag kartoflerne som anvist længere oppe. Knap en time ved 200 grader varmluft.

Server kartoflerne som de er nu, eller hæld en smule fløde ned mellem rillerne, drys med lidt revet ost, og gratinér dem ved 225 grader varmluft i nogle minutter til osten er smeltet.

En anden metode og opskrift på hasselback kartofler med ost er, at du bager kartoflerne næsten færdige, hvorefter de nemt drysses med lidt revet parmesan, og bages nogle få minutter mere indtil parmesanen er smeltet.

Hvordan laver man hasselback kartofler med bacon?

Du kan også meget nemt lave hasselback kartofler med bacon. Her skærer du kartoflerne som anvist i opskriften, hvorefter skiver af bacon skæres i små stykker. Du skal selvfølgelig bruge rå bacon, da baconen steges i ovnen.

Pensl kartoflerne med smør eller olie, hvorefter de drysses med små stykker bacon og timian. Krydr også med salt og peber, men husk at bacon jo indeholder en del salt.

Bag hasselback kartoflerne med bacon ved 200 grader varmluft i cirka 50-55 minutter.

Hvor lang tid skal hasselback kartofler have i ovnen?

Tilberedningstiden for hasselback kartofler er ca. 45-60 minutter ved 200 grader varmluft. Den nøjagtige tid afhænger af størrelsen på kartoflerne. Prik i kartoflerne for at tjekke om de er møre indeni.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang her
(295 kr. for et HELT år)

Kommentarer

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Kim skriver

    marts 06, 2024 at 1:29 pm

    Bliver bacon ikke sort ved 50 min. på 200 grader?

    Besvar
  2. Asiya skriver

    december 30, 2021 at 2:08 pm

    Tak for opskriften. Jeg skal lave din opskriften på langtidsstegt roastbeef i morgen med de her hasselbackkartofler. Jeg har jo kun en ovn, så mit spørgsmål er om det vil ødelægge smagen på kartoflerne at lave dem i dag, så de bare skal opvarmes i morgen inden servering.
    De bedste hilsner Asiya

    Besvar
    • Thomas Mouritsen skriver

      juni 07, 2024 at 6:48 pm

      Igen min super opskrift side.. 1000 tak Holger 🦴🧇🥯🥖🥐🍞

      Besvar
  3. Mads Lundberg skriver

    december 30, 2016 at 10:38 pm

    Det hedder Hasselback-kartofler, det blev opfundet på restaurant Hasselbacken på Djurgården i Stockholm.

    Besvar
  4. Stine Rasmussen skriver

    april 01, 2016 at 1:18 pm

    Jeg laver gerne hasselbach kartofler med frisk timian. Det smager bedst synes jeg. Og det hedder vel hasselbach kartofler og ikke hasselbagte?
    Vh Stine

    Besvar
  5. Anonym skriver

    oktober 26, 2015 at 10:28 am

    Hej.
    Verdens bedste hasselbach kartofler. Super opskrift og dem skal vi lave igen.

    Mvh Andreas - vi bor i Skælskør

    Besvar
    • Guffeliguf skriver

      oktober 26, 2015 at 12:17 pm

      Tak for rosen, Andreas - og det er faktisk meget nemt at lave hasselbach kartofler. Når bare man ikke skærer for dybt 🙂
      Bedste hilsner, Holger, Guffeliguf.dk.

      Besvar
  6. Anja skriver

    august 15, 2015 at 8:35 am

    Hej og tak. Vi har altid kaldt dem hasselbagte men det er så åbenbart forkert ? Så fremover siger vi hasselbach kartofler. Smager i øvrigt også godt med paprika.
    Kram fra Anja i Struer

    Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Ugens madplan uge 34

Ny madplan

Uge34
MTOTFLS

Ugens aktuelle madplan

Ugens madplan uge 34

Ugens madplan byder på skøn sensommermad med årstidens grøntsager. Du får lækker aftensmad hver dag med madplanen for uge 34 her.

✓ 7 retter✓ Varieret aftensmad✓ Gratis

Se ugens madplan →

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required