Her får du min opskrift på alt i et fad med oksekød, spidskål og kartofler. En populær familieret, der smager himmelsk og er nem at lave.
Alt i et fad med oksekød, spidskål og kartofler smager mindst lige så godt som det lyder.
Det er en rigtig familieret, og som navnet antyder, så er det en ret, hvor du laver det hele i samme fad.
Retten, der er en utrolig populær hverdagsret, laves med både spidskål, kartofler og tomater - og mellem lagene i fadet får du den fantastiske kødsovs.
Du kan med fordel lave rigeligt, og så blot fryse ned. Og glæd dig, for dette alt i et fad med oksekød og grøntsager smager eminent godt.
Opskrift på alt i et fad med oksekød
Ingredienser
Kødsovs
- 400 gram hakket oksekød med 8-12% fedt
- 1 stort løg finthakket
- 2 fed hvidløg finthakket
- 1 teskefuld paprika
- 2 teskefulde oregano tørret
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 deciliter vand
- 1 bouillonterning evt. høns
- 2 spiseskefulde tomatpasta
- 1 citron
- salt og friskkværnet peber
Øvrig fyld
- 1 lille spidskål
- 5 mellemstore kartofler skrælles og skæres i skiver
- 2 store tomater i skiver
- 3 deciliter madlavningsfløde
Sådan gør du
- Start med at lave kødsovs, hvor det hakkede oksekød svitses grundigt i lidt olie. Derefter sauteres løg og hvidløg med.
- Kom så paprika i gryden sammen med oregano, hakkede tomater, vand, en smuldret bouillonterning og tomatpasta.
- Lad kødsovsen til dit alt i et fad med oksekød koge ved svag varme i ca. 15 minutter. Smages til med salt, peber og lidt friskpresset citronsaft. Imens kødsovsen koger gør du resten af ingredienserne klar.
- Her snittes spidskål fint, og du skal bruge en lille spidskål - eller en halv, hvis det er en større kål. Kartofler skrælles og snittes i tynde skiver - eventuelt på et mandolinjern. Tomaterne skæres ligeledes i skiver.
- Forvarm din ovn til 200 grader varmluft - 220 grader, hvis det er almindelig over- og undervarme.
- Find et ildfast fad eller bradepande frem - ca. 20 gange 25 centimeter. Smør den med lidt olie.
- Fordel så den snittede spidskål nederst i fadet, og dæk derefter med cirka halvdelen af kødsovsen.
- Derefter fordeles de skivede kartofler ovenpå kødsovsen. Kartoffelskiverne skal fordeles jævnt.
- Fordel så resten af kødsovsen ovenpå kartoflerne.
- Derefter hældes madlavningsfløden over, og til sidst lægges skiver af tomat på. Drys eventuelt med lidt tørret oregano øverst. Krydr også med lidt salt og friskkværnet peber.
- Stil dit alt i et fad med oksekød og spidskål ind i ovnen, og her skal retten have ca. 40 minutter. Imens kan du klare opvasken, og blot vente at den fantastiske ret bliver klar.
Næringsindhold
Note
Det færdige alt i et fad med oksekød og grøntsager kan serveres som det er.
Lad gerne lige retten stå 5-10 minutter inden servering, da den er ret varm.
Elsker du ost, kan du med fordel drysse lidt ost over retten de sidste 5-10 minutter, men det er ikke nødvendigt.
Se også disse opskrifter:
Dine 40 min. Kan du godt glemme alt om. Jeg gav 10 min. ekstra, men det var stadig ikke nok. Nu prøver jeg med yderligere 10 min. Kartoflerne er stadig meget rå, og det selvom de er meget fint skåret.