Rødvin - fakta, produktion, opbevaring og servering

Rødvin er ikke bare rødvin, og det kan være svært at få et overblik. Men her er fakta om rødvinen, hvor du bla, kan blive klogere på vinen og produktionen.

Der skal et godt glas rødvin til din veltilberedte mad, men du står fortvivlet i vin-afdelingen.

Zinfandel, Amarone, Chianti - hvad er drue og hvad er distrikt, og hvad skal du vælge?

Den bedste rødvin er den, du bedst kan lide

Rødvin er et bredt område og som udgangspunkt handler det om at finde den vin, som passer til din mad og som du kan lide.

Én vin kan fremhæve smagsnuancerne i din mad, og afbalancere måltidet, en anden egner sig til en hyggestund og en tredje gør sig bedst i en rødvinssauce eller til en bowle sangria.

Vi giver dig her et kort overblik over nogle af druetyperne, kendte distrikter, regioner og lande.

Men prøv dig frem, snak med eksperterne i vinbutikkerne, besøg vinsmagninger og læs anmeldelserne - så er du bedst rustet til at finde dine favoritter i rødvinens magiske verden.

Kan jeg bruge rødvin i min madlavning?

Du kan sagtens pifte din mad op med rødvin, f.eks. er en rødvinssauce en kendt og elsket klassiker til en god bøf.

Men rødvin er også fortrinlig til simremad – prøv f.eks. at lave rødvinsbraiserede svinekæber eller den kendte franske traditionsrige ret, Coq au vin.

Du finder opskrifter med rødvin her

Langtidssimret oksegryde med en hel flaske

Simremad med oksekød

Rødvinssauce

Bankekød med rødvin

Lammeskank med rødvin

Hvor kommer vinen fra?

De mest kende vinproducerende lande er i Europa Frankrig, Spanien og Italien.

De såkaldte oversøiske vine fra den nye verden, kommer fra bl.a. USA, Chile, Argentina, Sydafrika, New Zealand, og Australien.

Klimaet i de forskellige lande spiller en stor rolle i forhold til valg af druer og for hele vinens udvikling. Generelt kan man sige, at jo varmere klima, vinen er dyrket i, jo kraftigere bliver den.

Solen og varmen medvirker til, at der kommer mere sukker i druerne, og det er sukkeret, der bliver omdannet til alkohol, når druerne gærer.

Hvilke druer er de mest kendte?

Der findes en uendelig mængde af druesorter, og de fleste lande har hver deres ’national’-drue.

Frankrig har flere – men i Italien er det Sangiovese, Spanien har Tempranillo, Argentina har Malbec, Chile har Carmenere, Sydafrika har Pinotage, Australien har Shiraz og New Zealand har Pinot Noir.

Og så er der selvfølgelig ingen regler uden undtagelser, for der produceres vine med de forskellige druer på tværs af landene.

Hvilken drue, der typisk anvendes i landenes vine, afhænger af klima, jordbund, vind og vejr. Nogle druer tåler let frost, nogle tåler ikke kraftig sol og andre egner sig bedst til at modne over længere tid.

En anden faktor holdbarheden er tannin. Jo mere tannin, jo længere tid bør og kan vinen lagres inden den når sit fulde potentiale.

Tannin sidder i skallen og kernerne og giver den syrligt bitre smag, som du kan opleve i nogle vine.

De mest kendte vindistrikter og regioner

Et udpluk af de største vindistrikter i de mest kendte vinproducerende lande:

Frankrig

Bourgogne, Rhöne, Languedoc, Provence, Bordeaux og Loire.

Italien

Piemonte, Emilia-Romagne, Toscana, Umbrien, Abruzzo og Sicilien.

Spanien

Catalonien, Rioja, Navarra, Ribera del Douero og Toro.

USA

Primært Vestkysten med Napa Valley, Sonoma County, Carneros og Joaquin Valley.

Hvordan foregår produktionen af rødvin?

Vin er i al enkelhed gæret saft fra druer. Men vin er så meget mere, for smag, duft og holdbarhed afhænger i høj grad af druesorten, klimaet, jordbundene, sammensætning og meget mere.

Derfor er vinproduktion et forfinet og stolt håndværk, som kræver stor viden og erfaring. I flere områder og regioner er der også strenge krav til kvalitet og druer.

Sådan fremstilles rødvin

Druerne høstes i efteråret uanset, hvor på kloden druerne dyrkes. Jo mere syre og friskhed vinproducenten ønsker i sin vin, jo tidligere høstes druerne.

Herefter afstilkes druerne, hvor man adskiller drueerne fra stilkene enten manuelt eller som oftest ved hjælp fra særligt udviklede maskiner.

Så presses druesaften ud af druerne og saft og skaller overføres til store gæringstanke, typisk af rustfrit stål.

I tankene skal mosten gære – og dette sker enten via naturligt forekommende gærceller, eller ved hjælp af tilsatte dyrkede gærceller. Gæringen foregår under temperaturkontrollerede forhold indtil den ønskede alkoholprocent er opnået.

Når vinen har opnået den ønskede alkoholprocent og indhold af tannin, sies drueskaller, rester af stilke og kerner fra vinen.

Herefter gennemgår vinen en 2. gæring, også kaldet malolaktisk gæring med det formål at omdanne den æblesyre, der naturligt fremkommer i vinen til mælkesyre.

Mælkesyre i vin er med til at sikre en blødere og mere drikkevenlig vin.

Efter denne proces, starter lagringen og selve modningen af vinen på f.eks. egetræsfade, og vinproducenten vil her passe og pleje vinen indtil den er klar til at blive tappet på flasker.

Typisk næringsindhold pr. 100 gram

Kalorier: 85
Fedt: 0 gram
Kulhydrat: 2,6 gram
Protein: 0,1 gram

Se i øvrigt denne artikel om hvor meget alkohol feder.

Opbevaring af rødvin

Opbevar dine flasker liggende.

Oprethold konstant temperatur. Det vil sige køkkenet er ikke altid det bedste valg, da temperaturerne svinger en del her.

Temperaturniveau 11-15 grader. Det afgørende er at undgå de hurtige temperatursvingninger.

Mørkt, vibrationsfrit og uden stærke lugte

Servering

Tommelfingerreglen er, at jo yngre og mere frugtagtig vinen er, jo køligere skal den være.

14-15 grader er velegnet for unge og frugtige vine. De allerfleste rødvine serveres bedst ved 16-17 grader.

Skulle det ske, at man ikke får drukket hele flasken, er det bedst at sætte proppen i og derefter placere flasken i køleskabet.

De fleste vine vil tabe i kvalitet i løbet af det følgende døgn pga. iltning.

Fakta

Det anslås, at der findes over 3.000 forskellige druesorter i verden med hver deres individuelle karakteristika og kendetegn.

Man mener, at de første vinplanter er plantet i Kaukasus.

Omkring år 200 bliver lerfade erstattet af træfade. Træfade benyttes stadig, da de er praktiske og nemme at transportere. Desuden har man i dag fundet ud af, at de har en gavnlig virkning på vinen.

I 1619 blev de første vinstokke plantet i Amerika. I 1788 kom turen til Australien og knap 30 år senere, i 1819, New Zealand.