Vindruer - alt om druerne, der giver os vin og vitaminer

Vindruer er yderst produktive frugter. Vi kan både spise dem rå og i varm mad, presse kernerne til olie, tørre dem til rosiner og gære dem til vin. Og så er de sunde.

Vindruer har været dyrket i tusinde og atter tusinde år. Mosaik fra Grækenlands, Tyrkiets og Italiens oldtid afbilleder vindrueklaser og vin er blevet fremstillet i mindst 5.000 år. I Israel er der fundet rester af vindruekerner, som menes at stamme fra år 3.500 før Jesus' fødsel.

Apropos Jesus, så har vin en helt central placering i Det Ny Testamente, hvor Jesus i påsken lader en kande med vin gå rundt blandt disciplene med ordene: "Dette er mit blod".

Så når vi sætter tænderne i en blå eller grøn drue, er det med hele verdenshistorien på nakken.

Læs også: Hvor mange vitaminer er der i skrællen på frugt og grønt?

Forskellen på grønne og blå

Vindruer er bær, der vokser i klaser på vinstokke i Vitis-familien. Der findes flere tusind forskellige arter, men almindelige lægmænd som mig deler dem typisk op i to slags: de blå og de grønne.

Det er selvfølgelig meget unuanceret, da druer kan smage meget forskelligt, alt efter hvor de vokser, og hvilken sort de er.

De blå druer er ikke grønne, der er blevet modne - som tilfældet er med grønne og blå oliven. Det er blot forskellige typer af vindruer.

De mørke druer har mere smag og er et tak sundere end de grønne. Farven skyldes polyfenolstoffet antocyaniner. Derudover indeholder de mørke druer mere resveratrol end de grønne.

Resveratrol menes blandt andet at have en beskyttende virkning mod hjerte-karsygdomme og visse kræftsygdomme.

Læs også: Rosenkålssalat med vindruer, tranebær og ristede mandler

Næringsindhold

Vindruer har et højt indhold af C- og K-vitaminer, magnesium, kalium, kalcium og jern. Der er masser af antioxydanter i de små druer, hvilket blandt andet styrker immunforsvaret.

Til gengæld er der meget få kalorier i vindruer, hvilket er en fordel for dem, der har brug for at passe på vægten.

Grønne vindruer uden sten pr. 100 gram:

Energi: 274 kJ/65 kcal.

Kulhydrater: 15 gram.

Proteiner: 0,5 gram.

Fedt: 0,4 gram.

Læs også: Vindruesalsa - nem salsa lavet med stenfri vindruer

Når vindruer bliver til vin

Det siger sig selv: De grønne og hvide druer bruges til hvidvin, de rød og blå til rødvin. Nej, sådan er det ikke helt.

Faktisk indeholder champagne både grønne og blå druer. De blå mister nemlig farven, når skrællen fjernes, og de er med til at give champagnen dybde i smagen.

Du kan læse om rødvin i denne artikel: Rødvin - fakta, servering og opbevaring og om rosé her: Hvad er rosévin og hvordan laves den?

Hvorfor er skindet ofte bitter?

Kernen og skindet i en vindrue er de dele, der indeholder flest mineraler og antioxydanter.

Så selvom skindet - eller skrællen - kan være lettere bitter at sætte tænderne i, er det altså bedst at spise hele druen.

Det hvide støvlag på en vindrue sidder på skindet for at forhindre saften i at trænge ud samt forebygge svamp og råd.

Det indeholder resveratrol, som hjælper kroppen mod de frie radikaler, der ødelægger vores celler.

Rødvin har et højt indhold af resveratrol, så du kan med god samvittighed drikke et glas hver aften.

Opbevaring

Vindruer skal helst opbevares i køleskabet og gerne under fem grader. På den måde holder de længst tid.

Du kan fryse dem ned, men smagen vil udtyndes.

Til gengæld er de frosne vindruer gode at bruge som isterninger i drinks og vin, da drinken ikke bliver fortyndet af en drueisterning.

Anvendelse

Som nævnt øverst i artiklen er der ikke grænser for, hvor nyttig vindruer og vinstokke er.

Vindruer kan presses til vin, tørres til rosiner og spises rå, kernerne bruges til olie og selv vinbladene er spiselige.

Vi kender dem blandt andet fra den græske ret dolmades - fyldte vinblade.

Du kan bruge druerne i salater og hovedretter, som en snack eller i kager. Mulighederne er mange og næringsværdien høj, så spis bare løs.

Dog bør du være selektiv, når du vælger druerne, da de ofte har et højt indhold af pesticider på grund af sprøjtegift. Økologiske druer skulle holde dig giftfri.

Kilder: Institut for Plante- og Miljøvidenskab,