Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Viden om mad › Antioxidanter – myter og fakta om plantestofferne

Antioxidanter – myter og fakta om plantestofferne

Antioxidanter [novashare_inline_content] Viden om mad
Frugter og grøntsager indeholder antioxidanter, der er sunde for vores krop. Alene eller i kosttilskud har de dog ikke samme effekt. Foto: Charlotte Mithril
Opdateret: 25. juni 2023
Charlotte MithrilCharlotte Mithril

Antioxidanter alene har ikke den supereffekt på kroppen, som man tidligere troede. Spis hel frugt og grønt for at få den største effekt.

Fungerer antioxidanter som superfood eller er de sunde effekter af antioxidanterne en myte?

Du finder dem i frugter og grøntsager som vi ifølge kostrådene skal have mindste 600 gram af om dagen. Men er det antioxidanterne eller andre stoffer i frugt og grønt, der gør dem så sunde?

Bliv klogere på antioxidanter her.

Hvad er antioxidanter?

Antioxidanter er stoffer, der kan bekæmpe såkaldt frie radikaler og dermed modvirke oxidation. Frie radikaler er ustabile molekyler, som kan være skadelige, hvis de ophobes i kroppen.

Antioxidanter er derfor vigtige for kroppen, og der har været hypoteser om, at antioxidanter kunne have en forebyggende effekt på sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme.

Antioxidantrige fødevarer

I fødevarer forhindrer antioxidanter, at olie bliver harsk og at kød bliver misfarvet eller sejt og kan beskytte fødevarer som ost, øl og vin mod smagsforandringer. 

Antioxidanter findes naturligt i fødevarer som frugter og grøntsager, hvor særligt tomater, gulerødder, peberfrugter, bær, spinat, rødbeder er rige på dem.

Derudover findes de også i fødevarer som nødder, grøn te og rødvin.

Er antioxidanter sunde?

Frugter og grøntsager indeholder hundredevis af stoffer med en biologisk effekt på kroppen, herunder de omtalte antioxidanter.

Ligesom mange andre af de stoffer, der findes i frugter og grøntsager er antioxidanter overordnet set sunde og vigtige for kroppen.

Interventionsforsøg med isolerede antioxidanter har dog ikke vist den samme gavnlige effekt på forebyggelse af sygdomme som frugter og grønt generelt har.

Den sundhedsmæssige effekt af at spise antioxidantrige frugter og grøntsager skal altså nærmere findes i den kombinerede virkning af alle de forskellige stoffer i de hele frugter og grøntsager.

Virkeligheden er altså mere kompleks end hypotesen om at antioxidanterne alene har den sundhedsgavnlige effekt.

Pas på kosttilskud

Netop på grund af hypotesen om deres sundhedsfremmende virkning, kan man købe kosttilskud med antioxidanter.

Undersøgelser har dog vist, at der ikke er megen gavnlig effekt ved at spise antioxidanter alene som kosttilskud. Tværtimod kan det have den modsatte effekt, da store doser paradoksalt nok kan øge mængden af de skadelige frie radikaler i kroppen.

Kræftens Bekæmpelse advarer ligefrem mod at tage kosttilskud, hvis du er i behandling for kræft, da høje doser kan påvirke effekten af kemoterapi eller stråler.

Spis frugt og grønt

At spise en varieret kost med masser af frugt og grønt er altså den bedste måde at få antioxidanter på - uanset om du ønsker at forebygge sygdommer eller er syg.

Den størst effekt af antioxidanterne får du nemlig, når de indgår i samspil med hinanden og de andre sunde stoffer i fødevarerne.

En sund kost, der er rig på antioxidanter, kan være med til at hæmme udviklingen af sygdomme som for eksempel kræft og hjertekarsygdomme

Vælg desuden gerne økologiske fødevarer da undersøgelser har vist, at der kan være flere antioxidanter i eksempelvis økologiske frugter og bær. Andre faktorer som jordbundsforhold, sorter osv. påvirker dog også indeholder af antioxidanter, så vælg varieret.

Kilder: Astrup el al: Menneskets Ernæring, cancer.dk, videnskab.dk.

Få mere viden om mad og fødevarer her:

  • Er chokolade sundt? Viden, fakta og ekspertens ord
  • Solbær - fakta om de supersunde sommerbær
  • Fakta om te - forskelle, sundhed og inspiration
  • Nu skal du spise ekstra D-vitamin om vinteren
  • Hvad er kalorier? Bliv klogere på energi, kcal og kJ
Om Charlotte
charlotte mithril

Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".