Persille

Persille er en populær krydderurt herhjemme og med rette. Her kan du blive klogere på persillen, se hvor sund den er og få skønne opskrifter.

Persille er en af de mest almindelige og brugte krydderurter herhjemme i Danmark. Ikke nok med, at den smager godt, det er også en hårdfør urt, som kan plukkes det meste af året.

Egentlig stammer den fra landene ved Middelhavet, men vi har dyrket og brugt persille siden den tidlige middelalder.

Det latinske navn er Petroselinum crispum, og der findes adskillige sorter heraf bredbladet persille og kruspersille, som er de mest anvendte herhjemme.

Persillerod er en del af familien, her bruger vi roden i stedet for de grønne blade.

Se også de nemme opskrifter på:

• Persilleolie
• Persillesmør
• Persillepesto

Hvorfor er det vigtigt at tilberede persillen

Den grønne krydderurt er en vitaminbombe og fyldt med de sunde antioxidanter. Dog er det vigtigt at opvarme og nedkøle ordentligt, ellers kan vi få en ubehagelig omgang maveonde.

Persille kan nemlig indeholde jordbakterier. Disse bakterier dræbes, når vi varmer urten ordentligt op, men de kan have dannet sporer, som overlever opvarmning.

Disse sporer er giftige, og er du uheldig, kan en ellers hyggelig aften forvandles til en nat på toilettet med diarre og opkast.

Nederst i artiklen kan du se, hvordan du skal opvarme, genopvarme og nedkøle persillen, så du ikke risikerer at blive syg.

Persille og sundhed

Tilbereder du krydderurten korrekt, er det en sund spise, der indeholder en masse vitaminer, mineraler og antioxidanter blandt andet :

A-vitamin, C-vitamin, K-vitamin, kalium, kalk, jern, folat, beta-caroten og klorofyl.

Den menes at være vanddrivende, og er derfor god at spise, hvis du har nyresten eller væskeophobning i kroppen.

Kvinder i overgangsalderen kan have fordel af at spise persille og andre urter, som indeholder naturlige østrogenlignende stoffer - fytoøstrogener.

Desuden er persillens høje indhold af kalk også godt for vores knogler, så hvorfor ikke gøre det til en vane, at tænke persillen ind i måltiderne flere gange ugentligt?

Persille kan også neutralisere dårlig hvidløgsånde, hvis du har spist hvidløg. Det skyldes det høje indhold af stoffet klorofyl.

Anvendelse og opskrifter

Persillen har en lækker aromatisk, kraftig smag og duft, og kan bruges både kold og varm.

Den giver smag til en helstegt kylling, en oksesteg og supper, og er uundværlig i den italienske gremolata, der smager skønt blandt andet på grillede grøntsager og som drys på pastaretter.

Vi kender alle nationalretten stegt flæsk med persillesovs, men der er selvfølgelig et utal af måder, vi kan bruge krydderurten på.

Prøv for eksempel en mellemøstlig salat tabbouleh, som indeholder masser af bredbladet persille.

Du kan også sagtens udskifte basilikum i pestoen, så du får en sund og billig persillepesto. Eller hvad med at bage fetakartofler med masser af persille.

Selvfølgelig har vi også den klassiske persillesovs, der også er god til frikadeller.

Sådan kan du genopvarme persille

Mad med persille kan sagtens levnes og spises dagen efter, så længe man efterlever visse tommelfingerregler.

Du skal altid skylle persillen grundigt inden tilberedning, så der ikke gemmer sig jord på bladene.

Når du har spist, skal du køle retten ned med det samme og opbevare den i køleskabet, indtil du skal bruge den igen.

Når den skal spises igen, anbefaler Fødevarestyrelsen, at vi varmer retten op til den er rygende varm, inden den serveres.

Det samme gælder for andre krydderurter og nitratholdige grøntsager, der risikerer at indeholde jordbakterier så som grønkål og spinat.

Hvis du har brugt frisk persille som drys på en gryderet eller sovs, skal du lige varme sovsen eller gryderetten op igen, før du sætter den på køl.

Opbevaring og holdbarhed

Når du køber persille i en potte eller pose, skal du opbevare den i køleskabet. Her er holdbarheden ca. en uge.

Hvis du blot sætter den lille potte i en krukke i køkkenet, vil persillen ikke holde sig frisk ret mange dage.

Kilder: Sæson, Havenyt.dk,