Rabarbercrumble med kokos
Ingredienser
- 500 g rabarber (i tynde skiver)
- 1,5 dl vand
- 125 g rørsukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 125 g smør (i små tern)
- 125 g rørsukker
- 50 g hvedemel
- 125 g kokosmel
- 1 æg
Fremgangsmåde
- Vask 500 g rabarber og skær dem i tynde skiver på cirka 1 centimeters tykkelse.
- Put rabarberstykkerne i en gryde med 1,5 dl vand, 125 g rørsukker og 1 tsk vaniljesukker og kog det op.
- Lad det koge i 4-5 minutter. Nu tager du rabarberstykkerne op med en sigte. Sørg for at få så lidt væde som muligt med.
- Lad nu sukkervandet, der er tilbage i gryden, koge ind til en sirup. Husk at røre i gryden løbende.
- Imens laver du crumbledejen. Smuldr 125 g smør, 125 g rørsukker, 50 g hvedemel og 125 g kokosmel sammen, til du har en smuldredej. Det er nemmest at gøre det med fingrene. Vend 1 æg rundt i dejen med en ske.
- Find et tærtefad frem med en diameter på cirka 26 centimeter. Smør det gerne med smør i bunden.
- Fordel cirka en fjerdedel af crumbledejen i bunden af tærtefadet. Fordel de kogte rabarberstykker ovenpå.
- Når rabarbersiruppen er kogt ind, fordeler du den hen over rabarberstykkerne.
- Fordel til sidst resten af crumbledejen ud over rabarberstykkerne. Du skal smuldre dejen ud.
- Nu bager du din rabarbercrumble ved 200 grader over- og undervarme i 25 minutter.
Næringsindhold
Opskrift på rabarbercrumble med kokos
Du skal prøve den her rabarbercrumble med kokos. For den smager helt forrygende.
Det særlige ved opskriften er, at rabarberstykkerne koges, før de kommer i kagen, ligesom du koger saften fra rabarberne ind til en skøn rabarbersirup, som også kommer i din rabarbercrumble med kokos.
Selve crumble-dejen - eller smuldredejen, som man også kalder den - er lavet med kokos, som giver en dejlig sprødhed til kagen.
Leder du efter den klassiske version, så se vores opskrift på rabarbercrumble.
Se flere opskrifter:
Find mange flere kageopskrifter i vort arkiv.
Tips
Server din rabarbercrumble med kokos med en klat creme fraiche eller flødeskum til.
Du kan sagtens bruge frosne rabarber til opskriften.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content]
Albert skriver
Hvilke vitaminer og mineraler indeholder rabarber? Mvh Albert
Lotte poulsen skriver
Kan man lave rabarbercrumb med krokus - medhavregryn i stedet for kokus.