Rabarbercrumble med syrlige rabarber og sprød topping af havregryn, kokos og smør. Kagen er klar på cirka 30 minutter.
Du kan bruge både friske og frosne rabarber og servere crumblen lun med vaniljeis, flødeskum eller creme fraiche.
Rabarbercrumble
Ingredienser
- 400 g rabarber (friske eller frosne)
- 100 g sukker (til rabarberne)
- 100 g sukker
- 100 g hvedemel
- 125 g smør (koldt, i mindre tern)
- 100 g havregryn (grovvalsede )
- 25 g kokosmel
- 2 tsk vaniljesukker (svarende til ca. 10 gram)
Fremgangsmåde
- 400 g rabarber vaskes og top og bund skæres fra.
- Skær rabarberstænglerne i en centimeter tykke skiver, og kom dem i en skål. Drys 100 g sukker over og vend det godt rundt, så sukkerstofferne fordeles godt på rabarberstykkerne.
- Crumble laves ved at veje 100 g sukker af i en skål sammen med 100 g hvedemel, 125 g smør (koldt og i mindre tern), 100 g havregryn, 25 g kokosmel og 2 tsk vaniljesukker. Smuldr derefter dejen sammen, så det nærmest kommer til at ligne reven ost.
- Drys nu ca halvdelen af din crumbledej i et smurt tærtefad, og fordel det jævnt. Tryk ganske let til. Opskriften på denne skønne rabarbercrumble passer til en tærteform med en diameter på ca. 22 centimeter.
- Fordel rabarberstykkerne i fadet, og drys derefter resten af crumbledejen over.
- Stil tærteformen ind i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor din rabarbercrumble skal have 20 minutter. Måske et par minutter mere. Så er den sprød og lækker, og rabarberen er saftig og mør. Den perfekte kombi.
Næringsindhold
Video
Sådan får du en sprød crumble
Brug koldt smør, og smuldr det sammen med mel, sukker og havregryn uden at ælte ingredienserne til en samlet dej.
Crumblen må gerne bestå af både små og lidt større stykker. Det giver mere struktur på toppen efter bagningen.
Bag kagen, til overfladen er tydeligt gylden. Er crumbledejen stadig meget lys, kan den have brug for et par minutter ekstra.
Friske eller frosne rabarber
Begge dele kan bruges.
Friske rabarber skylles og skæres direkte i mindre stykker. Frosne rabarber kan bruges uden for sæsonen og gør det muligt at bage kagen hele året.
Vil du vide mere om sæson, klargøring, opbevaring og frysning, kan du se guiden til rabarber.
Variationer
Kokosmelet giver ekstra smag og struktur, men kan udelades, hvis du ønsker en mere klassisk crumble.
Du kan også tilsætte hakkede mandler eller lidt marcipan. Er du glad for kombinationen af rabarber og marcipan, kan du prøve rabarbercrumble med marcipan og havregryn.
En del af rabarberne kan også erstattes med jordbær eller æbler.
Kan rabarbercrumble laves dagen før?
Ja, men den sprøde topping er bedst samme dag, som kagen bliver bagt.
Vil du forberede den i god tid, kan du klargøre rabarber og crumble hver for sig og samle kagen kort før bagning.
En færdigbagt crumble kan lunes nogle minutter i ovnen inden servering, så toppen bliver mere sprød igen.
Servering
Servér gerne crumblen lun eller let afkølet med vaniljeis, flødeskum eller creme fraiche.
Har du flere rabarber, kan du også lave rabarberkompot, som blandt andet passer til yoghurt, is og desserter.
Vil du bage samme type kage med en anden frugt, er æblecrumble med havregryn og mandler et godt alternativ.
Opbevaring og frysning
Rester opbevares tildækket i køleskabet i nogle dage.
Lun gerne crumblen kort i ovnen inden servering. Det giver et bedre resultat end mikroovn, hvis du gerne vil bevare den sprøde topping.
Rabarbercrumble kan også fryses. Lad kagen køle helt af, pak den godt ind, og lun den i ovnen efter optøning.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man bruge frosne rabarber?
Ja. Frosne rabarber kan bruges på samme måde som friske i denne opskrift.
Hvorfor bliver min crumble ikke sprød?
Det kan skyldes, at smørret har været for blødt, eller at kagen ikke er bagt længe nok. Brug koldt smør, og bag til toppen er gylden.
Kan kokosmel udelades?
Ja. Kokosmelet kan udelades uden andre ændringer i opskriften.
Kan man komme marcipan i rabarbercrumble?
Ja. Smuldr eller riv lidt marcipan over rabarberne, inden den øverste crumble fordeles.
Kan rabarbercrumble laves dagen før?
Ja, men toppen er mest sprød samme dag. Lun den eventuelt kort i ovnen inden servering.
Hvad serverer man til rabarbercrumble?
Vaniljeis, creme fraiche og letpisket flødeskum passer godt til den syrlige rabarberkage.
Kan rabarbercrumble fryses?
Ja. Lad den køle helt af inden frysning, og lun den gerne i ovnen efter optøning.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 


Karen Nielsen skriver
Hej
Kan jeg lave din lækre rabarbercrumble til diabetiker? Og hvordan omregner jeg sukker med eks perfekt fit fra Easis?
Tak for hjælpen
Hilsen Karen
Iben kronborg skriver
En sikker vinder. Bruger altid denne opskrift til rabarber crumble 😋
Kicki skriver
Hvis jeg har brug for rigtig meget kage til fødselsdag og gerne vil lave den om til brandepande kage, hvor mange gange skal jeg så fange opskriften for at det passer med en på 42x34 cm, og skal den have længere tid, når det er i en større form?
Og kan jeg lave laget tykkere/højete, så der er mere kage i én kage hvis det giver mening?
På forhånd tak for hjælpen
Ditte skriver
Den bedste og nemmeste crumble! Har lavet den mindst 20 gange og er altid den kage kæresten og familien vil have jeg bager.
Marianna skriver
Den smager himmelsk. Jeg var nødt til at supplere lidt med jordbær, men det gjorde den ikke mindre lækker. Tak for en nem opskrift på crumble cake.😁
Ole Hansen skriver
Jeg har nu lavet den flere gange og den rigtig god.
Mia skriver
Utrolig lækker!!
Charlotte skriver
Virkelig en fantastisk god rabarber crumble Holger!
Vi er vilde med den og det er vores gæster også 🙂
5 ***** herfra 🙂
Mette Vincentz skriver
Hvor meget marcipan putter du i crumble, når det bruges? 😊
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Mette
Så meget som du synes. Jeg er ret glad for marcipan, og bruger gerne ca. 50-75 gram 🙂
Alt det bedste
Holger
Karen Marie skriver
Helt suveræn og nem
Opskrift. Jeg lavede den i 3-dobbelt portion til 20 personer, og den var meget populær mef creme fraiche 18% til
Kirsti skriver
Hej
Min mor havde altid flere slags crumble kager i fryseren. Hun lavde dem alu forme, tog, jordbær, hindbær, rabarber osv efter sesson .sukker over, i fryseren, når det var frosset crumble over og i fryseren igen. Så var der altid en crumble klar til ovnen. Direkte fra frys i en forvarmet ovn i en halv time.
Gurli Riis skriver
Rabarberne skal vel være tøet?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Gurli
Ja, hvis du anvender frosne rabarber, skal de tøs op først 🙂
God bagelyst - det er en lækker rabarbercrumble.
Alt det bedste
Holger
Mette skriver
Hej kan jeg lave rabarber crumbel klar og bage dagen efter
Mvh Mette
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Mette
Teknisk set kan du godt, hvis du sætter dejen på køl. Men det er så nemt at lave dejen til rabarbercrumble, at jeg altid vil anbefale dig at lave den på dagen.
Alt det bedste
Holger
Steen skriver
Hallo Holger,
Jeg har lavet din Rabarbercrumble, om det står i opskriften. Jeg bor siden 56 år i Tyskland og koger mange af dine opskrifter. Sammen med Madens verden og Valdemarsro er det mine lieblingsopskrifter.
Jeg er dansk, min kone er tysk, vores naboer er japansk og schweizer. Vi havde intet besvær at spise hele Portionen med fire Personer. De vil have det samme i morgen. Det var bare svært at få kokosmel.
Mit freundlichen Grüßen
Steen
Steen Fyrstendorf skriver
Hallo Holger,
Jeg har lavet din Rabarbercrumble, om det står i opskriften. Jeg bor siden 56 år i Tyskland og koger mange af dine opskrifter. Sammen med Madens verden og Valdemarsro er det mine lieblingsopskrifter.
Jeg er dansk, min kone er tysk, vores naboer er japansk og schweizer. Vi havde intet besvær at spise hele Portionen med fire Personer. De vil have det samme i morgen. Det var bare svært at få kokosmel.
Mit freundlichen Grüßen
Steen
Holger Rørby Madsen skriver
Kære Steen
Tusind tak for de søde ord - det glæder mig virkeligt at høre. Rabarbercrumble er en skøn kage, som jeg også holder af, og du må bare i gang igen i køkkenet, så de kan få kage nok 🙂
Dejligt at høre fra det tyske - og alt det bedste til jer.
Holger