Her får du min opskrift på en lækker stikkelsbærkage med marcipan. De syrlige og meget sunde stikkelsbær i en nem kage, hvor bærrene virkelig træder frem.
Opskriften på stikkelsbærkage er beregnet til 6-8 personer.
Ingredienser til stikkelsbærkage
2 æg
125 gram bagesukker
10 gram vaniljesukker
100 gram mælk
50 gram smør
140 gram hvedemel
8 gram bagepulver
75 gram marcipan
1 knivspids salt
150 gram friske stikkelsbær
1 spiseskefuld bagesukker
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Start med at piske æg, bagesukker og vaniljesukker til din stikkelsbærkage luftigt. Det skal være næsten hvidt, og det tager nogle minutter.
- Mælk og smør kommes i en lille skål, og lunes op indtil smørret er smeltet. Eventuelt i mikrobølgeovn. Men det skal ikke være brændende varmt.
- Hvedemel og bagepulver vejes af og blandes sammen.
- Læg elpiskeren til side, og vend forsigtigt melblandingen ned i æggemasssen. Brug en dejskraber.
- Vend derefter forsigtigt mælk og smør i dejen, og tilsæt også en knivspids salt.
- Riv marcipanen på den grove side af rivejernet og vend det rundt i dejen til din stikkelsbærkage.
- Smør en tærteform med en diameter på 24 centimeter med smør.
- Fordel dejen i formen og stil den i ovnen. Bagetiden er cirka 40 minutter.
- Stikkelsbær halveres og vendes med en spiseskefuld bagesukker.
- Efter otte minutters bagetid tages tærteformen ud af ovnen og stikkelsbærrene lægges ovenpå dejen. Fordel bærrene jævnt på tærten. Stil derefter stikkelsbærkagen tilbage i ovnen og bag den færdig. Samlet bagetid er altså 40 minutter.
Se også mine opskrifter på:
Noter om opskriften
Stikkelsbær er super sunde bær, der indeholder masser af sunde næringsstoffer.
Samtidig er stikkelsbær syrlige i smagen, og derfor er de perfekte at anvende til bagning og søde kager. Som i denne opskrift.
Den færdigbagte kage med stikkelsbær køles lidt af, og serveres derefter med enten en letpisket flødeskum eller creme fraiche.
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.