Julemad: Her er 10 ting du ikke vidste om julens mad

Julemad er for mange and og risalamande, men sådan har det ikke altid været. Her er historien og 10 ting, som du måske ikke ved om julemaden.

Dansk julemad er lig med traditioner, og for de fleste danskere er det nok ensbetydende med blandt andet andesteg, rødkål, brunede kartofler og risalamande.

Men her er 10 ting, som du måske ikke vidste om den danske julemad.
Vil du have gode råd til tilberedningen af julens mad, så se vores kategori, hvor vi har samlet alle opskrifter på julemad.

Saltet fisk og grød som julemad

I dag spiser vi os gennem december måned julefrokost for julefrokost. Tilbage i middelalderen var december langt fra et ædeorgie.

Det var fastetid, hvor folk ikke måtte spise kød frem til den 25. december.

I stedet bestod julemad og juleaftensmiddagen af saltede og tørrede fisk, klipfisk, sild og aborrer samt sødgrød.

Kartofler skal ligne kastanjer

De brunede kartofler hører med til julemiddagen, ja, måske er december den eneste måned om året, hvor vi sukrer vores kartofler ind.

For at finde årsagen til denne tradition skal vi igen tilbage i tiden. I 1600-tallet begyndte de velhavende familier at spise sukkerbrunede kastanjer juleaften.

Den slags fine spiser havde den jævne befolkning ikke råd til, så i begyndelsen af 1800-tallet begyndte de at sukkerbrune kartofler til julemiddagen.

And er en fattigmandsgås

Da gåsen og dermed gåsesteg kom på julebordet i begyndelsen af 1800-tallet, var det igen kun de velhavende, der havde råd til den slags.

Derfor måtte almindelige mennesker nøjes med flæskesteg og senere andesteg, som er mindre og billigere end gæs.

Her er vores opskrift på en lækker andesteg med brunede kartofler og sovs:

Stegetid på and og andesteg (vægt og tid i ovn)

Andesovs - opskrift på den bedste sovs til andesteg

Silden er en hilsen fra middelalderen

En traditionel julefrokost begynder med sild, fiskefilet, laks og andre fisk.

I virkeligheden er det et levn fra middelalderen, hvor det helt store fiskebord blev serveret juleaften.

Risengrød var en forret

Grød var fattigmandskost op gennem historien, men da borgerskabet fandt på at koge grød af mælk og ris i 1800-tallet, begyndte den dyre skik at brede sig rundt omkring i landet.

Risengrøden blev serveret som forret i mange år, for risalamanden blev først opfundet i 1810 af den danske kok Christian Jensen.

Han gav den ærkedanske dessert et fint, fransk-klingende navn og det blev til den risalamande, vi kender i dag.

Det var dog først efter 2. verdenskrig, at risalamanden for alvor indtog de danske juleborde.

Rødkålen er ganske ny julemad

Rødkål til frikadeller, rødkål til flæskesteg og rødkål til and. Der bliver indtaget kilovis af rødkål i december og det virker utænkeligt at sætte sig til en julefrokost eller en julemiddag uden at få serveret den sødt smagende rødkål.

I virkeligheden er rødkålen, som vi kender den i dag, den sidst ankomne af alle vores traditionelle juleretter.

I 1902 ses der for første gang en opskrift på vores søde rødkål i ’Fru Constantins Husholdnings- og Kogebog’.

Opskriften vandt indpas i de danske hjem, som før havde hvidkål og grønkål som oplagte kandidater til julebordet. Rødkål brugte man førhen til at lave en slags sauerkraut af.

Bageren stegte dyr til julemad

I julesangen ’Sikken voldsom trængsel og alarm’ fra 1848 synger vi: ’Gåsestegen er til bageren sendt’.

Indtil komfurer blev en fast bestanddel i de danske køkkener, måtte kvinderne nemlig til bageren for at få stegt deres flæskesteg, ænder og gæs.

Gris på gaflen

Leverpostej, finker, sylte, frikadeller og flæskesteg – gris hører til på de danske juleborde og som traditionel julemad.

Efter middelalderens krav om faste og fisk ophørte, begyndte landmænd at slagte grise i november. Og alt blev udnyttet lige fra hovedet, som bruges til sylte, til indmaden, der hakkes til finker og blodet, som kom i blodpølsen.

Flæskesvær er ren kemi

Enhver julekok kan få stress ved tanken om bløde svær på flæskestegen og slattent skind på anden.

Der findes et hav af tricks til at få skind og svær sprøde, men ved du, at kemien bag flæskesvær er den samme proces som, når man popper popcorn?

Ifølge Videnskab.dk indeholder flæskesvær (grisehud) et stort netværk af kollagen, der er et protein, som danner fibrene i bindevævet.

Samtidig indeholder flæskesvær vand, der er bundet til proteinet. Når det vand varmes godt op, opstår der damp, som udvider flæskesværen og får den til at boble.

Se også: Spar strøm på julemaden - sådan gør du

Dit kolesteroltal stiger i julen

Efter at have spist os gennem december, er der risiko for, at vores kolesteroltal er røget i vejret. En undersøgelse af Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet viste i slutningen af 2018, at kolesteroltallet stiger med 20 procent i juletiden.

Forskerne havde undersøgt 25.000 danskeres kolesteroltal sommer og vinter, og fandt således ud af, at ni ud af ti har et voldsomt kolesteroltal efter juleferien.

Heldigvis falder kolesteroltallet hos de fleste, efterhånden som de vender tilbage til deres normale kost.

Se også: Chips til julemaden - hvem spiser det og hvorfor?

Kilder: Den Gamle By, Videnskab.dk, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Danmarkshistorien.dk.