Risengrød

Her får du min klassiske opskrift på risengrød med grødris og sødmælk. Risene koges først i vand og derefter færdige i mælken ved svag varme.

Risengrød er en af de retter, jeg især forbinder med december, men den kan selvfølgelig laves hele året. Jeg serverer den helt klassisk med kanelsukker og en smørklat i midten.

Det vigtigste er en tykbundet gryde, lav varme og jævnlig omrøring. Så er risikoen mindre for, at mælken og risene sætter sig fast i bunden.

Sådan undgår du, at risengrøden brænder på

En tykbundet gryde gør det lettere at holde en jævn varme. Når sødmælken er kommet i, skal grøden kun simre stille og roligt.

Jeg rører altid grundigt hen over hele bunden af gryden. Mod slutningen bliver grøden tykkere, og her er det særligt vigtigt at holde øje med den.

Hvis du opdager, at grøden er begyndt at sætte sig fast, skal du ikke skrabe den brændte bund op i resten. Hæld i stedet forsigtigt den øverste grød over i en ren gryde.

Hvilke ris skal bruges?

Brug almindelige grødris. Det er korte, rundkornede ris, som giver den konsistens, man forbinder med klassisk risengrød.

Basmatiris og jasminris bliver mere løse og giver derfor et andet resultat.

Du kan læse mere om ris og de forskellige ristyper.

Sådan skal konsistensen være

Den færdige grød skal være blød og cremet, og risene skal være helt møre.

Grøden må gerne være en smule løs, når du tager den af varmen. Den bliver hurtigt mere fast, når den står i gryden.

Er den blevet for tyk, rører jeg lidt varm mælk i. Er den for tynd, får den et par minutter mere ved svag varme.

Kanelsukker og smør

Jeg serverer risengrød på den helt klassiske måde med en smørklat og kanelsukker.

Kanelsukker kan blandes efter smag, og jeg sætter gerne lidt ekstra på bordet, så alle selv kan tage den mængde, de ønsker.

Risengrød til risalamande

Skal grøden bruges til risalamande, bruger jeg opskriften på klassisk risalamande, hvor selve grøden er tilpasset desserten.

Her koges grøden blandt andet uden salt og med vanilje. Det giver et bedre udgangspunkt for mandler, flødeskum og kirsebærsauce.

Den færdige grød skal køles hurtigt ned og være helt kold, inden den bruges til risalamande.

Opbevaring og rester

Har du risengrød til overs, skal den køles hurtigt ned og sættes i køleskabet.

Risengrød kan normalt holde sig 2-3 dage på køl, når den er tilberedt hygiejnisk og kølet hurtigt ned.

En rest er også oplagt til klatkager, som jeg laver af kold risengrød.

Sådan varmer du risengrød op igen

Kold risengrød bliver meget fast. Kom den i en gryde med lidt mælk, og varm den langsomt op under jævnlig omrøring.

Tilsæt mælk efter behov, til grøden igen har den ønskede konsistens.

Varm kun den portion op, du skal bruge, og varm den ordentligt igennem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange grødris skal man beregne pr. person?

Denne opskrift bruger 200 g grødris til fire personer, altså cirka 50 g tørre grødris pr. person.

Hvor længe skal risengrød koge?

Risene koger først cirka 5 minutter i vand og derefter 30-35 minutter i sødmælk. Den samlede tilberedning tager omkring 40 minutter.

Hvorfor brænder risengrøden på?

Det sker typisk, hvis varmen er for høj, eller der røres for lidt. Brug en tykbundet gryde, svag varme og rør grundigt hen over bunden.

Kan risengrød laves dagen før?

Ja. Køl grøden hurtigt ned og opbevar den i køleskabet. Varm den langsomt op med lidt ekstra mælk.

Kan man sætte risengrød under dynen?

Det kan man, men temperaturen skal holdes under kontrol. Fødevarestyrelsen anbefaler højst én time under dynen, medmindre grøden holdes over 55 grader. Derefter skal den koges op igen og enten spises med det samme eller køles hurtigt ned.