Risengrød i gryde

Her får du en klassisk risengrød med grødris og sødmælk. Risene koges først i vand og derefter langsomt i mælken, så grøden får en blød og cremet konsistens.

Indhold

• Risengrød
• Sådan undgår du, at grøden brænder på
• Hvor høj skal varmen være?
• Sådan skal konsistensen være
• Hvad er grødris?
• Hvorfor koges risene først i vand?
• Hvis risengrøden driller
• Hvis grøden er begyndt at brænde på
• Kanelsukker og smør
• Opbevaring
• Genopvarmning
• Frysning
• Skal grøden bruges til risalamande?
• Andre opskrifter med grødris
• Ofte stillede spørgsmål

Risengrød kræver få ingredienser, men den skal koges ved svag varme og røres jævnligt. En tykbundet gryde fordeler varmen bedre og mindsker risikoen for, at mælken og risene sætter sig fast i bunden.

Server grøden varm med kanelsukker og en smørklat. Opskriften giver fire portioner og tager cirka 50-55 minutter fra start til servering.

Sådan undgår du, at grøden brænder på

Brug en tykbundet gryde, og hold varmen lav, efter at mælken er kommet i. Høj varme får ikke nødvendigvis grøden hurtigere færdig, men øger risikoen for, at mælken sætter sig i bunden.

Når mælken skal bringes i kog, skal du blive ved gryden og røre. Mælk kan hurtigt koge over.

Under den langsomme kogning skal grøden røres grundigt og regelmæssigt. Før grydeskeen helt hen over bunden, så risene ikke ligger stille og brænder fast.

Mod slutningen bliver grøden tykkere. Her skal der røres oftere end i begyndelsen.

Hvor høj skal varmen være?

Komfurer varmer forskelligt, så en bestemt indstilling passer ikke til alle.

Når risene koges i vand, kan du bruge middel varme. Efter tilsætning af mælk skal grøden bringes langsomt i kog og derefter simre ved den laveste varme, der kan holde en ganske rolig bevægelse i grøden.

Grøden skal ikke bulderkoge. Ser du store, kraftige bobler, er varmen for høj.

Sådan skal konsistensen være

Den færdige risengrød skal være blød og cremet med møre ris. Den må gerne virke en anelse løs, når gryden tages af varmen, fordi den tykner under hvile og servering.

Er grøden blevet for fast, kan du røre lidt varm mælk i. Tilsæt mælken gradvist, indtil konsistensen passer.

Er grøden for tynd, skal den simre lidt længere ved svag varme. Rør ofte, så den ikke sætter sig fast.

Hvad er grødris?

Grødris er korte, rundkornede ris, der frigiver stivelse under kogningen. Stivelsen binder væsken og giver risengrøden dens cremede konsistens.

Langkornede ris som basmati og jasmin er udviklet til at blive mere løse og adskilte. De giver derfor ikke samme klassiske grød.

Brug almindelige grødris til denne opskrift. Risottoris kan opføre sig anderledes og give mere bid, så de bør ikke bruges som en direkte erstatning, hvis du ønsker den traditionelle konsistens.

Hvorfor koges risene først i vand?

Når grødrisene koges nogle minutter i vand, begynder de at optage væske, inden sødmælken tilsættes.

Vand sætter sig ikke fast på samme måde som mælk. Metoden forkorter derfor den del af tilberedningen, hvor grøden skal holdes under særligt tæt opsyn.

Når vandet næsten er optaget, tilsættes mælken, og grøden koges færdig ved meget svag varme.

Hvis risengrøden driller

Problem	Sandsynlig årsag	Sådan løser du det
Grøden sætter sig i bunden	Varmen er for høj, eller der røres for sjældent	Skru ned, og før grydeskeen grundigt hen over bunden
Grøden smager brændt	Bunden er blevet svedet, og det brændte er rørt op i resten	Hæld forsigtigt den øverste grød over i en ren gryde uden at skrabe bunden
Grøden er for tynd	Den har kogt for kort tid	Lad den simre videre ved svag varme under jævnlig omrøring
Grøden er for tyk	Den har kogt længe eller stået og trukket	Rør lidt varm mælk i ad gangen
Risene er stadig hårde	Temperaturen har været meget lav, eller kogetiden for kort	Kog videre ved svag varme, og tilsæt om nødvendigt lidt ekstra mælk
Grøden klumper	Den er rørt for lidt under opkogningen	Rør den grundigt sammen ved lav varme
Mælken koger over	Varmen er for høj under opkogningen	Brug en stor gryde, skru ned, og bliv ved gryden
Grøden bliver ved med at være løs	Der er brugt en anden type ris	Brug grødris, som afgiver den nødvendige stivelse

Hvis grøden er begyndt at brænde på

Stop straks med at røre, hvis du opdager, at grøden er brændt fast i bunden. Ellers bliver den brændte smag fordelt i hele gryden.

Hæld forsigtigt den øverste del af grøden over i en ren gryde. Undgå at skrabe den fastbrændte bund med over.

Smag på grøden. Er den brændte smag tydelig i hele portionen, kan den ikke fjernes med sukker, salt eller andre ingredienser.

Kanelsukker og smør

Server risengrøden med kanelsukker og en smørklat i midten.

Kanelsukker kan købes færdigblandet eller røres sammen efter smag. Sæt eventuelt ekstra kanelsukker på bordet, så hver person selv kan vælge mængden.

Smørret smelter ned i den varme grød og kan røres sammen med kanelsukkeret.

Opbevaring

Lad rester køle ned, og sæt dem derefter i køleskabet i en tætlukket beholder.

Risengrød kan normalt opbevares i to til tre dage på køl. Brug en ren ske, når du tager af grøden.

Rester kan blandt andet bruges til klatkager eller risengrødsvafler.

Genopvarmning

Kold risengrød bliver meget fast. Kom den i en gryde sammen med lidt mælk, og varm den langsomt op ved lav til middel varme.

Rør ofte, mens grøden bliver varm. Tilsæt mere mælk efter behov, indtil den igen er cremet.

Varm kun den mængde op, der skal bruges.

Frysning

Risengrød kan fryses, men konsistensen kan blive mere grynet efter optøning.

Lad grøden køle af, og frys den i en tætlukket beholder. Tø den op i køleskabet, og varm den langsomt med lidt ekstra mælk.

Optøet grød kan også bruges til klatkager, hvor den ændrede konsistens har mindre betydning.

Skal grøden bruges til risalamande?

Hvis du laver risengrød specifikt til risalamande, bør du følge opskriften på risalamande. Her tilpasses grøden til desserten, og saltet udelades.

Almindelig, saltet risengrød kan godt bruges til klatkager og andre retter med rester, men giver ikke nødvendigvis den rigtige smag i risalamande.

Andre opskrifter med grødris

Prøv også:

• Klassisk risalamande
• Klatkager af risengrød
• Risengrødsvafler

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange personer er opskriften til?

Opskriften bruger 200 gram grødris og er beregnet til fire personer.

Hvor mange grødris skal man beregne pr. person?

Beregn cirka 50 gram tørre grødris pr. person.

Hvilken mælk skal bruges?

Opskriften er udviklet med sødmælk, som giver en fyldig og cremet grød. Andre mælketyper kan ændre både smag og konsistens.

Kan man bruge basmatiris eller jasminris?

De er ikke velegnede til klassisk risengrød. Brug grødris, som frigiver mere stivelse og binder mælken.

Hvor længe skal risengrød koge?

Risene koges først cirka fem minutter i vand. Efter tilsætning af mælk skal grøden normalt simre i yderligere 30-35 minutter, eventuelt lidt længere.

Hvor ofte skal man røre?

Rør hele tiden, mens risene optager vandet, og mens mælken bringes i kog. Under den efterfølgende simring skal du røre grundigt og regelmæssigt - og oftere mod slutningen.

Hvorfor tilsættes saltet til sidst?

Saltet bruges til at smage den færdige grød til. Det gør det lettere at vurdere den endelige smag.

Kan risengrød laves dagen før?

Ja. Opbevar grøden på køl, og varm den langsomt op med lidt ekstra mælk.

Kan risengrød fryses?

Ja, men konsistensen kan blive mere grynet. Optøet grød er velegnet til blandt andet klatkager.

Kan man lave risengrød af plantemælk?

Denne opskrift er afprøvet med sødmælk. Plantemælk varierer meget i sødme, fedtindhold og konsistens og bør afprøves som en selvstændig variant.