Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Råvareguide › Vanilje

Vanilje (her er alt du skal vide om det søde krydderi)

Billede med vanilje og vaniljesukker. [novashare_inline_content] Råvareguide
Vanilje bruges typisk i form af de lækre vaniljestænger, eller som vaniljesukker. Vaniljen anvendes til alt fra kager til is og risalamande. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 31. juli 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Indhold
  • Vaniljestænger
  • Vaniljesukker
  • Vaniljeekstrakt
  • Vaniljeessens
  • Sådan vokser vanilje
  • Historien om vaniljen
  • Sådan bruger du vanilje
  • Målestoksforhold
  • Opbevaring
  • Opskrifter med vanilje
  • Hvad er vanilje?
  • Historiske fakta
  • Verdens dyreste krydderi (efter safran)
  • Hvad er vanillin?
  • Vanilje bruges i…
  • Tips til brug og opbevaring
  • Sjove fakta

Vanilje er vores ven. Vi bruger den især i alt det, der forsøder livet: kager, desserter og is.

En af julens mest populære småkager er endda opkaldt efter det aromatiske krydderi, vaniljekranse.

Vanilje er i handelen i mange varianter fra det klassiske vaniljesukker til de tørrede stænger. Her ser du de mest udbredte.

Vaniljestænger

Det er den ægte bælge fra orkideplanten, der er tørret, og som ikke er blandet med sukker, sprut eller tilsætningsstoffer.

Vaniljestænger findes i to udgaver: Bourbon og Tahiti.

Vaniljesukker

Det er nok den udgave, de fleste kender bedst. Her er vaniljekorn og stænger knust med sukker, som regel flormelis.

Men der kan sige sig andre ingredienser ind i vaniljesukkeret, for eksempel tilsætter flere producenter kartoffelmel eller bruger kemisk fremstillet vaniljearoma i stedet for den ægte vare.

To teskefulde vaniljesukker svarer i til en vaniljestang. Så rammer du cirka samme vaniljesmag.

Vaniljeekstrakt

Ægte vaniljekorn udvundet af vaniljestænger og tilsat alkohol.

Er god til de opskrifter, hvor du foretrækker en ren vaniljesmag uden sukker.

Vaniljeessens

Det vil ofte være fremstillet af det kunstige smagsstof vanillin, som er en tilnærmelse af vaniljesmagen.

Sådan vokser vanilje

Vaniljestænger har i virkeligheden ikke noget med stænger at gøre. Det er en bælge fra orkideen Vanilla Planifolia, som vokser i tropiske regnskove i Sydamerika, Madagaskar, Indonesien eller Mexico.

Her kan planten blive op til 30 meter i længden.

Vaniljestangen ligner en lang, gulgrøn bønne, når den hænger på planten. Denne bønne eller frøkapsel indeholder tusindvis af frø, som vi kalder vaniljekorn.

Bælgene plukkes, inden de er modne. Herefter bliver de fermenteret, til de ligner de mørke stænger, som vi kender. Men processen er ikke slut endnu. Vaniljestængerne skal nemlig lagres i trækasser et halvt år, før de kan pakkes og sendes ud i verden.

Historien om vaniljen

Christoffer Columbus opdagede ikke kun Amerika, men også vaniljen. Det vil sige, han opdagede ikke noget af det, men han var den første europæer, der fandt ud af eksistensen af begge.

Historien går, at Columbus fik vanilje i kakao af en nicaraguansk høvding i begyndelsen af 1500-tallet. Han må have nydt den skønne smag, for han tog vanilje med tilbage til Europa.

I slutningen af 1500-tallet begyndte hans landsmænd at importere den eksotiske vanilje og nogle år senere fik englænderne så øje på det aromatiske krydderi.

Det var dronning Elizabeth den I's apoteker, der opdagede vaniljens velsignelser. Senere var der ligefrem en tysk læge, der hævdede, at vanilje kurerede impotens. I dag nøjes vi med at nyde vanilje i maden.

Sådan bruger du vanilje

Vaniljestænger skal flækkes på langs med en skarp kniv. Herefter kan man skrabe vaniljekornene ud og bruge dem i bagværk, creme, is og en lang række andre retter.

Hvis du vil have den fulde udbytte af vaniljestængerne, kan du lave et glas med sukker og lægge de brugte vaniljestænger ned i sukkeret. På den måde får du dit eget vaniljesukker, der kan bruges i for eksempel varme drikke som kaffe og te. Eller i en hjemmelavet råcreme.

Du kan også blende vaniljestænger med sukker eller flormelis for at få en stærk og aromatisk udgave af vaniljesukker.

Målestoksforhold

Fem vaniljestænger til 100 gram sukker. Vil du lave din egen ekstrakt, skal du hakke fem-seks vaniljestænger groft og komme dem i en flaske med 2-3 deciliter vodka. Flasken rystes af og til i løbet af de par måneder, som ekstrakten skal stå og samle smag, før den bruges.

Vanilje er faktisk ikke kun god til søde retter. Du kan med fordel komme lidt vanilje-ekstrakt i salatolien eller tilsætte ekstrakten i middagsretter.

Opbevaring

Vaniljestænger køber vi som regel i et plastik- eller glasrør. Røret skal opbevares mørkt og tørt, men levetiden kan forlænges, hvis du hælder et par dråber dråbe alkohol i røret.

Vaniljeekstrakt skal opbevares mørkt i stuetemperatur. Låget skal være tætsluttende. Vaniljesukker skal opbevares tørt, mørkt og ved stuetemperatur.

Opskrifter med vanilje

Her får du en række udvalgte opskrifter med vanilje fra Madens Verden:

Kagecreme
Hjemmelavet kagecreme med mælk, æggeblomme og vanilje. Cremen bliver fast efter afkøling og kan bruges i både kager og bagværk.
Kagecreme
billede med kagecreme creme vaniljecreme
Panna cotta
Klassisk italiensk panna cotta med fløde og vanilje. Desserten fordeles i seks små glas og skal sætte sig mindst tre timer på køl.
Panna cotta
Billede af panna cotta.
Vaniljekranse
Bag sprøde vaniljekranse efter bagerens opskrift. Dejen er nem at arbejde med, holder formen i ovnen og giver cirka 45 klassiske småkager.
Vaniljekranse
billederesultat for bagerens vaniljekranse
Budding
Budding er en klassiker, som er meget nem at lave. Her er min bedste opskrift på en hjemmelavet budding, der laves med fløde og ægte vanilje.
Budding
billederesultat for budding
Verdens bedste vaniljeis
En god opskrift på hjemmelavet vaniljeis, der kan laves med eller uden ismaskine. En lækker og cremet is med ægte vanilje, og isen er meget nem at lave.
Verdens bedste vaniljeis
Billede med hjemmelavet vaniljeis
Risalamande med kirsebærsauce
Få den bedste opskrift på klassisk risalamande med vanilje, mandler og flødeskum. Nem at lave dagen før og perfekt med lun kirsebærsauce.
Risalamande med kirsebærsauce
Billede af risalamande med kirsebærsauce.
Creme brulee
Her er den bedste opskrift på creme brulee. Den lækre dessert er nem at lave med fløde og mælk, så den ikke bliver fed. Inkl. gode tips.
Creme brulee
billede med creme brulee
Råcreme
Nem og luftig råcreme med pasteuriserede æggeblommer, sukker, vanilje og flødeskum. Cremen er klar på fem minutter og passer til frugtsalat, abemad og bær.
Råcreme
billede med råcreme og frugtsalat
Syltede pærer
Hele pærer kogt i sukkerlage med vanilje og fintrevet citronskal. Pærerne kan serveres lune eller kolde som dessert.
Syltede pærer
Billede af syltede pærer.
Creme Anglaise
Creme Anglaise er en lækker vaniljecreme. Her er min opskrift på den uimodståelige vaniljesauce, der serveres som dessert med bær eller frugt.
Creme Anglaise
billede med creme anglaise med jordbær

Hvad er vanilje?

  • Vanilje kommer fra orkidéplanten Vanilla planifolia, som oprindeligt stammer fra Mexico.
  • Det er bælgene (vaniljestænger) fra blomsten, der tørres og bruges som krydderi.
  • Ægte vanilje er naturlig, kompleks og aromatisk med over 200 forskellige duft- og smagsstoffer!

Historiske fakta

  • Aztekerne brugte vanilje i kakaodrikke sammen med chokolade længe før europæerne kendte det.
  • Spanierne bragte vanilje til Europa i 1500-tallet.
  • I dag dyrkes vanilje primært i Madagaskar, Indonesien, Mexico og Uganda.

Verdens dyreste krydderi (efter safran)

Ægte vanilje er ekstremt arbejdskrævende at producere:

  • Hver blomst bestøves i hånden (da den kun er åben én dag!)
  • Bælgene høstes umodne og tørres i måneder
  • Dette gør vanilje til en kostbar og eksklusiv råvare

Hvad er vanillin?

  • Vanillin er det primære smagsstof i vanilje.
  • Industrien fremstiller syntetisk vanillin (fra træ eller petrokemikalier) til eks. vaniljesukker og aroma.
  • Ægte vanilje indeholder vanillin og mange andre aromaer, derfor smager det mere nuanceret.

Vanilje bruges i…

  • Is, kager, desserter, saucer, syltetøj, konfekt, smoothies og drikke.
  • Også i parfume og kosmetik på grund af den varme, søde duft.

Tips til brug og opbevaring

  • Vaniljestang: Skær den op og skrab kornene ud, kog evt. stangen med for fuld aroma.
  • Vaniljesukker: Lav selv. Læg brugte stænger i et glas med sukker, og lad det trække i flere uger.
  • Opbevaring: I lufttæt glas, mørkt og køligt, men ikke i køleskab, da det kan give mug.

Sjove fakta

  • Ordet vanilje kommer fra det spanske vainilla, som betyder "lille skede" (på grund af bælgens form).
  • Madagaskar står for ca. 80 procent af verdens vaniljeproduktion.
  • Ægte vanilje har små sorte prikker, der især er synligt i vaniljeis og cremer.
Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".