Risalamande cheesecake er en rigtig julet version af cheesecake. Den smager simpelthen så fantastisk, at man har lyst til at forspise sig.
Risalamande cheesecake med kirsebærsauce er en dessert, der bør bære en advarsel: 'Pas på med at forspise dig'.
Hvis du elsker risalamande og også er vild med cremede cheesecakes, ja, så er der nemlig stor fare for, at du ikke kan lade være med at spise for meget.
Det er simpelthen en skøn dessert, denne risalamande cheesecake. Sprød bund, blød og cremet risalamande-ostecreme og en fin, blank kirsebærgele på toppen. Så er der dømt jul.
Jeg skal være ærlig og fortælle, at det tager tid at lave denne dessert. Men gode ting tager tid, således også den.
Tiden er godt givet ud på denne kage
Og de fleste timer bruges på at køle elementerne ned samt lave risengrøden, så alt i alt kan selve arbejdet klares på en times tid.
Begynd med at koge risengrød dagen før, kagen skal serveres, så kan du tage det mere roligt næste dag. Du kan også sagtens lave kiksebunden og smide den i køleskabet dagen før.
På den måde har du kun to projekter næste formiddag: At blande risalamandecremen og lave kirsebærgeleen.
Da cheesecaken skal stå på køl mindst fire timer, før den spises, er det en god ide at få den lavet om morgenen eller formiddagen.
Opskrift på risalamande cheesecake
Risalamande cheesecake med kirsebærsovs
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
Risalamande
- 1.5 dl grødris
- 3 dl vand
- 7 dl sødmælk
- ½ tsk salt
- 2.5 dl piskefløde
- 1 spsk vaniljesukker el. en vaniljestang
- 2 spsk sukker
- 50 gram mandler smuttede, finthakkede
- 2 spsk portvin
Ostemasse
- 200 gram cream cheese
- 2 spsk flormelis
- ½ citron fintrevet skal samt saft
- 1 tsk vaniljesukker
- 3,5 stk husblas
Sådan gør du
Kagebunden
- Kom kiks i en pose og bank på den, så kiksene smuldrer.
- Hak de 50 gram mandler groft.
- Smelt smørret og tilsæt kiks og mandler. Rør godt rundt.
- Læg et bagepapir i bunden af en springform, klip den til udefra. Hæld derpå kiksemassen i bunden, pres den godt ned, så den bliver nogenlunde plan. Sæt i køleskabet.
Risalamande og creamcheese-cremen
- Kog risengrød: Bring 3 dl. vand i kog i en tykbundet gryde, når det koger hælder du risengrynene i. Pisk i to minutter.
- Hæld mælken i, mens du pisker. Tilsæt salt. Skru helt ned for varmen - til 2 eller 3 - og lad risengrøden simre i 45 minutter. Rør af og til rundt, så den ikke brænder på.
- Når grøden er færdig, hældes den i en skål og sættes straks i køleskabet.
- Når grøden er kold, kan du lave risalamanden: Finhak de smuttede mandler, pisk piskefløden til skum og vend den i grøden sammen med portvin, mandler, sukker og vanilje.
- Opløs de 3,5 blade husblas i koldt vand i ti minutter. Bland imens osten med fintrevet citronskal samt flormelis og vaniljesukker.
- Når husblasbladene er bløde, vrider du dem fri fra vand og rører dem sammen med citronsaften. Hæld det ned i ostemassen og rør godt.
- Bland risalamanden og ostemassen forsigtigt ved at vende det med en spartel.
- Smør risalamande-massen ud over kiksebunden i din springform. Fordel omhyggeligt og sæt på køl i et par timer. Du kan nøjes med en times tid, men her risikerer lidt af kirsebærsaucen at løbe ned i risalamanden. Det betyder intet for smagen.
Kirsebærgele
- Læg husblas i blød i ti minutter.
- Kom sukker i en gryde. Hæld kirsebærsaucen i en si, så saften ryger ned i gryden.
- Varm sovsen op, så den lige når at koge, inden du tager den af varmen.
- Vrid husblas fri for vand, smelt den i en gryde og læg dem ned i kirsebærsovsen. Rør godt rundt og køl sovsen ned i køleskabet, til den er fingervarm.
- Nu hælder du kirsebærsovsen over risalamanden og sætter endnu engang cheesecaken i køleskabet. Denne gang skal den helst stå mindst fire timer, så er den klar til servering.
Servering
- Pynt med guldstøv, hele kirsebær eller smuttede mandler.
Hvis du heller ikke kan få nok af juletidens søde kager og konfekt, kan du også prøve en eller flere af disse opskrifter:
Kom med din kommentar her