Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Viden om mad › Chips til julemaden - hvem spiser det og hvorfor?

Chips til julemaden - hvem spiser det og hvorfor?

kartoffelchips til jul [novashare_inline_content] Viden om mad
Mange danskere spiser chips til julemiddagen. Foto: Istockphoto.com
Opdateret: 23. december 2023
Karen SenecaKaren Seneca

Chips til julemaden skiller vandene bogstavelig talt. Læs, hvorfor traditionen med franske kartofler opstod og se, hvem der holder fast i den.

Chips til julemaden er en tradition i mange danske hjem. Men i næsten lige så mange hjem er det et ukendt fænomen og lyder som en forbrydelse mod julemaden.

Hvor både flæskesteg og andesteg har en flere hundrede år lang tradition bag sig, er chips - eller franske kartofler som de også kaldes - en ny skik.

Vi skal tilbage til 1960ernes forbrugersamfund for at finde årsagen til, at der pludselig skulle en skål chips på julebordet.

Julemiddagen har traditionelt været det fineste, man kunne lave. En middag med mange elementer, fra sødt og salt til surt og umami.

I 1960erne blev franske kartofler voldsomt populære - især blandt børnene. Og da de også skulle have det bedste af det bedste juleaften, ja, så begyndte chipsene at snige sig på bordet.

Og da det nu var en højtidsstund, så varmede man lige chipsene forinden.

Men hvem er det så, der spiser chips til julemaden? Det er såmænd halvdelen af alle herhjemme.

Nordjyderne elsker franske kartofler

I følge en analyse af danskernes juletraditioner i 2018 af Taffel svarede 65 procent af de 31.069 adspurgte, at de spiser chips sammen med julemiddagen.

Året efter lavede Landbrug og Fødevarer en lignende undersøgelse, 'Julen 2019'. Her svarede godt hver anden, at de forventede chips til julemiddagen.

Uagtet, at tallene er forskellige, så er resultatet fra landsdelene ens. Det er nemlig nordjyderne, der er mest vilde med kombinationen af julemad og chips.

Hele 89 procent af nordjyderne spiser franske kartofler juleaften ifølge Taffel, fynboerne er også glade for det sprøde tilbehør.

Københavnerne og nordsjællænderne er helt over i den anden grøft. Her er langt færre interesserede i at kombinere andesteg og brunede kartofler med chips.

Opskrifter på julemad og tilbehør

I 1960erne, hvor traditionen med at spise chips til julemaden begyndte, var der ikke så mange varianter.

Nu er der hundredvis af slags, men stadig er det enten franske kartofler eller de såkaldte Meny Pariser Chips, som spises juleaften.

Mangler du opskrifter til juleaften på den perfekt stegte and eller de gode brunede kartofler, kan du se dem her:

Stegetid på and og andesteg (vægt og tid i ovn)
Her finder du den perfekte stegetid på and. En oversigt over hvor længe anden skal steges ud fra hvor stor din and og andesteg er.
Stegetid på and og andesteg (vægt og tid i ovn)
billederesultat for stegetid på and og andesteg
Brunede kartofler
Klassiske brunede kartofler på pande med sukker og smør. Brug små, kogte og helt kolde kartofler, og lad karamellen samle sig omkring dem ved middel varme.
Brunede kartofler
billederesultat for brunede kartofler
Gammeldags rødkål
Hjemmelavet gammeldags rødkål med æbleeddike, ribsgele, rørsukker og nellike. Rødkålen simrer i cirka en time.
Gammeldags rødkål
billederesultat for gammeldags rødkål

Kilder: Taffel, Landbrug og Fødevarer, Kims.dk.

Om Karen
Karen Seneca

Karen Seneca

Karen er journalist, forfatter og rejseblogger. Og så er hun en ægte madnørd, som elsker at eksperimentere i køkkenet.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Jolanda skriver

    december 23, 2023 at 7:44 pm

    Nej, det har vi aldrig fået.
    Svigerfamilie er fra København.

    Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".