Pizza med pancetta og trøffelpesto er en favorit på den italienske restaurant Enzo & C. Her får du restaurantens særlige opskrift på en pizza for to, som smager himmelsk.
Pizza med pancetta er en klassiker i det italienske køkken. Når pizzaen også får et lag trøffelpesto, ægte bøffelmozzarella og ristede bøgehatte, så må man udbryde et højlydt 'Mamma Mia', fordi det smager så godt.
Opskriften på denne lækre pizza med pancetta og andre ærkeitalienske råvarer stammer fra restaurant Enzo & C i Vejle. Her er der kælet for hver enkelt detalje, men selvom det er en rigtig luksuspizza, er den ikke svær at lave.
Vi har fået lov at dele Enzo og C's opskrift, som er til en pizza for to mennesker. Men måske skal du fordoble opskriften, for den smager så godt, at nogle vil kunne spise en hel alene.
For at lave opskriften skal du have en pizzabund klar. Her ser du Madens Verdens bud på en god pizzadej, der altid giver knasende sprøde pizzaer: Sprød pizzabund.
Opskrift på Pizza Enzo & C
Pizza med pancetta - opskrift fra Enzo & C
Ingredienser
- 1 pizzabund
- 1 kop trøffelpesto - Se opskrift nedenunder
- 8-10 skiver pancetta
- 1 frisk mozzarella fior de latte
- 10 ristede bøgehatte
- 1 bøffelmozzaralla
Sådan gør du
- Bland pestoen af følgende: ristede champignon, olivenolie. parmesan og sort trøffel (syltet fra supermarkedet, hvis ikke du kan finde friske.)
- Smør trøffelpestoen på pizzabunden.
- Tilsæt mozzarella i små stykker.
- Derefter lægger du de ristede bøgehatte på bunden.
- Fordel pancettaen over bøgehattene.
- Bages i ovnen ved 300 grader i fem minutter.
- Tilsæt skiver af frisk bøffelmozzarella samt friskkværnet peber, når pizzaren er bagt færdig.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Salater som tilbehør
De fleste kan sagtens spise en pizza uden at skænke salat en tanke. Men det er alligevel lækkert med friske grøntsager til, da det giver modspil til pizzaen.
Her får du tre forslag til salater, der egner sig fortrinligt som tilbehør til Enzo & C's pizza med pancetta og trøffelpesto. Alle tre er nemme og hurtige at lave - og de smager af sol og sommer.
Vil du ikke spise salat til pizzaen, kan den bruges som en lille, let forret, før I går ombord i pizzaen.
- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: