Is – fakta, opskrifter og et godt råd mod hjernefrys

Her kan du læse alt om is. Se de forskellige istyper, fakta, næringsindhold, lækre isopskrifter, men også hvad hjernefrys er og hvordan du nemt undgår det.

Jeg elsker is, og der findes jo alt fra flødeis til sorbet, gelato, sødmælksis, kærnemælksis og frozen yoghurts?

Man kan næsten med god grund spørge, hvorfor man egentlig skal vælge mellem alle de skønne typer is, der findes på markedet i dag.

Måske er det kun samvittigheden, der står i vejen for at hoppe ud i at prøvesmage alle varianterne for at finde favoritten – eller favoritterne.

Her får du et kort overblik og information om nogle af de mest gængse udgaver.

Kend din is

Som udgangspunkt fremstilles is på en base af enten mælkeprodukter eller vand/frugtsaft.

For mælkebaseret is, vil smagen blive blødere og rundere jo højere fedtprocent.

Basen af de fleste varianter er stort set den samme, men der varieres i et utal af tilsætninger, der giver smag, farve og konsistens.

Flødeis

Primært lavet på fløde, min. 9% mælkefedt. En ss med fast konsistens, fremstillet på basis af fløde og æg. Flødeblandingen består af fløde, pasteuriserede æggeblommer og sukker og opvarmes ved tilberedningen og køres efterfølgende igennem på ismaskine til den ønskede konsistens er opnået.

Mælkeis

Primært lavet på fløde, min. 9% mælkefedt. Fremstilles som ovenstående, men er mindre fedtholdig.

Sorbet

Primært lavet af frugtsaft iblandet mælk, maks. 7% fedtfri mælketørstof. En god sorbet bør ikke indeholde iskrystaller, men skal være cremet og blød i konsistensen.

Sodavandis

Primært lavet på vand, sukker, frugtsaft og smagsstoffer.

Semifreddo

Italiensk dessert, som ofte er fremstillet af flødeskum og is. Semifreddo betyder ganske enkelt halvfrossen på italiensk. Konsistensen er kompakt, men blød, og minder lidt om mousse.

Frossen yoghurt

Yoghurtisen er blevet ret populær gennem de senere år, for yoghurtis er knapt så tung som flødeis og har en fin syrlighed. Dertil kommer, at den er mindre kalorierig end f.eks. flødeisen.

Gelato

Gelato er den traditionelle italienske is. Den er en fast, men cremet mælkeis. Tilberedes stort set som flødeis, dog med den forskel at den er mælkebaseret og uden æg. Ligesom i flødeisen opvarmes isblandingen inden den køres igennem ismaskinen.

Parfait

Fast flødeis, som er nem at lave, da den fremstilles uden opvarmning og uden brug af ismaskine. Indeholder sukker, æggeblommer og flødeskum, samt chokolade, nougat eller andre smagsgivere.

Vegansk is

Lavet uden brug af fløde, mælk og æg, som erstattes af vegetabilsk olie m.m.

Sådan laver du selv is

Kun fantasien kan sætte grænser for dit eget lille ismejeri. Har du først en god basisopskrift, kan du variere den med en masse forskellige tilsætninger såsom bær, frugt, chokolade, nødder osv. Nogen eksperimenterer sågar med bacon!

Opskrifter til at lave din egen is

Jordbær flødeis

Nem vaniljeis med eller uden ismaskine

Stracciatella

Chokoladeis

Gin og tonic sorbet

Italiensk citronsorbet

Melonsorbet

Det gør processen noget nemmere, hvis du har en ismaskine. Men det er ikke nødvendigt. Det kræver dog lidt ekstra opmærksomhed for at undgå, at isen krystalliserer.

Prøv dig frem og byd på en lækker dessert hele året rundt.

Kender du til hjernefrys?

Du sidder og slubrer en lækker is i dig, og pludselig får du hjernefrys, som er en skarp fornemmelse i hovedet pga. den iskolde is. Her får du et trick til at undgå fænomenet:

Hjernefrys har et fagligt navn – sphenopalatine ganglioneuralgia. Det dækker over, at de temperaturfølere, som vi har øverst i munden – populært sagt – får et kuldechok.

Når noget koldt rammer følerne før din krop har haft tid til at opfange det, sender de signal til hjernen om, at der tabes temperatur.

Det giver den hovedpine, som i daglig tale kaldes hjernefrys.

Du kan afhjælpe det ved at lægge din tunge op i ganen og ”opvarme følerne”, så de ikke sender paniksignaler til hjernen.

Is og ernæring

Is er lækkert, men også fyldt med kalorier og fedt. De fleste ernæringseksperter vil kalde det tomme kalorier, da det primært er energi fra tilsat sukker og fra mættet fedt.

Mængde pr. 100 g flødeis

Kalorier: 207
Fedt: 11 gram
Mættet fedt: 7 gram
Flerumættede fedtsyrer: 0,5 gram
Enkeltumættede fedtsyrer: 3 gram
Kolesterol: 44 mg
Natrium: 80 mg
Kulhydrat: 24 g
Kostfibre: 0,7 gram
Sukker. 21 gram

Cirka 50 procent af isen er luft, som er pisket ind for at skabe den lette og bløde konsistens.

Vælg eventuelt de mere kalorielette udgaver, så du kan nyde isen med god samvittighed eller gå efter princippet ”lidt, men godt”.

Fakta

Det menes at være Kejser Nero (år 37 e. Kr. f.), der først spiste is. Han fik sine slaver til at samle is fra bjergene og bagefter fik han sine kokke til at blande det med forskellige frugter og bær.

Men selvom der har været tidlige udgaver i både Romerriget og Kina, så er det i Italien isen, som vi kender den i dag, har sin oprindelse.

Amerikanerne er nogle af verdens mest is-spisende folk, og i 1984, erklærede Præsident Ronald Reagan juli måned for den nationale iscreme-måned. Amerikanerne spiste i 2016 2,7 milliarder liter is.

Norge er det land, der spiser mest is per indbygger. Det bliver til 9,8 liter i gennemsnit pr. år.

I Tokyo i Japan kan du få is med blæksprutter, rejer, hestekød og kotunge. God appetit!

En almindelig malkeko producerer mælk nok i sin levetid til at kunne producere 30.000 liter is.

Salget af is stiger markant i nedgangstider, og forskere har undersøgt, at is har en beroligende effekt på flere sindstilstande.