[novashare_inline_content] 
Indhold
Jeg elsker is, og der findes jo alt fra flødeis til sorbet, gelato, sødmælksis, kærnemælksis og frozen yoghurts?
Man kan næsten med god grund spørge, hvorfor man egentlig skal vælge mellem alle de skønne typer is, der findes på markedet i dag.
Måske er det kun samvittigheden, der står i vejen for at hoppe ud i at prøvesmage alle varianterne for at finde favoritten - eller favoritterne.
Her får du et kort overblik og information om nogle af de mest gængse udgaver.
Kend din is
Som udgangspunkt fremstilles is på en base af enten mælkeprodukter eller vand/frugtsaft.
For mælkebaseret is, vil smagen blive blødere og rundere jo højere fedtprocent.
Basen af de fleste varianter er stort set den samme, men der varieres i et utal af tilsætninger, der giver smag, farve og konsistens.
Flødeis
Primært lavet på fløde, min. 9% mælkefedt. En is med fast konsistens, fremstillet på basis af fløde og æg. Flødeblandingen består af fløde, pasteuriserede æggeblommer og sukker og opvarmes ved tilberedningen og køres efterfølgende igennem på ismaskine til den ønskede konsistens er opnået.
Mælkeis
Primært lavet på fløde, min. 9% mælkefedt. Fremstilles som ovenstående, men er mindre fedtholdig.
Sorbet
Primært lavet af frugtsaft. En god sorbet bør ikke indeholde iskrystaller, men skal være cremet og blød i konsistensen.
Sodavandis
Primært lavet på vand, sukker, frugtsaft og smagsstoffer.
Semifreddo
Italiensk dessert, som ofte er fremstillet af flødeskum og is. Semifreddo betyder ganske enkelt halvfrossen på italiensk. Konsistensen er kompakt, men blød, og minder lidt om mousse.
Frossen yoghurt
Yoghurtisen er blevet ret populær gennem de senere år, for yoghurtis er knapt så tung som flødeis og har en fin syrlighed. Dertil kommer, at den er mindre kalorierig end f.eks. flødeisen.
Gelato
Gelato er den traditionelle italienske is. Den er en fast, men cremet mælkeis. Tilberedes stort set som flødeis, dog med den forskel at den er mælkebaseret og uden æg. Ligesom i flødeisen opvarmes isblandingen inden den køres igennem ismaskinen.
Se her hvordan gelato adskiller sig fra flødeis:
| Egenskab | Gelato | Flødeis |
|---|---|---|
| Fedtindhold | Lavere (mere mælk, mindre fløde) | Højere (meget fløde) |
| Serveringstemperatur | Lidt varmere (ca. -12 °C) | Koldere (ca. -18 °C) |
| Luftindhold | Mindre luft (mere kompakt og cremet) | Mere luft (fluffet og let) |
| Smag | Kraftigere og mere intens | Blødere, mere afrundet |
Parfait
Fast flødeis, som er nem at lave, da den fremstilles uden opvarmning og uden brug af ismaskine. Indeholder sukker, æggeblommer og flødeskum, samt chokolade, nougat eller andre smagsgivere.
Vegansk is
Lavet uden brug af fløde, mælk og æg, som erstattes af vegetabilsk olie m.m.
Sådan laver du selv is
Kun fantasien kan sætte grænser for dit eget lille ismejeri. Har du først en god basisopskrift, kan du variere den med en masse forskellige tilsætninger såsom bær, frugt, chokolade, nødder osv. Nogen eksperimenterer sågar med bacon! Se alle vores lækre opskrifter på is længere nede.
Det gør processen noget nemmere, hvis du har en ismaskine. Men det er ikke nødvendigt. Det kræver dog lidt ekstra opmærksomhed for at undgå, at isen krystalliserer.
Prøv dig frem og byd på en lækker dessert hele året rundt.
Hvad er hjernefrys?
Du sidder og slubrer en lækker is i dig, og pludselig får du hjernefrys, som er en skarp fornemmelse i hovedet pga. den iskolde is. Her får du et trick til at undgå fænomenet:
Hjernefrys har et fagligt navn - sphenopalatine ganglioneuralgia. Det dækker over, at de temperaturfølere, som vi har øverst i munden - populært sagt - får et kuldechok.
Når noget koldt rammer følerne før din krop har haft tid til at opfange det, sender de signal til hjernen om, at der tabes temperatur.
Det giver den hovedpine, som i daglig tale kaldes hjernefrys.
Du kan afhjælpe det ved at lægge din tunge op i ganen og "opvarme følerne", så de ikke sender paniksignaler til hjernen.
Is og ernæring
Is er lækkert, men også fyldt med kalorier og fedt. De fleste ernæringseksperter vil kalde det tomme kalorier, da det primært er energi fra tilsat sukker og fra mættet fedt.
Mængde pr. 100 g flødeis
Kalorier: 207
Fedt: 11 gram
Mættet fedt: 7 gram
Flerumættede fedtsyrer: 0,5 gram
Enkeltumættede fedtsyrer: 3 gram
Kolesterol: 44 mg
Natrium: 80 mg
Kulhydrat: 24 g
Kostfibre: 0,7 gram
Sukker. 21 gram
Cirka 50 procent af isen er luft, som er pisket ind for at skabe den lette og bløde konsistens.
Vælg eventuelt de mere kalorielette udgaver, så du kan nyde isen med god samvittighed eller gå efter princippet "lidt, men godt".
Fakta
Det menes at være Kejser Nero (år 37 e. Kr. f.), der først spiste is. Han fik sine slaver til at samle is fra bjergene og bagefter fik han sine kokke til at blande det med forskellige frugter og bær.
Men selvom der har været tidlige udgaver i både Romerriget og Kina, så er det i Italien isen, som vi kender den i dag, har sin oprindelse.
Amerikanerne er nogle af verdens mest is-spisende folk, og i 1984, erklærede Præsident Ronald Reagan juli måned for den nationale iscreme-måned. Amerikanerne spiste i 2016 2,7 milliarder liter is.
Norge er det land, der spiser mest is per indbygger. Det bliver til 9,8 liter i gennemsnit pr. år.
I Tokyo i Japan kan du få is med blæksprutter, rejer, hestekød og kotunge. God appetit!
En almindelig malkeko producerer mælk nok i sin levetid til at kunne producere 30.000 liter is.
Salget af is stiger markant i nedgangstider, og forskere har undersøgt, at is har en beroligende effekt på flere sindstilstande.
Opskrifter
Her er lækre opskrifter på forskellige slags is, som du selv kan lave.
FAQ
Fløde er den vigtigste ingrediens, som giver isen dens cremede konsistens og rige smag. Typisk anvendes piskefløde (ca. 38 % fedt).
Mælk bruges ofte sammen med fløde for at justere fedtindholdet og gøre isen lettere.
Sukker søder isen og bidrager til en blødere struktur.
Æggeblommer bruges især i hjemmelavede eller "ægte" flødeis (f.eks. vaniljeis) som emulgator og for en rigere smag.
Smagsgivere er for eksempel vanilje, chokolade, bær, kaffe eller karamel.
Sorbet er is lavet på frugt, uden mælk eller fløde. Den er lavet på frugtpuré eller frugtsaft, der giver sorbet sin karakteristiske smag og farve.
Sukker søder og hjælper med at give en blød og skefast konsistens, selv når sorbeten er frossen.
Vand bruges som base, især hvis der anvendes frugtsaft frem for puré.
Citronsaft eller anden syre bruges for at balancere smagen og fremhæve friskhed.
Evt. alkohol, som likør eller vin, bruges i små mængder, for at sænke frysepunktet og gøre konsistensen blødere.
Sorbet er vegansk, så længe den ikke indeholder honning eller animalske tilsætningsstoffer.
Det er en frisk og let isvariant, ofte serveret som dessert, ganerenser mellem retter eller som en del af en sommeranretning.
Mælkeis er en type is, der, som navnet antyder, laves på mælk i stedet for fløde - eller evt. med mindre fløde. Den placerer sig lidt mellem flødeis og sorbet i både smag og konsistens. Den er mindre fed end flødeis og mere forfriskende med en lettere konsistens.
Sodavandsis er en is lavet uden mælk, fløde eller æg - den består primært af vand, sukker og smagsgivere, ofte med smag og farve som minder om sodavand eller frugtsaft.
Den er meget let og forfriskende og er populær som børneis eller som læskende is på meget varme dage.
Gelato er den italienske version af is - og selvom den ligner flødeis, adskiller den sig på flere vigtige måder i både ingredienser, tekstur og tilberedning.
Den er lavet af mælk, lidt fløde, sukker, æggeblommer og naturlige smagsgivere og føles mere intens i smagen, tættere i konsistensen og mindre fed end klassisk is, selv om den stadig er cremet.
Flødeis feder mest - uden sammenligning. Flødeis indeholder fløde, og det betyder, at flødeis indeholder væsentligt flere kalorier end sorbet, der er baseret på vand, frugt og sukker.
Dog har sorbet et højt sukkerindhold, så det er ikke nødvendigvis sundt, blot lettere end flødeis.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
per gylling skriver
Hej Holger
Har netop investeret i en kompressor ismaskine - og undres over hvorfor nogle flødeis opskrifter skal opvarmes inden massen hældes i ismaskinen.. Hvorfor? Er det ALTID nødvendigt?